Idag har vi været ude og dykke for anden gang. Det var super fedt denne gang, og fordi solen skinnede frøs vi heller ikke. Vi var kun 4 dykkere. Os to, Jules og Jojo. Jules er en tysk pige som er igang med at blive dykkerinstruktør. Det vil sige at hun er en lagt bedre dykker end os, men bruger stadig meget af tiden på at lære fra Jojo. Han er nemlig en certificeret dykkerinstruktør. Jojo er filipinerne, og han ved derfor en masse om det filippinske marineliv. Han spotter hele tiden fisk som vi aldrig ville have opdaget. Når Jules eller Jojo ser noget, de gerne vil have vi også skal se, banker de på deres luftflasker med en metalstang. Det skaber en lyd som trænger lige igennem vandet, også selvom vi er ret langt væk fra dem. Alle dyk er forskellige, og ligemeget hvor erfaren man er, kan man hele tiden komme ud for nye problemer. Idag dykkede vi vores 10. og 11. dyk. Det gør os til meget uerfarne dykkere, og vi lærer hele tiden nye ting. Vores første dyk fandt sted på "Dungon Wall", her var god sigtbarhed; omk. 15-20 meter og vandet var omkring 27 grader varmt. I starten havde Line svært ved at komme ned. Man har et vægtbælte på, som får en til at synke, men hvis man ikke kontrolerer sin vejrtrækning rigtigt, kan det alligevel være svært at synke til at starte med. Jules tog fat i Line og hæv hende lidt ned, hvilket skabte et helt andet problem. Line havde problemer med sit højre øre. Som dykker skal man hele tiden udligne trykket, eller får man "squees", hvilket gør meget ondt i ørene. Line har aldrig haft problemer med sine øre før, men denne gang måtte hun synke meget mere langsom end normalt. Øret fik det heldigvis bedre, og der var ingen problemer på resten af dykket. På vores dyk her i Filippinerne har vi oplevet en lille smule strøm. Det har vi ikke prøvet før, og det er lidt sværer at stå stille i vandet, hvis man gerne vil kigge på et eller andet. Vi skiftedes til at holde kameraret, og prøvede os frem. Det er meget anderledes at dykke med at kamera, fordi man hele tiden skal have sine tanker på mange forskellige ting. Vi var under vandet i 43 minutter, og så skulle vi op og have en pause. Efter en lille drikkepause kunne vi begynde 2. dyk. Dette dyk var klart det bedste dyk - da vi fik lov at se 3 forskellige vrag. Der var rigtigt mange fisk omkring vragene og det var helt fantastisk. Man havde bare lyst til at blive der nede i en evighed. Man får hele tiden øje på noget nyt. på et tidspunkt kom der en kæmpe gruppe af Batfish forbi os. Vi endte med at være i midten af den store gruppe fisk. Senere fortalte Jojo, at det er fordi fiskene tror vi vil give dem noget mad. Men ligesom man ikke må røre ved noget, så må man heller ikke fodre fiskene. Vi mødte også en anden gruppe dykkere, som svømmede forbi os. Det er meget hyggeligt at alt komunikation foregår via tegnsprog, og nogle dykkere er ufatteligt gode til at vise hvad de mener. Efter dykket var vi meget spændte på at se vores billeder. Vi har valgt de bedste ud, så i kan se dem der hjemme.

Tak for endnu en omgang fantastiske billeder! Hvor er verden dog et forunderligt sted! Sikke nogle skabninger - utrolige former og farver.. Håber dit øre er helt ok igen, Line? Pas godt på jer selv og hav det godt. Kærligst mor
SvarSletJa, det er simpelthen noget af det fedeste at dykke :) Mit øre har det helt fint.
SvarSletKnus Line
det var dog en herlig stak billeder,det ser godt nok flot ud ,i får fyldt godt op i hukommelsen med gode minder ,hvor langt ned må i egentlig dykke nu Hej Kim
SvarSlet