onsdag den 2. februar 2011

På indkøb i Singapore

Igår, mandag, tog vi med toget hen til et storcenter i Singapore. Vejret gav os intet andet valg, end at satse på indendørsaktiviteterne. Vores utroligt flinke hostel-familie fortalte om Vivo City - et storcenter som skulle være fantastisk flot designet. Vi så desværre kun bygningen indvendig, men det var ingen skuffelse. Centeret er ikke specielt højt, men derimod meget bredt. Det endte med vi gik i biografen. Vi så "The Green Hornet", som handler om nogle drengerøve, der beslutter sig for at prøve livet som superhelte. Filmen var overraskende sjov, og mindede en lille smule om "Kick Ass". Inden filmen brugte vi omk. 3 timer i centeret hvor vi hovedsageligt kiggede på computer og grej.
Kenneth fik dog ikke stimuleret sig grej-gen nok, og vi var derfor nød til at opsøge Singapores største elektronikcenter idag. Sim Lim Square er den rene elektronik-himmel. Butikerne var først ved at åbne da vi ankom, så vi kun i ro og fred gå rundt og tjekke stedet ud. Efterhånden som tiden gik kom der mere og mere gang i den, og de fleste steder stod personale klar til hive os ind i deres butik. Kenneth var på udkig efter et kamera. En meget forvirende jagt gik igang, og vi gik frem og tilbage mellem butikkerne flere gange. Alle butiker havde forskellig priser, og forskelligt tilbehør. Hver eneste sælger kunne forsikre os om at han talte sandt, og alle de andre bare ville snyde os. Nogle var mere ivrige end andre. Specielt én sælger var meget ivrig efter at sælge Kenneth et helt andet kamera, end det han ville have. Vi forsøgte gentagende gange at forlade hans butik, men manden blev ved med at gå ned i pris og råbe efter os. Det var måske ham som fik os til at søge ud i den friske luft. Selvom Kenneth ikke fik et nyt kamera, forlod vi ikke stedet tomhændet. Vores lille netbook har fået nyt tastatur. Vi har længe slæbt rundt på et ekstra tastatur, som måtte findes frem hver eneste gang vi skulle bruge computeren. Det er derfor meget glædeligt for os, at vi nu kan smide det gamle tastatur langt væk :)
Klokken 13.15 blev vi hentet ved vores hostel og kørt ud til lufthavnen. Siden hele vores dag havde stået i elektronikkens tegn, skulle Kenneth lige kigge lidt på kamera her også. Denne gang var der jackpot. Kenneth fandt det kamera han gerne ville have til en fornuftig pris. Nikon D3100 med et 8GB hukommelses kort, kamerataske, kamerastativ og en række andet tilbehør. Man kan vælge "Dansk" som sprog på kameraet, så det er bare superduper!

Og nåår ja - vi har idag haft fuld solskin, fra en skyfri himmel i ca. 10 min. Derefter fløj vi ind i en sky igen, og solen forsvandt ;)      

2 kommentarer:

  1. Du er en surviever Line! En hel dag i butikker med KUN elektronik!!! Pu ha;)

    SvarSlet
  2. Det er super kedeligt at se på grej en hel dag - men meget underholdende at observere Kenneth imens hans hopper og danser rundt imellem alle mulige "vildt spændende" ting ;)

    - Line

    SvarSlet