Fremtidsplaner

Nu har vi fået udarbejdet en plan for de næste dage. Planen er som følger:

I morgen d. 27 tager vi kl. 7.30 med bus imod Yichang. Denne tur tager ca. 5 timer. Derefter skal i på en bådtur ud og se dæmningen. Vi skulle gerne få frokost på båden. Samme dag kommer vi tilbage til Yichang, hvor vi skal overnatte. Som vi forstod det får vi vores eget værelse. Dagen efter d. 28. går turen atter tilbage til Wuhan. Her overnatter vi til d. 1, hvor vi tager en flyver fra Wuhan til Chengdu. 

Vi har været ovre og hæve lidt flere penge, samt købt ind til en lille madpakke - boller. Der var utroligt meget olie i butikken, det var simpelthen overvældene. Kæmpe store flasker med madolie, små flasker, 1000 forskellige mærker, og også en masse special olie. Da vi kom lidt længere ind i butikken, var der levende fisk i akvarier, som man kunne købe. Da vi kom lidt tættere på, kunne vi se, at der også var store fede frøer. Sprællevende. Det var måske nærmere nogle fede tudser. Vi tog billeder af det, men de kommer nok først ud senere. Vi har ca. 13 grader her, og vi synes det er KOLDT! Men som Kenneth siger; se det fra den lyse side - vi har da ikke fået nogen myggestik, imens vi har været her :)

Fra Shanghai til Wuhan

Fredag og Lørdag d. 25-26 /02-2011

Vi er efterhånden ved at opdage hvor centreret Kina er om sig selv. Da vi var inde på Shanghai Science and Technology Museum kunne man stort set kun finde billeder af kinesere. Da de viste en film, hvor nogle indianere dansede rundt, var det selvfølgelig kinesiske indianere - og hele udstillingen om rum-rejser var fyldt med billeder af kinesiske astronauter. USA og Rusland var kun nævnt kort, på en planche i hjørnet af lokalet. Da de i nyhederne viste billeder fra jordskælvet i New Zealand, var det kun billeder af de kinesiske redningsfolk, som Kina har sendt der ned. Klip 1: Redningsfolk sætter sig ind i flyver, klip 2: Redningsfolk stiger ud af flyver, klip 3: redningsfolk kører med bus, klip 4: redningsfolk stiger ud af bus. Og sådan fortsatte det. Man skulle næsten tro de var ved at lave en dokumentar om de kinesiske redningsfolk. Og det så endda ud som om, de kun havde sendt 10 mand afsted.. Alle offentlige steder er der specielle rum, til kinesere som er i militæret. På togstationen er der et helt specielt venterum til dem som tjener landet. Ligeledes kan man komme gratis ind på Shanghai Science and Technology Museum, hvis man er i militæret, eller er pensioneret med ære fra en høj stilling osv.

Fredag morgen vågnede vi kl. 5.00. Vi fik hurtigt tjekket ud, og begav os imod metroen. Shanghai by er meget anderledes om natten. For eksempel var gaden vi boede i, omdannet til én stor skralde-gade. Man læsser åbentbart alt skraldet af et sted, og så bliver det ellers sorteret. Flere kvinder stod i skrald til knæene og håndfordelte skraldet i flere forskellige bunker. Samtidig var butikkerne ved at få nye vare, og en man kom gående med en halv gris hen over skulderen. Der er mange kinesere som går rundt og fejer gaderne om dagen, og vi ved nu, at de ikke holder fri om natten. Da vi kom ned til metroen, lå kinesere rundt omkring på papkasser og sov. De mennesker har et helt andet liv end os, og det er underligt at forestille sig, at de lever på den måde hver dag. Når vi rejser fra Shanghai vil kvinderne fortsat sorterer skrald om natten, og de hjemløse vil fortsat sove på papkasser nede i metroen. Det er mennesker som lever sådan et helt liv. 

Vi kom med et hurtigtog, det kørte omkring 250 km/t. Hele togbanen er helt ny, og derfor var alle togstationer vi stoppede i også splintrene nye. Nogen steder var rulletrapperne ikke engang færdig installeret. Den 6 timers tur var en smal sag, og ligepludselig var vi i Wuhan. Vi takker gud, for den lille folder vi havde taget omkring hostellet. Der stod nemlig hvor vi gerne ville hen på kinesisk. Der var nemlig ingen, der kunne tale engelsk. Da først taxi chaufføren forstod hvor vi ville hen, viste hun med hånden hvor meget vi skulle betale. Det er sådan at man her i Kina kan tælle til ti med én hånd. Det er en slags tegnsprog, som vi selvfølgelig ikke lige forstod. Det lignede mest af alt, et eller andet sejt håndtegn. Line havde godt nok snakket med sine kollegaer der hjemme om det, så hun forstod godt at damen prøvede at vise et tal. Efter noget tid troede vi at vi forstod at hun sagde "6". Vi havde læst os frem til at turen ville koste omk. 10 Yuan, så vi var godt tilfredse. Da vi havde kørt lidt stak damen 60 yuan op i hoved på Kenneth. Nååår, hun mente 60 og ikke 6. Det var jo alt for dyrt, men vi valgte at blive siddende og se hvad der ville ske. Turen var meget længere end forventet, og de 60 yuan var måske slet ikke en så urimelig pris. Alle de informationer vi troede var rigtige viste sig at være helt forkert, og den station vi var kommet ind til var så ny den ikke var på kortet. Nu sidder vi sikkert på YHA hostel. Vi bor igen på et 6 mands dorm room, det koster 35 yuan pr. mand. (ca. 31 kr.) 

Vi er løbet ind i et stort problem. Vores plan var at tage en bus fra Wuhan til Yichang. Herfra ville vi tage på en 4 dages bådtur ned af Yangzi Floden. Formålet med denne tur skulle blandt andet være at se verdens største dæmning; "The Three Gorges Dam". En meget venlig pige i receptionen har ringet lidt rundt, og har desværre måtte meddele os at der ikke sejler nogen både før om en måned. Hun sagde det var pga. "the spring festival", hvilket vi ikke helt forstår, fordi den skulle ellers være ovre. Vi fik hende til at ringe en ekstra gang, for at undersøge om der skulle være et andet firma som sejler turen nu. Det viste sig at kun et firma sejler, og det er en 5 stjernet båd, lavet til vestlinge som os selv. Men det er MEGET dyrt! Det var ikke helt sådan noget, vi havde forestillet os, så vi er lidt triste over at vores tur op af floden nok bliver aflyst nu. En togtur fra Wuhan til Chengdu tager på den forkerte side af 20 timer, så vi overvejer lige nu at tage et fly. Vi har fundet billetter til 400 kr pr mand, og så tager turen kun 2 timer. Vi har stadig mulighed for at se "The Three Gorges Dam", på en to-dags tur fra Wuhan. Så det er 5 timer i bus der hen, og 5 timer i bus tilbage. Det overvejer vi lidt, fordi vi vil jo gerne se den dæmning :) Lige nu er fremtiden lidt uvis, men vi skal nok lade jer vide, når vi finder ud af hvad der skal ske.

På udforskning i Shanghai Science and Technology Museum

Torsdag d. 24/02-2011

Endnu en dag i Shanghai lå foran os, og vi havde i dag bestemt os at tage forbi Shanghai Science and Technology Museum. Vi synes i hvert fald det lød noget mere spændende, end nogle af de andre museer der er her i byen. På vej derhen skulle vi forbi et billetkontor for at købe togbilletter til Wuhan, som er vores næste destination. Vi fandt dog aldrig det billetkontor vi ledte efter, og besluttede derfor at tage ud til museet først. Efter museumsbesøget kunne vi så tage til Shanghai Train station for at købe billetterne der. 

Vi vidste ikke rigtigt hvad vi skulle forvente os af museet, og det så da også ret kedeligt ud udefra. Bygningen var ellers stor og flot. Da vi først kom indenfor var det en helt anden sag. Museet var superflot lavet, og med udstillinger for folk i alle aldre.Vi gik først igennem Animal's World, hvor der var udstoppede dyr fra hele verden. Måden dyrene var udstillet på var utroligt gennemtænkt. Der var f.eks. en antilope der var ved at blive spist, eller en løve der hoppede ud over en klippe. Vi fortsatte videre rundt i udstillingerne og kom forbi "Light of Exploration". her så vi et show der skulle handle om Relativitets-teorien. Det hele var dog på kinesisk, så vi fangede ikke så meget af det. Men det var spændende da der var en helt speciel hologram-effekt, selvom vi ikke engang havde 3D briller på. Det fik vi dog i det næste område der handlede om mennesket og helbred. Her blev vi sat i en lille vogn, og kørte igennem en persons fordøjelse, som en ruschebane. Sådan fortsatte det igennem de fleste af udstillingerne. Vi synes det var et super godt museet, og kan kun anbefale det til andre der kommer forbi. 

Så var det ellers tilbage mod togstationen hvor vi skulle købe togbilletter. Det viste sig at blive mere besværligt end forventet. Faktisk snakkes der slet ikke engelsk nogle steder på en togstation i en by med 15.000.000 indbyggere. Vi fik dog til sidst alligevel købt nogle billetter, som gerne skulle tage os til Wuhan d. 26 februar. Vi tror vi har købt to sidde pladser til den 6 timers lange togtur. Vi skal tidligt afsted, toget kører allerede kl. 6.48 om morgenen. 

Shanghai World Financial Center

Onsdag d. 23/02-2011

Da vi havde fundet os til rette på vores nye værelse, gik vi ud i byen for at finde noget mad. Vi har fået et rigtigt godt førstehåndsindtryk af Shanghai. Det virker til at være en meget spændende by. Efter maden gik vi hen imod "Shanghai's information center for international visitors". Vi har nemlig et mindre problem med vores videre rejse. Planen er at vi skal ud og sejle på "Yangzi floden", men vi er kommet i tvivl om de tilbyder ture på denne tid af året. Deres hjemmeside fortæller nemlig at bådturen har afgang hver dag mellem december og marts. Så skal vi åbentbart gætte os til hvad der sker mellem marts og december? Måske sejles turen kun hver anden dag, måske sejles den overhoved ikke? Informations centeret kunne ikke hjælpe os, og vi er derfor nødt til bare at tage afsted, og finde ud af det når vi ankommer. Informations centeret ligger i the French Concession, som er en meget smuk del af Shanghai. Her er et væld af små restauranter og cafeer. Det var bestemt et dejligt og hyggeligt område. 

Derefter tog vi metroen over til den anden side af floden. Her ovre finder man Shanghai World Financial Center, som har verdens højeste observationsdæk. Shanghai har en utrolig smuk skyline, med specielle og smukke bygninger. Shanghai World Financial Center er den højeste af dem alle, og her begav vi os op på 100. etage. Kenneth var meget utryg ved situationen. Vi fik først lov at komme op til 97. etage. udsigten var fantastisk! Og her havde Kenneth ikke de store problemer. Vi tog derefter endnu en elevator nogle ekstra etager op. 100. etage - det er højt! Og man kunne se ud over hele byen. Enkelte fliser i gulvet var udskiftet med gennemsigtig glas, så man kunne stå og kigge de 474 meter ned. Kenneth stod længe helt henne ved elevatoren og havde en lille diskussion med sine fødder. Det er for det meste Kenneths ide at vi skal op i de utroligt høje bygninger. Han har snakket om det siden vi tog afsted, men det er som om hans begejstring stille forsvinder i takt med vi kommer højere og højere over jorden. Udsigten var nu fantastisk, og Kenneth kom også efter noget tid ud til vinduerne. Vi tog der op omk. kl. 17.30 og kl. 18.00 blev det mørkt. Vi er meget glade for vi blev der oppe til det var mørkt. I takt med mørket faldt på, blev flere og flere lys tændt, og byen forvandlede sig til et smukt lyshav. Det var en fantastisk oplevelse! Da vi kom ned på jorden igen, kørte vi tilbage til Hostellet og slappede af efter en lang og hård dag.

Vi kan desværre ikke ligge billedteksterne på mens vi er i Kina. Vi håber det går alligevel :)

Med tog til Kina

Tirsdag d. 22 skulle vi tjekke ud af vores hostel kl. 12.00 og derefter med toget imod Shanghai kl. 15.15. Vi må være ærlige og sige at den 19 timer lange togtur virkede meget skræmmende på os, og vi gjorde derfor alt for at forberede os på bedste vis. Vi købte 8 grovboller, 6 mini-juice, 4 æbler, 2 bananer og en pakke kiks. Vi er også blevet nød til at købe en ekstra kuffert, da alt vores nyerhvervet vintertøj fylder utroligt meget. Så er der jo også lige æsken til Lines nye computer, Kenneth nye kamera + mega kamera taske + kamerastativ og selvfølgelig alt det mad vi havde købt. Som to pakæsler begav vi os hen imod stationen. Det viste sig hurtigt at den lille nye kuffert var som skabt til opgaven. Det er meget nemmere med én lille kuffert med hjul, end flere forskellige tasker man skal bære over skulderen eller på maven. Vi brugte ventetiden på en af de populære kinesiske fastfood kæder: Maxim Express. 

Vores tog kørte faktisk til tiden, og intet var overladt til tilfældighederne. Vi blev guidet ind igennem et sikkerhedsområde, hvor alle tasker skulle igennem en screener. Vi skulle ligeledes igennem en metaldetektor, før vi kunne komme videre til "costoms". Det er alligevel første gang, vi er blevet tjekket på denne måde inden en togtur. Vi fik et stempel i passet og kunne fortsætte. Vogn 9, seng 33 og 35. Det var nemt og overskueligt at finde, og overalt stod kinesere klar til at hjælpe. Selv for enden af rulletrapperne stod en mand klar til at hjælpe folk med at komme korrekt af. Det lyder måske lidt overdrevet, men det var nødvendigt! Damen foran Line havde nær været skyld i et kæmpe harmonikasammenstød, da hun ikke kunne finde ud af både at få sig selv og taske af ruletrappen. Vi havde som sagt købt "soft sleeper", hvor man sover 4 mennesker sammen. Vores kupé var bestemt fin, med en lille lampe og tv til hver af sengene. Fjernsynet virkede dog ikke, måske skulle man betale ekstra for det. Det var lidt ironisk at pladserne blev kaldt for soft sleeper, fordi de var utroligt hårde! Det gjorde dog ikke noget, fordi vi havde hver især fået to hovedpuder og en lækker dyne! Det er første gang vi rigtigt har sovet med en dyne. De andre steder har der altid kun været et tæppe eller et lagen. Da  toget begyndte at køre var der endnu ikke kommet andre ind i vores kupé, og sådan forblev det resten af turen. Det var virkelig luksus! Og Kenneth kunne rent faktisk ligge udstrakt i sengen. Vores forventninger til turen blev på ingen måder indfriet, tvært imod hyggede vi os med film på computeren og udsigten ud af vinduet.

Da vi ankom til Shanghai skulle vi endnu engang igennem "costoms", hvorefter vi kunne begive os ud i byen.  Vi tog metroen fra togstationen og til People Square. Her fik vi lidt street food. Vi er endnu ikke sikre på hvad for noget kød vi spiste, for det blev overhældt med krydderier, så det faktisk var det eneste vi kunne smage. Vi bor nu på et YHA hostel, hvor vi betaler ca. 36 kr. pr mand. Selvom det er 6 personers dorm room, er her meget fint og lækkert. Det er de små detaljer som gør det. Det finder man hurtigt ud af når man er ude og rejse. Hver seng har sin egen lampe, så man selv kan bestemme hvornår man vil sove. Her er endda også en stikkontakt ved hver seng! Senere idag skal vi ud og udforske Shanghai, som vi indtil videre er helt vilde med!

Dette er vores første indlæg igennem mail. Blogger, facebook, youtube og picasa virker ikke her i Kina. Derfor skal i selv gå ind under "Se alle billeder her", og trykke på "22-02-11". Vi ved ikke om det virker? Vil i være søde at smide en lille mail af til os, om billederne er der inde? Vi håber alting virker?

Victoria Peak

I dag skulle vi bruge endnu en dag i Hong Kong. Vi havde sådan set tænkt os at tage videre mod Shanghai d. 21. februar, men da toget ikke kører i dag må vi vente til i morgen. Vi havde bestemt os for at tage en tur til Victoria Peak, som giver et fantastisk syn ud over byen. Vi skulle derfor endnu engang med færgen til Hong Kong Island. For at komme til toppen af bjerget skulle vi med "Peak Tram", der er en af Hong Kong's ældste turistatraktioner. Turen op af bjerget tog ikke længe, men det var hyggeligt at kører med den gamle kabelvogn. På toppen er det blevet bygget et stort center, med en udsigtsterrasse på toppen. Vi havde dog ikke betalt for at komme op på toppen og måtte tage os til takke med det udsigten fra jorden af. Det gjorde os dog heller ikke noget. Derefter var det ellers bare ned af bjerget igen. Vi havde valgt at tage de 552 højdemeter på gåben, og det var en lang tur. Vi kom på vejen ned forbi Hong Kong Zoological & Botanical Garden, som har et væld af fugle og aber. Haven er rigtigt hyggelig at gå rundt i, og man kan virkelig se at alle i byen nyder stedet. Vi så alle forskellige typer: Business-folket i jakkesæt, Brolæggerne i arbejdstøj, nyforelskede asiatere, gamle mennesker og til sidst turister. Efter vi havde slappet lidt af i parken gik vi mod Bank of China Tower, hvor man gratis kan komme til 43. etage. Her skulle man kunne se lidt mere ud over byen. Da vi nåede frem 17:10 blev vi desværre afvist da observationsdækket lukkede kl. 17. Derfor vente vi snuden mod færgen som endnu engang skulle tage os tilbage til Kowloon. 

Hong Kong Island

Turen vi idag begav os ud på...

Her i Hong Kong bor vi i det område der kaldes: "Kowloon". Idag tog vi derfor en færge fra Tsim Sha Tsui over til Hong Kong Island. Igår var vi nede ved færgen for at finde ud af hvordan det fungerede og det var super nemt. Man køber billet i en maskine, og færgerne sejler hele tiden. Vi købte to billetter til "upper deck" for 6 HK dollar, som svarer ca. til 4,5 kr. Færgeturen var heller ikke særlig lang, men stadig billigt i forhold til hvad turen til Fanø koster. Vi ville gå en tur, som er i Lonely Planet bogen. Det tog noget tid før vi fandt ud af hvor på kortet vi var. Når man kommer af færgen bliver man ledt op igennem et stort gangbro-system. Gangbroer snor sig rundt ovenover trafikken, og vi kunne nemt gå rundt og tjekke byen ud. Inden længe fandt vi den rigtige vej, og en spændende gåtur kunne begynde. Gåturen ledte os igennem små gader fyldt med små sjove butikker. Nærmest en hel bydel var fyldt med butikker, der solgte tørret mad. Der var alt på hylderne, ligefra tørrede tørrede svampe, tørret slik, tørret banan og andet frugt, til tørret hajfinne, gobler og biller? Vi kom også forbi et tempel, og hele gaden duftede af den røgelse som hang ned fra loftet over alt. Vi kom også forbi en mand som forsøgte at sælge en "vasketøjs-sammenlægger". Han stod på gaden og demonstrerede hvordan hans dims virkede. Hvis man brugte hans opfindelse når man lagde tøj sammen, ville alt ens tøj få fuldstændigt samme størrelse, og ville derfor ligge meget pænere i skabet. Vi forstod faktisk det hele, selvom han kun talte kinesisk. desværre ville han ikke filmes eller blive fotograferet.

Senere på dagen tog vi færgen tilbage til Kowloon, og ville faktisk have set Lasershowet endnu engang da vejret var bedre. Men efter vi havde spist aftensmad, var showet allerede ovre. Vi havde fuldstændig glemt det, og må derfor se hvordan vejret bliver i morgen. 

På gåtur i Hong Kong

Jackie Chan's stjerne

Vi startede dagen med at skifte hostel. Vi bor stadig i den samme 17 etagers høje bygning, men bare på et andet hostel. Her er vi rykket ind på et 4 personers dorm room. Vi satte vores tasker ind på det nye værelse og begav os ud i Hong Kong. Dagens plan var klar: købe vintertøj og togbilletter. Vores garderobe passer ikke helt til det kolde vejr vil nu er stødt ind i. Her er 16 grader om dagen, og det bliver koldere og koldere jo længere op i landet vi kommer. Vi gik derfor efter noget lidt billigere rent prismæssigt, og ja - så selvfølgelig noget i vores størrelse. Vi er jo ikke helt så små som kineserne. Kenneth kan se hen over de fleste ude på gaden. Heldigvis fandt vi en H&M, som vi jo også har i Danmark. Her kan man få ret billigt tøj - og vi kan begge passe en medium, perfekt! Det blev til to par bukser og 3 par underbukser til Kenneth. Line fik et par lange leggins, et par lange bukser, 6 par underbukser, et halstørklæde og en varm trøje. Det kostede ca. 900 danske kr. Men vi skal jo kunne holde varmen :) Derefter prøvede vi at finde en togstation som kunne sælge os billetter til Shanghai. Vi kom hen på Canton Road, som er en gade fuld af alle de dyreste butikker. Det er sådan vi forestiller os New York i bedste "Sex And the City"-stil. Vi kom igennem nogle mindre, men skumle gange. Her fandt vi et food court med en masse spisene kinesere. Line gik forrest og pludselig var Kenneth væk. Line stoppede derfor op, og kiggede tilbage. Kenneth kom så heldigvis ud gennem menneskemængden og sagde. "Jeg kan altså ikke smutte igennem de små steder du går" sagde Kenneth. Det er der heller ikke noget at sige til. Nogen steder er der rigtigt mange mennesker - det tager en evighed at komme nogen steder. Vi gik 1,5 km i den forkerte retning indtil en sød billetmand fortalte os hvilken vej vi faktisk skulle. Vi skulle hen til "Hung Hom" Station. Vi fandt det på kortet og så at vi kunne gå langs vandet hele vejen der hen. Det blev til en meget smuk gåtur hvor vi blandt andet gik hen af "Avenue of Stars". Her har en masse kendte kinesiske filmstjerner, fået en flise med deres navn. Forståeligt nok kendte vi ikke en eneste af dem, indtil Jackie Chan dukkede op! Super - så fik vi også lige det med. Det var ingen problem at købe togbilletten, men vi bliver nød til at blive i Hong Kong en dag længere end planlagt. Toget til Shanghai går nemlig kun hver anden dag. Vi har købt 2 "Soft Sleeper " billetter, hvilket betyder at vi skal dele togvogn med to andre. Togturen tager 19 timer, så det skal nok blive spændende. Jules fra Filippinerne sagde til os, at netop denne togtur er utrolig smuk, da toget kører langs havet hele vejen. Vi sparer ca. 1200 danske kr. ved at tage toget i stedet for en flyver. Imorgen skal vi med en færge over til Hong Kong Island, hvor vi har tænkt os at gå en tur Lonely Planet anbefaler.  

Hallo Hong Kong

Så er vi kommet til storbyen! Det er fantastisk, med alle de storskærme og mega reklamer, der er alle vegne. Det lyser hele byen op, så man næsten ikke bemærker om det er nat eller dag. Som Kenneth sagde her til aften: "Det er for cool det her, man behøver ikke engang bruge blitz for at få gode billeder!". 

Da vi ankom igår var der ufatteligt tåget. Faktisk så tåget at vi ikke kunne se jorden inden flyveren landede. Vi tog toget ind til byen, og derefter en taxi hen til vores hostel. Vi bor på Nathan Road - centrum for alt turisme og backpacking. Det er også centrum for Hong Kongs indvandre. Specielt en masse indere har fundet sig til rette netop her, og det bringer minderne om Indien tilbage. På den anden side af Nathan Road ligger "iSquare" - et flere etager højt shoppingcenter. Vi gik der ind igår aftes for at finde noget aftensmad. På vej tilbage til vores seng støtte vi på "iWorld", som er en butik fuld af apples produkter. Vi skulle selvfølgelig lige ind og tjekke stedet ud, og priserne overraskede os. Man kan ca. slå 30 % af de danske priser. Det satte tanker igang, og vi begyndte at udspørge sælgeren om alle mulige spørgsmål. TIlbage på hostelværelset fik Line sig en lille snak med sin far. Line havde tænkt sig at købe en MacBook Air, når vi kommer tilbage til Danmark. Nu var det ligepludselig muligt at få den samme computer 3000 kr. billiger end i Danmark. Resten af natten gik med at læse anmeldelser på nettet. 

I morges fandt vi noget morgenmad/middagsmad, og gik så ned og købte en computer. Kenneth er rimelig vandt til at købe grej, men for Line var idag en stor dag! Hold da op. En helt ny computer - og ikke bare en hvilken som helst computer - en MacBook Air! Spændte som to små børn juleaften, smuttede vi tilbage til hostellet og åbnede op for gotterne. Det er nu en dejlig computer! Så nu har vi fået endnu en ting at slæbe rundt på. Line har nu resten af turen til at vende sig til det nye tastatur. Man kan sagtens skrive æ, ø og å, bogstaverne står bare ikke på tastaturet. Derfor bliver man nød til at lære det udenad. 

Her til aften gik vi ned til havnefronten. Hver aften kl. 20.00 starter verdens største laser-show "A Symphony of Light". Vi havde ikke verdens bedste vejr idag, da der stadig var lidt tåget. Men vi kunne godt se over til den anden side, hvor de enorme skyskrabere lavede lysshow for alle pengene. Næsten alle bygninger er med i showet, og der spilles musik til. Synet af de mange bygninger inden showet startede var fantastisk, og så var det da også meget sjovt at se bygningerne gå amok i ét stort lyshav.    

De sidste dage på Filippinerne

Sikkerhed frem for alt...

De sidste par dage på Filippinerne, har vi rigtigt brugt på at slappe af. Vi var endnu engang en tur til Coco Beach, som virkelig er et paradis til at slappe af og tage sol. Vi havde også et par dage, hvor vi bare sad og slappede af på hotellet. Utroligt nok gik tiden uden problemer, og vi kunne sidde ude hele aftenen. Men nu da vores flybilletter til Hong Kong skulle bruges den 17. Februar, var det ellers tilbage mod Manila d. 16. Bådturen tilbage til Batangas gik helt uden problemer, og ligeså med busturen. Vi er dog stadig forarvet over, at der ved bådterminalen stod taxichaufførrer, der vil køre turister de 100 km til Manila lufthavn. Det er en dyr fornøjelse (3000-4000 Peso, 500-600kr), men de får sikkert mange kunder, da de påstår at den næste bus først kører 3 timer senere. Vi troede dog ikke på dem og gik over og tog den første bus som kørte efter 10 min. Da vi kom i nærheden af Manila stod vi af bussen, hvorefter vi skulle have fat i en taxi, til vores forudbestilte Hostel. Stedet vi stod af, var ret øde, og der var ikke mange taxier at vælge imellem. Ingen af dem var villige til at kører med Taximeter, pga. det ene og det andet. For at komme videre blev vi nødt til at forhandle os frem til en pris. Da det var gjort kunne vi endelig komme afsted. Desværre vidste chaufføren ikke hvor stedet var. Det endte derfor med at vi kørte rundt i næsten halvanden time, frem og tilbage. Chaufføren kørte mod hvor han troede det var, men Kenneth var dog ikke enig. Hans kort fra Google Maps sagde noget andet. Det endte dog med at google maps fejlede og at en helt tredje addresse som Kenneth fandt frem var enden på problemerne. Sikke en tur.. Efter en overnatning på Happy Coconuts Hostel var det ellers afgang mod Hong Kong. 

Vores rejserute

Her kan i se hvordan vi har rejst indtil videre.

Hvis i trykker paa Linket lige under kortet, kan i se hele den foerste del af vores tur ved at scrolle ned og vaelge side 1.

View Aktuel Rejserute in a larger map

Dykning ved Verde Island

Efter vores 3. og 4. dyk her i Perto Galera, havde vi sådan set ikke tænkt os at dykke mere. Men da vi blev spurgt, om vi ikke skulle en tur til Verde Island, der ligger ca. en time fra selve Puerto Galera, besluttede vi dog alligevel at tage afsted. Til turen skulle der mindst være 3 dykkere, og vi fik derfor selvskab af en Mexicansk herre. Han havde det helt store fotogrej med, som han svømmede rundt og tog en masse billeder med. Stedet vi dykkede ved var halt fantastisk. Vi gik ned ved en klippeø, og muren forsatte langt ned mod bunden. Vi dykkede kun ned til omkring de 20 meter og der var fisk i alle farver og former. Til at starte med var strømmen ret kraftig, og det var lidt svært at kontrollere, hvor man skulle svømme hen. Men da vi kom rundt om et hjørne blev det hele en smule mere roligt. Over alt var der store stimer af fisk. Nogle fisk var helt sorte, andre var i smukke blå og grønne farver. Det er fantastisk når over 300 fisk svømmer sammen på den måde. Sommetider havnede vi midt i en stime, og hvis man stod helt stille i vandet, kom de meget tæt på. Jojo viste os, at hvis man lavede en hurtig pludselig bevægelse, så flytter alle fiskene sig på samme tid. Som hvis de var et stort organ, og ikke 300 enkelte individer. Det var super fedt, og Jojo var rigtig god til det. På det andet dyk så vi en meget giftig slange kaldet banded sea krait. Giften fra en sådan slange skulle være 10 gange kræftiger end giften fra en kobra. Vi havde dog intet at frygte, fordi slangen har en så lille mund, at den ikke kan bide mennesker. Efter de to dyk var det tid til mad. Der var taget mad med på turen som blev tilberedt på grillen af vores Divemaster Jojo. Det var rigtigt lækkert at få noget i maven inden vi skulle på den lange tur tilbage til Puerto Galera. Det viste sig nemlig at vores tur tilbage blev lidt længere end vi havde forventet. Da vi havde sejlet i ca. 30 minutter gik motoren på båden i stå. Vi var stadig langt fra kysten og bølgerne var faktisk ret høje. Filippinerne gik ellers i gang med at kigge på motoren men dog uden held. Der blev derfor ringet ind til land for at sende en båd ud, som kunne trække os resten af vejen. Derefter var det ellers bare at vente. En båd med nogle andre dykkere kom imod os, og vi fik vinket dem hen til os. De havde en speedbåd på slæb, og i de høje bølger fik de en mand over på den. Vi blev trukket af den et stykke hvorefter skipperen på vores båd fik gang i motoren igen. Og så var det ellers bare afsted mod hotellet.   

Sunset Party

Fredag brugte vi på at planlæggee vores tur i Kina. Vi solgte vores Lonely Planet bog om Kina, i Bangkok, fordi den var så stor og tung. Vi troede ikke det ville blive noget problem at få fat i en ny. Men man kan ikke købe en eneste bog i hele Puerto Galera. Derfor må vi indtil videre tage til takke med internettet. Vi har kigget meget på Jespers (Lines far) blog, eftersom vi faktisk skal rejse den samme rute som ham. Vi skal bare rejse den modsatte vej - fra Hongkong til Beijing. Da vi fik middagsmad nede i restauranten, kom en fyr hen og inviterede os til Sunset Party på hans båd. Han pegede på båden, og sagde at vi var velkommen omkring solnedgang. Det lød nu spændende nok, så vi købte lidt lokal øl og begav os til fest om aftenen. Vi sejlede med en lille shuttle båd ud til fest-skibet og fik hilst på alle om bord. Der var en del vi kendte, men også nogen vi aldrig havde snakket med før. To diskokugler blev hængt op på hver side af båden, og musikken spillede der ud af. På et tidspunkt kom shuttle båden med et fad sandwich, og så var der aftensmad. Det var rigtigt fedt at snakke med alle om bord, og vi lærte helt sikkert nogle nye at kende. Forholdsvis tidligt måtte vi tage afsked med festen. Dog var vi alligevel de allersidste der forlod båden, selvom klokken var kun 22.00. Det betød dog ikke, at der ikke var blevet festet igennem. Faktisk var der en af pigerne som på et tidspunkt brækkede sig ud over rælingen. Det passede fint med os, at vi kunne komme hjem i seng - fordi næsten morgen skulle vi endnu engang ud og dykke.  

Vrag dykning

Idag har vi været ude og dykke for anden gang. Det var super fedt denne gang, og fordi solen skinnede frøs vi heller ikke. Vi var kun 4 dykkere. Os to, Jules og Jojo. Jules er en tysk pige som er igang med at blive dykkerinstruktør. Det vil sige at hun er en lagt bedre dykker end os, men bruger stadig meget af tiden på at lære fra Jojo. Han er nemlig en certificeret dykkerinstruktør. Jojo er filipinerne, og han ved derfor en masse om det filippinske marineliv. Han spotter hele tiden fisk som vi aldrig ville have opdaget. Når Jules eller Jojo ser noget, de gerne vil have vi også skal se, banker de på deres luftflasker med en metalstang. Det skaber en lyd som trænger lige igennem vandet, også selvom vi er ret langt væk fra dem. Alle dyk er forskellige, og ligemeget hvor erfaren man er, kan man hele tiden komme ud for nye problemer. Idag dykkede vi vores 10. og 11. dyk. Det gør os til meget uerfarne dykkere, og vi lærer hele tiden nye ting. Vores første dyk fandt sted på "Dungon Wall", her var god sigtbarhed; omk. 15-20 meter og vandet var omkring 27 grader varmt. I starten havde Line svært ved at komme ned. Man har et vægtbælte på, som får en til at synke, men hvis man ikke kontrolerer sin vejrtrækning rigtigt, kan det alligevel være svært at synke til at starte med. Jules tog fat i Line og hæv hende lidt ned, hvilket skabte et helt andet problem. Line havde problemer med sit højre øre. Som dykker skal man hele tiden udligne trykket, eller får man "squees", hvilket gør meget ondt i ørene. Line har aldrig haft problemer med sine øre før, men denne gang måtte hun synke meget mere langsom end normalt. Øret fik det heldigvis bedre, og der var ingen problemer på resten af dykket. På vores dyk her i Filippinerne har vi oplevet en lille smule strøm. Det har vi ikke prøvet før, og det er lidt sværer at stå stille i vandet, hvis man gerne vil kigge på et eller andet. Vi skiftedes til at holde kameraret, og prøvede os frem. Det er meget anderledes at dykke med at kamera, fordi man hele tiden skal have sine tanker på mange forskellige ting. Vi var under vandet i 43 minutter, og så skulle vi op og have en pause. Efter en lille drikkepause kunne vi begynde 2. dyk. Dette dyk var klart det bedste dyk - da vi fik lov at se 3 forskellige vrag. Der var rigtigt mange fisk omkring vragene og det var helt fantastisk. Man havde bare lyst til at blive der nede i en evighed. Man får hele tiden øje på noget nyt. på et tidspunkt kom der en kæmpe gruppe af Batfish forbi os. Vi endte med at være i midten af den store gruppe fisk. Senere fortalte Jojo, at det er fordi fiskene tror vi vil give dem noget mad. Men ligesom man ikke må røre ved noget, så må man heller ikke fodre fiskene. Vi mødte også en anden gruppe dykkere, som svømmede forbi os. Det er meget hyggeligt at alt komunikation foregår via tegnsprog, og nogle dykkere er ufatteligt gode til at vise hvad de mener. Efter dykket var vi meget spændte på at se vores billeder. Vi har valgt de bedste ud, så i kan se dem der hjemme.

Pool-dag i solskin

Ja nu er det ikke for at gøre jer der hjemme misundelige - jo måske lidt.. Men idag fandt vi paradis! Vi tog en båd hen til et resort kaldet "Coco Beach". Her kan man komme ind som "Walk In", hvilket vil sige, at vi som udefrakommende gerne måtte bruge deres strand, pool og restaurant. Coco Beach bød på den luksus vi engang sad i New Zealand og drømte om. Det var skønt med en pool. Indtil videre har vi faktisk kun haft mulighed for at bade ved stranden. Vi blev sejlet hen til Coco beach omk. kl. 12.00 og bad bådmanden om at komme og hente os igen kl. 17.00. Vi brugte tiden på lækker mad, milkshake og pool. Line fik en banan-shake som var helt fantastisk god. Den kostede 85 peso. Kenneth ville gerne prøve en bananchoko-shake, men den havde de desværre ikke på menu kortet. Kenneth fik dog en shake efter hans ønske alligevel, men måtte også betale for det. 165 peso! Vi var lige ved at falde ned af stolen. Men det gjorde ikke noget - fordi vi havde allerede besluttet at vores dag var dedikeret til luksus :)

Imorgen skal vi ud og dykke igen. Vi skal denne gang prøve at dykke på et vrag, og det er vi meget spændte på. Vi har også lejet et undervandskamera, så vi kan prøve at tage lidt billeder under vandet.

Stranddag i solskin

Idag har vi haft en rigtig dejlig dag i solen. En af vores nye venner, som også var med ude og dykke, fortalte os om en fredelig strand som ligger i gåafstand fra vores hotel. Det var en rigtig fin strand, og vi brugte faktisk hele dagen på ingenting. Vi havde skønt vejr, og måtte nogen gange søge ind i skyggen, fordi det var så varmt. Der er faktisk ikke så meget andet at fortælle.. Overskriften siger meget godt hvad vores dag et gået med :)

Vi er begyndt at overveje hvordan vi skal lave blogindlæg i Kina. Der er en lang række hjemmesider, som bliver cencureret af Kina. Det vil sige at vi formegentlig ikke kan komme ind på YouTube, Facebook, Google, Picasa eller Blogger. Det kan skabe nogle problemer. Vi har derfor forsøgt at lægger dette indlæg ud via e-mail. Alle vores blogindlæg i Kina vil sandsynligvis komme til at se ud som dette. Vi bliver nød til at se hvordan det er i Kina, fordi vi er ikke helt sikre på om Picasa virker, eller om det ikke virker. Vi kan godt lægge billeder ud i Picasa via e-mail, men der vil desværre ikke komme nogen billedtekster. Så vi vil oprette albums til alle de dage vi skal være i Kina, og så vil billederne blive sendt til albumsene i takt med dagene går. Der vil altså i starten ligge en masse tomme albums, men jer der hjemme skal bare finde det album som har den rigtige dato, og billederne skulle gerne være der. Vi har oploadet billederne på denne måde med dette indlæg - derfor ingen billedtekster.

Det lyder måske lidt indviklet, men bare tryk på linket i højre side: "Se alle billeder her". Vi håber at Picasa virker i Kina, og hvis det er tilfældet vil alt fortsat være som det plejer. Vi bliver dog alligevel nød til at forberede os på det værste :)

I må meget gerne skrive kommentare, så vi kan se om alle kan finde ud af at finde billederne.  

Kakerlakker og dykning

Bille

Solen begynder lige så stille at kigge frem om formiddagen, og vi nyder det rigtigt. Vi har fundet en helt ny gade, fuld af restauranter og tøjbutikker, kun 20 meter fra vores hotel. Igår forlod vi hotellet for at finde nogle dyremotiver at fotografere. Marie har nemlig specifikt bedt om nogle flere dyrebilleder! Vi faldt over en del forskellige dyr, men de mest interessante var faktisk inde på vores hotelværelse. Det er nemlig sådan at vi har to husdyr, som godt kan lide at bo bag ved vores toilet. De kommer kun frem om natten, og det var også netop midt om natten vi opdagede dem. Efter en aftalt skypedate med Lines bedsteforældre skulle vi lige på toilettet inden vi ville gå i seng igen. Midt på toilettet sad to fede kakerlakker! Så snart vi tændte lyset løb de om bag ved toilettet. Pludselig var der ingen, der skulle tisse mere. Kenneth sagde: "Jamen hvordan skal jeg kunne stå her og tisse, når jeg ved de kan springe frem hvornår det skal være". Det var så der Line måtte forklare ham, at hun rent faktisk skulle sidde med ryggen til uhyrene, hvis hun skulle lade vandet. Vi lukkede døren ud til toilettet og var sikre på at faren var ovre. Meeeenn... DuuDuDuuDu (Lyden fra dødens gab) - Kenneth vågnede med et sæt! En kakerlak, større end alle de andre vi indtil videre har set, sad midt på væggen. Kenneth sprang op af sengen og tændte lyset. Hvad efterfølgende skete har vi meget svært ved at beskrive. Kenneth påbegyndte en jagt på bæstet. Det er meget svært at fange noget man ikke har lyst til at røre. I kan måske forestille jer de hop og spjæt, Kenneths krop måtte igennem, da karkelakken begyndte at løbe efter skjul. Med Line sikkert og uden for fare oppe i sengen, kunne hun dirigere Kenneth ind i kampen. Men det hele havde heldigvis en lykkelig slutning - Kenneth fik fat i kakerlakken og den blev smidt udenfor. Hvordan kunne vi dog falde i søvn efter sådan en oplevelse. Pludselig lignede enhver skygge en kakerlak, og den mindste lyd fik os til at rykke tættere sammen. Med et begyndte det at regne. Det regnede meget voldsomt udenfor, og lyden af regn mod vores tag beroligede os. Og så var det selvfølgelig også tanken om at den store fede kakerlak nu sad ude i regnen, og skammede sig. 

Idag har vi været ude og dykke to gange. Meikie kunne desværre ikke komme med, da hun havde et vigtigt møde. Vi var 7 dykker i alt. Selvom vores certifikat kun giver os adgang til 18 meter dybe dyk, var vi faktisk helt nede på 21 meters dybde. Korallerne her i Filippinerne minder en smule om dem vi så i Thailand. Vi så mange sjove fisk og planter. Vi så også en nemofisk, som er fuldstændigt magen til "Nemo" i filmen. På andet dyk så vi en søhest. En søhest er ufatteligt dygtig til at kamuflere sig. Den ligner bunden, og har ikke flotte grønne eller blå farver. Det er ellers sådan man altid ser søhesten i tegnefilm. Kenneths misforstod vores guides håndsignal og var næsten ved at røre ved en giftig fisk. Hun nåede heldigvis at stoppe ham, og intet skete. Vandet er 26 grader, og det synes vi er MEGET koldt! Selvom vi fik en våddragt på hver, syntes vi begge det var lidt for koldt. Specielt Kenneth kunne ikke holde varmen. Da vi dykkede i Australien var vandtemperaturen på omk. 31 grader - det ku vi li!. Selvom vi brugte den første del af vores dag i vandet, synes guderne tilsyneladende ikke at vi har fået vand nok. Det er nemlig begyndt at regne rigtigt meget. Det gør ikke noget, for vi hygger os bare i tørvejr og nyder vores udsigt. Vi kan se alle de små fiskermænd som desperat forsøger at øse alt regnvandet ud af deres både. 

White Beach

Kenneth i tricycle

Vi har fundet os rigtigt godt til rette her i Puerto Galera. Vi bor helt nede ved vande, og bruger meget af vores tid på at sidde og nyde udsigten. Det er heller ikke uden grund at Puerto Galera er den eneste bugt i Filippinerne som er listet under "Club of the Most Beautiful Bays of the World". Når man sidder her nede ved vandet, føles det som om man sidder i en lille fiskerby. Faktum er faktisk at Puerto Galera har omkring. 30.000 indbyggere. Idag gik vi på oplevelse i byen, og fandt den "store" larmende by. sammenlignet med Manila er byen selvfølgelig ingenting, men der er langt mere hektisk end nede ved vores lille hotel. Der er ikke specielt mange turister i det område vi bor - de fleste bor på White Beach. Her finder man restauranter og barer langs hele stranden. Om aftene tog vi til White Beach. Vi kørte med en tricycle og nåede lige frem til solnedgangen. Da vi skulle have aftensmad på en restaurant, som Meikie havde anbefalet os, gik strømmen. Hele bygningen blev mørklagt. Det var åbentbart noget personalet havde prøvet før, fordi de kom hurtigt med nogle starinlys. Vi sad gemt i mørket med udsigt over hele stranden. Vi kunne følge fiskerne ude på vandet, som fiskede med lys for at tiltrække fiskene. Efter maden opsøgte vi det sted, hvor vi havde hørt, der skulle være ildshow. Kl. 20.00 startede de, og der var mennesker med flammende kugler langs hele stranden. Nogen af dem var fantastisk dygtige, og der blev også spyret med ild. Umiddelbart efter startede et show med shemales. Der er ufatteligt mange shemales her i Filippinerne. Shemales er et udtryk man bruger om mænd, der klæder sig ud som piger. Disse shemales ligner ikke de danske transfistitter vi kender - nej de ligner virkelig kvinder! Sommetider kan man blive helt i tvivl om det rent faktisk er en pige. Der var omk. 5 shemales i flotte kjoler, og de dansede og sang til musik. Det var meget underholdende. Vi kunne desværre ikke få billeder af ildshowet og shemalesne, fordi kameraet ikke havde mere strøm. 

Lad badeferien begynde..

Ombord på den lille båd

Idag tog vi med bus fra Manila til Batangas hvor vi sejlede med færge til Pueto Galera. Færgen viste sig at være en lille båd, men den fik os da sikkert frem. Da vi steg ud af bussen i Batangas stod ca. 25 mand og råbte i munden på hinanden. "Where are you going?" "White Beach" "Puerto Galera" "Sabang" osv. Vi havde glemt at tjekke hvilken af de 3 steder hvor vores hotel lå, og skulle derfor lige have fundet ud af det først. Vi gik mod den primitive færgeteminal, hvor der var små boder hvor man kunne købe billetter. Det så i det hele taget ud som om de var ved at køre et trick på os. Men efter at have betalt 3 forskellige steder, for billet, terminalafgift og environmental user's fee kom vi ombord på den lille båd. I billetlugen fik vi at vide, at vores Resort lå i Puerto Galera, og det købte vi så billetter efter. Sejlturen tog ca. 1 time, hvor vi faktisk så delfiner der svømmede et stykke fra båden.  

At ankomme til Puerto Galera var noget af en anderledes oplevelse, end den vi kom fra i Batangas. Selvom byen skulle have ca. 30.000 indbyggere føles den ikke rigtigt til at være så stor. Vi kunne allerede fra båden se vores resort, og vi gik derover, uden at nogen tilbød, eller sagde noget til os. Vi tjekkede ind og brugte faktisk resten af dagen på at slappe af på vores terrasse. Internettet virker på terrassen, men hvis man går ind på værelset, kommer man desværre for langt væk fra senderen. 

Senere da vi gik ned i restauranten for at få aftensmad mødte vi Meikie. Når vi har fået nydt lidt badeferie her de første par dage, har vi tænkt os at tage med Meikie ud at dykke. Her i Puerto Galera skulle der være rigtigt flot under vandet, samt man kan udforske 2 forskellige skibsvrag der ligger i området. Vi fik også en lille snak omkring området og vi har derfor tænkt os at tage ud til White Beach i morgen. Der skulle på stranden være nok at lave, samt at der om aftenen vil være et ildshow.

Nytårs fiasko

Idag var vi fast besluttet på at bruge hele dagen rundt omkring i Manila-by. Vores dag skulle slutte af med et brag af en nytårsfest i Chinatown hvor man d. 3 går ind i Kaninens år. Allerede fra starten gik vores plan i vasken. Hvis nogen har undret sig over hvorfor Kenneth har haft den samme trøje på de sidste par dage, så er det fordi vi har haft et mindre vasketøjsproblem. Vi var simpelthen for nærige til at betale hvad det kostede i Singapore, og har derfor måtte vende underbukser de sidste par dage. Det er langt billigere i Filippinerne, men her tager det så også den tid det tager :) Vi havde planlagt vores dag efter at vores vasketøj skulle være færdigt kl, 10.00. 2 afsnit af "How I Meet Your Mother", morgenmad, lidt netsurfing og et bad senere kom vasketøjet endelig. Der var klokken allerede 13.30. Når pyt, vi havde stadig hele dagen foran os. Vi besøgte turistinformationen for at finde ud af hvilken bus vi skal med for at komme til Puerto Galera. Meikie, en ven af Signe, som var vores dykkerinstruktør i Thailand, har skaffet os et værelse og vi skal sikkert også dykke sammen med hende. 

Turist informationen kunne fortælle os, at vi nok ikke ville finde noget stort drage-optog idag. Igår fortalte vores hotelejer os at der skulle være en stor fest pga. det kinesiske nytår. Vi var desværre en dag for sent på den. Det kinesiske nytår fejres ganske vist d. 3 februar, men kl. 00.00. Altså meget sen aften d. 2. Så der røg den nytårsfest. Nedtrykte søgte vi ud mod Mall of Asia. Der er en stor skøjtebane midt i centeret - og når ja... En biograf også! Hvis i synes vi har været meget i biografen så har i ret. Men det er ganske enkelt meget svært at modstå når det er så billigt. Og Manila er en super kedelig kæmpe stor by. Det Filippinerne hovedsageligt har at byde på er hvide sandstrande, og det vil vi opsøge i morgen. 

Manila

Her bor vi

Endnu engang har vi sat vores ben i en millionby. Inden vi tog afsted syntes vi København var en stor by, men man kan vist roligt sige at vores syn på det har ændret sig. Manila er med sine 16 millioner indbyggere faktisk kun Filippinernes anden største by. Vi havde allerede booket et hotelværelse, og tog en taxi fra lufthavnen. Det var en meget speciel tur. Vi blev ved og ved og ved med at køre. Længere og længere væk fra centrum. De store styskrabere forsvandt lige så stille og slumkvartere, som mest af alt mindede om nogen vi havde set i Indien, dukkede op omkring os. Man tror det ikke før man ser det. Tænkt at mennesker lever sådan. De bygger deres huse af skrald de finder rundt omkring, og det ligner noget som kan falde sammen hvornår det skal være. Chaufføren kørte ud på en lidt større vej og omgivelserne ændrede sig endnu engang. Vi kom ind i et lidt mere rigt område, og chaufføren pegede og fortalte om de store centre vi kørte forbi. Sådan fortsatte vi i lang tid - ind og ud af slum. Efter lang tid nåede vi vores hotel og vi kunne tjekke ind. I hotellets restaurant er der live musik hver aften. Da vi ankom stod en smuk pige og sang. Hun sang helt fantastisk! Det var meget syrealistisk at sidde med en "sex on the beach" i hånden og lytte til hendes fantastiske stemme. Vi bestilte nogle "Potato chips", og det tog 100 år før de kom. Det viste sig at det var fordi det var hjemmelavede chips. De var helt varme da vi fik dem, lige taget op af olien - det har vi ihvertfald aldrig prøvet før. 

Vores første dag i Manila tilbragte vi i SM City North, som er verdens 3. største shoppingcenter. Centeret er med sine 460.000 kvadratmeter svært at få fyldt med mennesker. Vi syntes ihvertfald at dele af centeret var ufatteligt tomt. De ansatte kedede sig, og lyste derfor op hver gang en kunde kom forbi. Somme tider kunne det være helt svært at komme væk fra en butik igen. Vi fik pizza til middagsmad, og Kenneth fik mulighed for at lege lidt med sit kamera. Efter Kenneth har fået nyt kamera, har Line fået lidt ejerfornemmelse over det gamle kamera. Line kan pludselig få det gamle kamera helt for sig selv, og det nyder hun. 

Vores planer for fremtiden ser således ud:

• I aften skal vi fejre det kinesisk nytår.
• Derefter står den på badeferie! Vi tager først imod Pueto Galera, hvor vi forhåbentlig skal dykke. Vores dykker instrukfør fra Thailand, har sat os i forbindelse med en halv dansker, som vi kan dykke sammen med. 
• Vores efterfølgende plan er at tage til Boracay Island, som er Filippinernes største turist område. Det er én stor party-ø som aldrig sover :)  

På indkøb i Singapore

Igår, mandag, tog vi med toget hen til et storcenter i Singapore. Vejret gav os intet andet valg, end at satse på indendørsaktiviteterne. Vores utroligt flinke hostel-familie fortalte om Vivo City - et storcenter som skulle være fantastisk flot designet. Vi så desværre kun bygningen indvendig, men det var ingen skuffelse. Centeret er ikke specielt højt, men derimod meget bredt. Det endte med vi gik i biografen. Vi så "The Green Hornet", som handler om nogle drengerøve, der beslutter sig for at prøve livet som superhelte. Filmen var overraskende sjov, og mindede en lille smule om "Kick Ass". Inden filmen brugte vi omk. 3 timer i centeret hvor vi hovedsageligt kiggede på computer og grej.

Kenneth fik dog ikke stimuleret sig grej-gen nok, og vi var derfor nød til at opsøge Singapores største elektronikcenter idag. Sim Lim Square er den rene elektronik-himmel. Butikerne var først ved at åbne da vi ankom, så vi kun i ro og fred gå rundt og tjekke stedet ud. Efterhånden som tiden gik kom der mere og mere gang i den, og de fleste steder stod personale klar til hive os ind i deres butik. Kenneth var på udkig efter et kamera. En meget forvirende jagt gik igang, og vi gik frem og tilbage mellem butikkerne flere gange. Alle butiker havde forskellig priser, og forskelligt tilbehør. Hver eneste sælger kunne forsikre os om at han talte sandt, og alle de andre bare ville snyde os. Nogle var mere ivrige end andre. Specielt én sælger var meget ivrig efter at sælge Kenneth et helt andet kamera, end det han ville have. Vi forsøgte gentagende gange at forlade hans butik, men manden blev ved med at gå ned i pris og råbe efter os. Det var måske ham som fik os til at søge ud i den friske luft. Selvom Kenneth ikke fik et nyt kamera, forlod vi ikke stedet tomhændet. Vores lille netbook har fået nyt tastatur. Vi har længe slæbt rundt på et ekstra tastatur, som måtte findes frem hver eneste gang vi skulle bruge computeren. Det er derfor meget glædeligt for os, at vi nu kan smide det gamle tastatur langt væk :)

Klokken 13.15 blev vi hentet ved vores hostel og kørt ud til lufthavnen. Siden hele vores dag havde stået i elektronikkens tegn, skulle Kenneth lige kigge lidt på kamera her også. Denne gang var der jackpot. Kenneth fandt det kamera han gerne ville have til en fornuftig pris. Nikon D3100 med et 8GB hukommelses kort, kamerataske, kamerastativ og en række andet tilbehør. Man kan vælge "Dansk" som sprog på kameraet, så det er bare superduper!

Og nåår ja - vi har idag haft fuld solskin, fra en skyfri himmel i ca. 10 min. Derefter fløj vi ind i en sky igen, og solen forsvandt ;)