lørdag den 12. februar 2011

Sunset Party

Fredag brugte vi på at planlæggee vores tur i Kina. Vi solgte vores Lonely Planet bog om Kina, i Bangkok, fordi den var så stor og tung. Vi troede ikke det ville blive noget problem at få fat i en ny. Men man kan ikke købe en eneste bog i hele Puerto Galera. Derfor må vi indtil videre tage til takke med internettet. Vi har kigget meget på Jespers (Lines far) blog, eftersom vi faktisk skal rejse den samme rute som ham. Vi skal bare rejse den modsatte vej - fra Hongkong til Beijing. Da vi fik middagsmad nede i restauranten, kom en fyr hen og inviterede os til Sunset Party på hans båd. Han pegede på båden, og sagde at vi var velkommen omkring solnedgang. Det lød nu spændende nok, så vi købte lidt lokal øl og begav os til fest om aftenen. Vi sejlede med en lille shuttle båd ud til fest-skibet og fik hilst på alle om bord. Der var en del vi kendte, men også nogen vi aldrig havde snakket med før. To diskokugler blev hængt op på hver side af båden, og musikken spillede der ud af. På et tidspunkt kom shuttle båden med et fad sandwich, og så var der aftensmad. Det var rigtigt fedt at snakke med alle om bord, og vi lærte helt sikkert nogle nye at kende. Forholdsvis tidligt måtte vi tage afsked med festen. Dog var vi alligevel de allersidste der forlod båden, selvom klokken var kun 22.00. Det betød dog ikke, at der ikke var blevet festet igennem. Faktisk var der en af pigerne som på et tidspunkt brækkede sig ud over rælingen. Det passede fint med os, at vi kunne komme hjem i seng - fordi næsten morgen skulle vi endnu engang ud og dykke.  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar