Dykning ved Verde Island

Efter vores 3. og 4. dyk her i Perto Galera, havde vi sådan set ikke tænkt os at dykke mere. Men da vi blev spurgt, om vi ikke skulle en tur til Verde Island, der ligger ca. en time fra selve Puerto Galera, besluttede vi dog alligevel at tage afsted. Til turen skulle der mindst være 3 dykkere, og vi fik derfor selvskab af en Mexicansk herre. Han havde det helt store fotogrej med, som han svømmede rundt og tog en masse billeder med. Stedet vi dykkede ved var halt fantastisk. Vi gik ned ved en klippeø, og muren forsatte langt ned mod bunden. Vi dykkede kun ned til omkring de 20 meter og der var fisk i alle farver og former. Til at starte med var strømmen ret kraftig, og det var lidt svært at kontrollere, hvor man skulle svømme hen. Men da vi kom rundt om et hjørne blev det hele en smule mere roligt. Over alt var der store stimer af fisk. Nogle fisk var helt sorte, andre var i smukke blå og grønne farver. Det er fantastisk når over 300 fisk svømmer sammen på den måde. Sommetider havnede vi midt i en stime, og hvis man stod helt stille i vandet, kom de meget tæt på. Jojo viste os, at hvis man lavede en hurtig pludselig bevægelse, så flytter alle fiskene sig på samme tid. Som hvis de var et stort organ, og ikke 300 enkelte individer. Det var super fedt, og Jojo var rigtig god til det. På det andet dyk så vi en meget giftig slange kaldet banded sea krait. Giften fra en sådan slange skulle være 10 gange kræftiger end giften fra en kobra. Vi havde dog intet at frygte, fordi slangen har en så lille mund, at den ikke kan bide mennesker. Efter de to dyk var det tid til mad. Der var taget mad med på turen som blev tilberedt på grillen af vores Divemaster Jojo. Det var rigtigt lækkert at få noget i maven inden vi skulle på den lange tur tilbage til Puerto Galera. Det viste sig nemlig at vores tur tilbage blev lidt længere end vi havde forventet. Da vi havde sejlet i ca. 30 minutter gik motoren på båden i stå. Vi var stadig langt fra kysten og bølgerne var faktisk ret høje. Filippinerne gik ellers i gang med at kigge på motoren men dog uden held. Der blev derfor ringet ind til land for at sende en båd ud, som kunne trække os resten af vejen. Derefter var det ellers bare at vente. En båd med nogle andre dykkere kom imod os, og vi fik vinket dem hen til os. De havde en speedbåd på slæb, og i de høje bølger fik de en mand over på den. Vi blev trukket af den et stykke hvorefter skipperen på vores båd fik gang i motoren igen. Og så var det ellers bare afsted mod hotellet.