Koh Tao - afslapning

At komme til Koh Tao havde vi ikke forestillet os ville være noget ud over en lille sejltur. Dette burde være rutine for os der normalt tager færgen mellem Esbjerg og Fanø. Men dette var dog en helt anden oplevelse end hvad vi er vant til. Hurtig-katamaranen fra færgeselskabet Lomprayah var hurtig, men gav ikke nogen behagelig tur. Turen føltes mest af alt, som at sidde i den gamle træ-rutchebane i Tivoli, i omkring 1 time og 30 minutter. Lige fra starten af gyngede det kraftigt, og gav voldsomme rystelse hver gang en bølge blev brudt.  Efter afgang blev der delt poser ud af personalet, og mange benyttede sig af tilbuddet. Der gik dog heller ikke længe inden folk omkring os blev blege i ansigterne og begyndte at ørle i poserne. Vi var dog også lykkelige over at vi skulle af ved første stop, og ikke videre med den samme båd til de næste øer. Vi håber at det må være pga. det lidt dårlige vejr at turen var så slem, og ser derfor frem til en spændende tur tilbage til fastlandet om en uges tid. 

Da vi hoppede af båden blev vi hentet af en Pick-up fra hotellet og kørt til resortet. Vi fik tjekket ind og sat bagagen af på værelset. Efter lidt morgenmad besluttede vi os for at poolen var det helt rigtige valg, selv om vejret ikke var perfekt. Det var super lækkert med en dukkert i det varme poolvand som nok har været 27-30 grader. Da vi lå og fik varmen af solen der var dækket af lidt skyer, begyndte det ligeså stille at dryppe på os. Dette blev dog hurtigt til kraftigt regnvejr, og vi søgte tilflugt på hotelværelset. Det stoppede dog ret hurtigt igen, og vi nåede en tur mere i poolen. 

Aftensmaden i dag var super lækker, og nok noget at det bedste vi har fået indtil videre. En bagt kartoffel, 2 spyd med kylling, oksekød og grøntsager, var lige sagen i vores maver. Vi kommer helt sikkert tilbage til restauranten, og ser hvad de ellers kan tilbyde af gastronomiske oplevelser, en anden dag. 

I morgen starter vores dykkerkursus med et informationsmøde ved 17 tiden, så vi håber på lidt bedre vejr til at nyde den ellers dejlige Ø´s klima. 

Mod Skildpaddeøen - Ko Tao

Så går det i aften mod syd, hvor toget gerne skulle sætte os af i Chumphon. Derfra med bus til havnen, hvor en færge kan tage os til dykkerøen Ko Tao. Vi har her i Thailand lært at sige lidt forskelligt, samt fundet ud af at "Tao" i Ko Tao betyder skildpadde. Vi håber derfor at navnet har noget i sig, og at vi nok skal få set skildpadder. Vi har booket værelse fra den 30. november - 5 december på Ban´s Diving Resort, som vist skulle være en af de største af de flere hundrede steder, der tilbyder dykning på den ellers lille ø. Det kan samtidigt være at Kenneth kommer til at føle sig lidt hjemme, nu hvor det er en ø, der er tale om.

Vi har nu haft endnu nogle dage i Bangkok, hvor tiden bare flyver af sted. Vi har brugt tiden til at shoppe lidt rundt, og har her for kort tid siden sendt en pakke mod Danmark. For at sende den så billigt som muligt går der ca. 3 måneder inden den er fremme. Dette gør da heller ikke det store, da vi endnu ikke er hjemme til den tid alligevel. Vi har blandt andet købt nogle lamper, som kunne være flotte, at have når vi kommer hjem, samt hvad vi ellers lige er faldet over af spændende ting.  Alt hvad vi havde stoppet vores tasker med hjemmefra, blev også revurderet og sorteret, så vi kun har det nødvendige i taskerne. Vores tasker vejer lige pt. 14 kg og 17 kg + 2 gange håndbagager.

I går var vi endnu en gang en tur i biffen, hvor den stod på Unstoppable. Denzel Washington og Chris Pine forsøger at stoppe et vogntog på 40 vogne incl. noget giftigt stads, som er kørt af sted uden en chauffør. Filmen var rigtigt god, og var bygget på en sand historie. Det var dog alligevel utroligt at man kunne få en hel film til at handle om at stoppe et tog.

I dag har vi været på hospitalet en gang mere for at tjekke op på vores dårlige maver, som kun er blevet en smule bedre. Vi har nu fået noget andet medicin som vi så prøver med de næste par dage

Jungle-trekking-tur i Chiang Mai

Os foran det første vandfald vi mødte

Så er vi hjemme fra vores 3-dages trekking tur i junglen. Det var en super fed oplevelse, som man bestemt ikke bør gå glip af hvis man kommer forbi Nord Thailand. Vi fik endelig den fantastiske natur oplevelse, som vi havde ventet på så længe. Vi har dog et råd: Hold jer  væk fra soveposer med lopper/ andre insekter! 

Vi blev hentet på hotellet kl. 9.00 d. 24/11-10. Vores gruppe bestod af 5 franskmænd og 2 schwiezere (som selvfølgelig også snakkede fransk). Det var umiddelbart ikke det bedste grundlag for spændende samtaler og nye venskab. Da franskmændende var super dårlige til engelsk, stod det på "fransk hønsegård" det meste af turen ud til junglen. Heldigvis udviklede det sig stille iløbet af turen, og ved turens ende havde vi alle udvekslet facebook og e-mail. Vi kom ind i junglen, og startede med at besøge en lille landsby beboet af Hmong-folket. Dette folk har sit eget sprog og skikke, imens de lever i bjergene i det nordlige Thailand. Guiden fortalte om, hvordan folket var udvandret fra Kina og nu boede bl.a. her i Nord Thailand. De lever utroligt primitivt i et med naturen og overlever ved at bruge junglens resourcer. Vi begyndte herefter at trekke og det var hårdt! Det gik op, op, op, og vi måtte hele tiden holde pauser for at få de sidste af franskmændene med. Vi kom til et vandfald, hvor vi fik frokost. Vandfaldet var utroligt smukt og beroligende. Her var ikke skyggen af turister, ud over os. Efter en god pause vandrede vi videre indtil vi kom til en lille landsby, hvor vi skulle overnatte. Igen var det utroligt primitivt og uden elektricitet. Man havde dog i denne landsby et slags vandsystem, således de havde rindende vand. Om aftenen sad vi rundt om bålet og spillede spil og legede lege. Stjernehimlen var utroligt smukt, og vi har aldrig set så mange stjerner før! 

Om natten var Line så uheldig at få en sovepose fuld af nogle dyr (måske lopper), som bed hende overalt. Da hun vågnede havde hun røde prikker overalt på armene og det kløede!

Vores gruppe. Fra venstre: Vores guide Kik, lokal dreng,
som sluttede sig til os, Kenneth, Line,
2 Schweiziske politimænd, 2 Franskmænd.

Dag 2 stod praktisk talt KUN på trekking. Vi var ude og vandre i bjergene i ca. 3 timer inden vi kom til vores næste lejr. Det var dybt inde i junglen, og her fik vi smagt lidt frø-ben. Nogle af de lokale kom med nogle spral levende frøer, hvorefter de stegte dem over flammerne. Det var ufatteligt umenneskeligt og frøerne sprallede for deres liv, inden de måtte give op. På samme måde viste de lokale drenge os stolt en rotte på spyd. Det var fantastisk at opleve, hvordan vi kunne få tiden til at gå. De lokale drenge viste os nogle forskellige "drillepinde", som de havde lavet i træ. Det galt om at få snoren af, eller flytte et stykke træ fra én snor til en anden. Drengene grinede højlyt hver gang vi opgivende måtte give legetøjet videre.

Dag 3 stod på elefant ridning og bamboo rafting. Vi var helt klart mest opstemte over bamboo raftingen. Vi har desværre ingen billeder, da vi ikke kunne medbringe kameraet. Vi blev nemlig alle våde imens det gik over stok og sten ned af små bitte vandfald og rundt om snoede flodsnogninger. Vi synes elefantridningen var lidt trist. Man kunne købe bananer løbende på ruten, og derefter fodre elefanten. Det er ikke det mest spændende liv elefanterne har, de går den samme rute hele dagen, men turister på ryggen. Vi var glade for det kun tog 1 time, fordi vores elefant var meget uartig, og den ville hele tiden havde bananer. På et tidspunkt nøs den også ud over Kenneth, så han fik mudder over det hele på sine bukser. 

Line bader i vandfald

Da det var tid til at tage tilbage til Chiang Mai var Line glad, det var nemlig bare blevet værre og værre, med insektbid over alt. Det lille jungledyr sætter sig i tøjet, og bliver ved med at bide. Line tog derfor et meget grundigt bad, da vi kom tilbage, og alt tøjet fra junglen blev smidt til vask. Efter et lille apoteksbesøg, hvor vi købte noget til at lindre kløen, er det allerede idag i meget bedring! 

I aften går turen tilbage til Bangkok. 

Chiang Mai

Så er vi vel ankommet til Chiang Mai efter en 15 timers togtur. Nattoget var ganske fint, selvom vi nok havde fået de dårligste pladser. Vi sad lige ved en vognsamlig og havde derfor desværre larmen at bøvle med hele natten. Den automatiske dør der skulle lukke, for at dæmpe støjen en smule, var tilsyneladende også defekt. Så det var bare helt perfekt. Billetterne tilbage til Bangkok er dog heldigvis lidt længere inde i midten af en vogn, så det bliver jo helt luksus. Da vi ankom til Chiang Mai station, blev vi hentet af en chauffør der stod med et stykke papir, hvor der stod "MS KENNETH". Vi havde fået et lille klistermærke, vi havde sat på vores tøj for at blive genkendt. Vi blev kørt til et turistkontor i byen, hvor vi fik en masse informationer omkring vores ophold her i Chiang Mai, og omkring trekkingturen vi skal på i morgen. Der blev tilmed udleveret en pakkeliste over de ting vi skal have med. Her i Thailand er det vinter, så det blev anbefalet at vi tager lange bukser og en trøje med på trekking, men det er også ligeså meget til forebyggelse mod myg. Vi glæder os rigtigt meget til at komme afsted i morgen, og er spændte på at skulle sove i junglen. Vi har set billeder af det sted vi skal sove, som er en slags shelter, der hverken har døre, AirCon eller strøm. 

Her til aften var vi på en lille gåtur ud i byen. Vi ville gerne hen til Night Bazaar, som er en masse boder, der sælger alt mellem himmel og jord. Boderne bliver sat op hver dag fra bunden, og har åbent fra ca. 18 - 24. Så man kan sige det er et rigtigt aften/natmarked. Vi var ikke rigtigt i humør til at købe noget og nød det derfor mere som en gåtur. Vi gik efter noget aftensmad tilbage til hotellet for at slappe af.

Da vi de næste par dage skal på trekking i junglen, kan vi desværre ikke skrive nogle indlæg undervejs. Derfor kommer der nok først et indlæg igen d. 26 november. 

Grand Palace og den liggende Buddha

I dag skulle vi rigtigt trækkes igennem turistkarusellen og tog derfor på tempeljagt. Den stod på must see Templet - Wat Phra Kaeo og Grand Palace, som i nogens øjne svarer til Bangkoks bud på en attraktion som Paris´ Eiffeltårn eller New Yorks frihedsgudinde. Monumenterne var da også helt enestående og utroligt smukke at se på. Det er fantastisk at tænke på det stykke arbejde, det har været at lave udsmykningen, som bare er perfekt i alle hjørner og kroge. Samtidig er det helt anderledes, end det man ellers ser, da alt er belagt med guld. Vi skulle dækkes til for at komme ind, og havde derfor udstyret os med lange bukser og langærmet trøje. Puha! Det var varmt. Sveden løb af vores ansigter. Det er også over 30 grader her i Bangkok.
Af en eller anden ukendt grund, står der ude på gaden rundt om templet Thailændere, som hiver fat i turister og siger at templet er lukket. Det oplevede vi flere gange, også da vi fortsatte vores tur hen imod den liggende Buddha. Vores ven fra igår havde dog advaret os om dette, og vi fortsatte derfor. Hverken templet eller den liggende Buddha var lukket. Det forbliver derfor et mysterium, hvorfor nogle Thailændere tilsyneladende ikke vil have turister derind. Først idag kom vi til at tænke på, at vores ven, Daing, faktisk også havde fået os med ham, ved at sige, at vi ikke kunne få adgang til Grand Palace. Det er ikke til at vide om ham også havde nogle skjulte motiver?
Den liggende Buddha var meget stor, meget guldfarvet og meget liggende. Vi må indrømme, at den enorme størrelse i sig selv var en oplevelse. Buddhaen er 46 meter lang og 15 meter høj. Resten af dagen brugte vi på at være udmattede, fordi her er sindsygt varmt! Vi har købt lidt kiks og juice, fordi i aften kl. 19.35 starter den 14 timers lange togtur imod Chiang Mai. I Chaing Mai skal vi ud og trekke, ride på elefanter og bamboo rafte. Om 7 dage sætter vi endnu engang vores ben i Bangkok,og så går turen ellers til dykkerøen Kho Tao!

Loy Katong festival

Line med vores gave til vandet

Vi har haft en lang og meget spændende dag idag. Vi gik ud i byen i morges, for at finde Wat Phra Kaeo, et must see her i Bangkok. En thailandsk mand kunne se, at vi ikke helt vidste hvad for en vej vi skulle gå, så han spurgte, om han kunne hjælpe med noget. Han fortalte, at vi ikke kunne komme ind i templet idag, fordi alle thailændere beder idag. Han havde en ide til hvor vi kunne gå hen istedet. Det blev starten på en 5 timers lang snak og en tur rundt i byen, hen til "real thai places" som han sagde. Det var en fantastisk mand - Daing - skolelære fra Chiang Mai. Han var i byen for at købe skoleuniformer til sine elever. Han viste os Wat Boworniwet templet og fortalte levende om de buddhistiske traditioner. Derefter førte han os hen til dele af Bangkok, som vi aldrig havde fundet selv. Her var ingen andre turister, kun os. Daing fortalte os også om deres konge, som alle Thailændere er ufatteligt vilde med. Faktisk har man en meget streng lovgivning, som har resulteret i at backpackere har fået flere års fængsel, fordi de grinte af kongen. Næste måned har kongen fødselsdag, og derfor er hele Bangkok (og resten af Thailand) ved at blive pyntet op! 

Vi gik hjem på hotelværelset inden vi om aftene tog til "Loy Katong"-festival. Denne festival afholdes en gang om året i hele Thailand, for at sige tak til vandet som giver liv til alt. Det var en oplevelse ud over al forventning! Vi købte en blomsterdekoration, således vi kunne sætte den ud på floden. Der var en stemning som bedst kan sammenlignes med nytårsaften hjemme i Danmark. Det var så fedt! Smukke lys, lamper, underholdning, dans og musik over alt. Vi gik mundlamme igennem det hele, imens vi sugede alle indtrykkene til os. Vi har forsøgt at tage billeder, men det er ingenting iforhold til virkeligheden. Skal man til Thailand, så gør det så man kan opleve denne festival - det var en super oplevelse!

Vi glemte vores kamera fra morgenen, og har derfor taget nogen af billederne med Kenneths telefon, det er også grunden til, at billederne ikke er i helt korrekt rækkefølge. Der er også lagt 4 nye film ud fra i dag.

Lægebesøg og Harry Potter

Efter nogle få overvejelser besluttede vi os for, at det blev i dag, der skulle gøres noget ved vores maver. Vi tog derfor en taxi mod de mere moderne dele af Bangkok. Man kan virkelig se at Bangkok har haft en vækstperiode, og at dele af byen har hvert deres præg. Stedet vi bor, er mere den gamle del af bangkok med ældre bygninger og ingen offentlig transport. Derimod er der Sky-train og Metro i de mere veludviklede områder. Thailand skulle være det mest udviklede land i Asien, og det er dog også det mest vestlige vi har set indtil videre. Da vi ankom til sygehuset fik vi næsten kongelig betjening. Der var ikke rigtigt noget ventetid og personalet var rigtig venlige. Vi fik den helt store tur med blodtryksmåling, vejning og en temperaturmåling i øret. Derefter fik vi en snak med en veluddannet kvindelig læge. Vi afgav så nogle prøver.... og fik så at vide, at vi havde nogle bakterier i maven. Vi er nu blevet udstyret med noget medicin som skulle klare sagerne i løbet af de næste par dage. Så nu venter vi spændt og håber på det bedste.

Resten af dagen brugte vi i et shopping center ved navn MBK center. Det var enormt og havde 8 etager. På øverste etage var der en biograf, så vi nappede lige den nyeste Harry Potter film. Den var rigtigt god, men ærgeligt at 2. del ikke kommer foreløbigt. Så vi må vente et års tid og så kommer sidste skud på stammen.  

Aktuel Rejserute:

Så er der lavet en aktuel rejserute, hvor man kan se hvor vi har været i løbet af vores tur.

Der kan klikkes på de forskellige ikoner, hvis man ønsker mere information.

Vis Aktuel Rejserute på et større kort

Kanchanaburi

På togtur på Death Road Rialway

Torsdag gik med en lille smule afslapning i Bangkok. Vi gik rundt i området omkring Khao San Road, og fik os lidt at spise mens vi fik kigget i en masse butikker og gadebikse. Det blev til et par badebukser til Kenneth. Det er dejligt, når man kommer til en ny by. Man kan sagtens bruge en dag på at gå rundt og mærke stemningen, og få et billede af, hvad det er for et sted man er kommet til. Vi købte en tur til Kanchanaburi, som vi tog på idag. Da vi stod op kl. 5.50 i morges, var der stadig gang i gaden, og på vej ned efter morgenmad, mødte vi adskillelige fulde mennesker med en øl i hånden. Bangkok sover aldrig.. Alt her har også åben 24 timer i døgnet! Vi havde glædet os meget til turen idag, fordi den skulle tage os ud af byens stress og jag og ud i noget af det smukke natur, som Thailand også er kendt for. Højde punktet på vores tur skulle være et smukt vandfald, hvor der ville blive mulighed for at bade. Vi så på turen bl.a. også broen, som går over floden Kwai. Man brugte under 2. Verdenskrig krigsfanger til at bygge broen og resten af togbanen. Ufatteligt mange liv blev tabt, pga sult, udmattelse og ulykker. Da vi endelig nåede til vores højdepunkt VANDFALDET, blev vi meget skuffet!! Ja, der var et vandfald, men alt omkring var menneskeskabt. Der var beton over alt, og vandfaldet lå næsten lige op til en kæmpe trafikkeret vej. Ja, den smukke, idylliske natur måtte i se langt efter! Nej højdepunktet på vores tur blev derimod de mennesker vi mødte. Vi mødte en fyr ved navn "Gabe", rigtigt Adam. En amerikansk fyr som er på rundtur i 2 måneder. Han skal være i Sydney nytårsaften, ligesom os, så vi aftalte at mødes. Vi snakkede også med to andre, en polsk pige og en anden amerikansk fyr. De var alle tre atypiske og meget spændende mennesker. Vi fik en god snak med dem, og så gik turen tilbage til byen. 

Farvel til Vietnam og hej til Thailand

Efter 14 dage i Vietnam, hvor vi rigtigt har hygget os, er vi taget videre til Thailand. Vi tog afsted fra Mai Phai hotel i morges, som har været vores hjem i de 6 dage vi har brugt i Ho Chi Minh City. Byen har været utroligt dejlig at være i, og der er altid åbent i gaderne. Efter en forholdsvis kort flyvetur landede vi i Bangkok lufthavn. Vi fandt her en airport express bus der kunne tage os til Banglamphu, som er centrum for backpacking og gang i gaden. Turen der til foregik for det meste på deres form for motorveje, som alle er hævet over byen. Disse bro-agtige veje snor sig mellem store bygninger, og hvis der kommer en vej på tværs er vejen blot hævet eller sænket i forhold til den anden vej. Dette gjorde den faktisk til den første bustur, hvor vi har nået normale hastigheder, og hvor vejen tilmed har været rimeligt jævn. Da vi blev sat af bussen, gik vi mod Lamphu Guesthouse hvor der skulle være WiFi. Det er meget forskelligt fra by til by, om WiFi er gratis, og om det også er på værelset. Her i Bangkok er der i hvert fald ikke tradition for nogle af delene. I Vietnam var det bare fast inventar over alt og med i prisen. Vi tjekkede ind for en enkelt nat, da det både er ret dyrt og at de selvfølgelig kun har Kongesuiten ledig i morgen. Vi har derfor været ude at lede efter et sted, vi kan bo de næste dage i byen. Vi blev dog næsten fristet af et hotel, hvor der var swimmingpool og inkluderet morgenmad. Men budgettet tillader desværre ikke sådan noget i længden.

Maskebal i Vietnam!

Gennem de seneste 14 dage i Vietnam har vi lagt mærke til deres storforbrug af masker i alle afskygninger. Vi har derfor taget nogle billeder som dokumentation. Der findes mange modeller ligefra engangsmasker til masker indbygget i deres jakker. Der er helt sikkert også mode i maskerne som kan fås i alle farver, og med logo som f.eks. "Hello Kitty" eller "Superman"

Når vi spørger hvorfor de har maskerne på, gives der mange forskellige svar; 

• Beskyttelse mod solen - Vietnamesere vil gerne være blege
• De mindsker smitte af sygdomme
• De undgår bil-os og scooter-os
• De er bange for at få kræft pga. solen

China Town

Sko i lange baner

Tirsdag brugte vi det meste af dagen sammen med vores nye danske venner; Malene og Marina. Vi mødte dem ude ved Cu Chi tunnellerne mandag, og spiste så aftensmad sammen med dem mandag aften. Vi var alle enige om, at vi godt kunne tænke os at se China Town her i Ho Chi Minh City, så vi delte en taxi der ud. Der var ikke mange andre turister end os, og ingen kunne tale engelsk. Vi havde derfor lidt svært ved at finde det marked, som vi havde hørt om. Efter vi havde vandret lidt rundt, kom vi hen til et kæmpe marked. Vi troede ikke det var muligt, at finde et marked større og vildere end det vi besøgte i forgårs, men der tog vi fejl. Markedet i China Town er her alle de andre markeder i Ho Chi Minh City køber deres vare. Der var den ene gade efter den anden, fyldt op med alt muligt mærkeligt. For at det ikke skal være løgn var markedet også i to etager. Vi købte ikke noget, fordi det så ud som om man kun kunne købe meget STORT ind, eksempelvis; vil du have en tandbørste? Så bliver du nød til at købe 10! Efter en time tog vi tilbage til midtbyen og fik snakket over noget middagsmad. Det err super fedt at snakke med andre backpackere (Malene og Marina er afsted i 6 måneder rundt i hele asien, og har på nuværende tidpunkt været afsted i ca. 4 måneder.), og Malene og Marina kunne give os en masse fif omkring steder de synes vi skulle besøge, og steder de ikke synes var så fedt. Efter maden gik vi hen og så "Bitexco Financial Center", en fantastik flot bygning, som forventes færdig i slutningen af dette år. Byggeriet er iøvrigt også fantastisk smukt om aftene, hvor tusinder af lys danner en flot facade. Herefter skiltes vi med de to piger, som har godt en måned i Vietnam foran sig.

Vi sluttede vores aften af med at få full body massage med varme sten. Føder, hænder, ben, arme, ryg, hovedbund. 1 time og 20 min, med afslapende musik og varme sten over alt på kroppen, imens en lille vietnamesisk pige hopper rundt og maserede. De var endda helt oppe og stå på vores ryg, og maserer os med deres fødder. Alt dette måtte vi slippe 53 danske kroner hver for. :)

Cu Chi Tunnellerne

Line kravler rundt i tunnel i første niveau

I dag tog vi bussen ud af Ho Chi Minh City kl. 8.15. Turen gik til Cu Chi tunnellerne, som ligger ca. 1,5 times kørsel væk fra byen. Vi havde betalt 4 dollar pr. mand, og så fik vi køreturen frem og tilbage, samt en engelsk talende guide. Da vi kom til tunnellerne, betalte vi yderlige 80.000 dong hver for billetten. Det svarer til 23 danske kroner. Vi blev guidet hen til en primitiv biograf, hvor der kørte en film om Cu Chi Guerillaerne. Under Vietnamkrigen, havde Cu Chi folket et fantastisk tunnelsystem under jorden, som gjorde det muligt for dem, at komme fra en landsby til en anden uden amerikanerne kunne få fat i dem. Tunnelsystemmet var meget kompleks, med tre forskellige niveauer under jorden. I det øverste lag, 3 meter, havde de spiserum, hospitaler, køkken og den slags. De næste niveauer lå hhv. 6 og 8 meter under jorden, og her var kun tunneller og bombeshelters. Cu Chi Guerillaerne var derfor i sikkerhed i de nederste lag af tunnelsystemmet da bomber ikke kunne spænge så dybt. Tunnellerne var meget små, og derfor kun beregnet til Cu Chi guerillaerne. Efter den korte film blev vi guidet videre til noget som lignede ingenting. Guiden fortalte, at der var mange indgange til tunnelsystemmet, så Guerillaerne kunne dukke op ud af den blå luft, ligesom de nemt kunne skjule sig for de amerikanske soldater. Derefter pegede guiden på en turist, og sagde at han faktisk stod ovenpå en af indgangene. Vi trådte til side, og under blade var der ganske rigtigt en lille indgang. Guiden demonstrerede hvordan guerillaerne kravlede ned og op, således indgangen stadig var skjult. Alle os turister fik derefter lov at prøve, og Line var frisk. SE VIDEO. Derefter skulle vi videre til er militært område hvor man kunne få lov at skyde med maskingeværer. Efter lidt tøven ville Kenneth dog alligevel prøve, selvom larmen var enorm i forhold til vores forventninger. Det var helt vildt at mærke den kraft en AK-47 havde. Heldigvis gjorde det ikke spor ondt at skyde, men han var dog glad og lettet over at komme væk fra larmen. Det var helt sikkert en oplevelse, som man bare skulle have. SE VIDEO Vi fandt sammen med nogle danske piger som også var på turen og brugte resten af dagen sammen med dem. Vi kom igennem en masse tunneller, og det er fantastisk at krigerne har kunnet finde rundt i de snoede og mørke gange. Nogle folk måtte sige fra, da det var en smule klaustrofobisk. Efter vi havde været nede i tunnellerne var vi badet i sved fordi det var så varmt, og Kenneth lugtede forfærdeligt af sved på vej hjem i bussen.

På indkøb i HCMC

Idag har vi haft en lille "fridag" fra guidede ture og turisthelved. Vi startede med at sove længe, dvs. til klokken 8.00, og så var vi klar til at tage HCMC med storm. Vi havde fundet ud af, at der ligger et maked ikke så langt væk fra vores hotel. Ben Thanh Market skulle være lidt mindre end det marked man kan finde i chinatown her i Ho Chi Minh City. Vi valgte alligevel Ben Thanh Market, fordi vi ikke gad betale for en taxi. Og det var bestemt ikke for lille for os? Der var alt! Tøj, blomster, sko, tasker, smykker, make-up, slik, hårprodukter, fast food, fisk, frugt, elektronik, kjoler og meget andet. Vores første indtryk var kaos, og vi havde mere lyst til at løbe skrigende ud end at købe noget. Ved hver en lille butik stod en vietnameser og hev i vores arme, imens de fortalte os om alle deres skønne vare. "I have one in your size". De var bestemt ikke bange for at røre ved os, og hive os i retning af deres butik.

Vi styrtede igennem den første lille gade, og ramte en større gade, med mere luft og vi kunne ånde lettet op. Derefter gik vi på jagt efter nogen af de ting vi hjemmefra havde planlagt. Make-up fjerner og sko til Line og en T-shirt til Kenneth. Vi fandt pludselig os selv midt i en lang skogade, og så begyndte jagten! Skulle de være dem? Eller måske nogen af dem her? Udvalget var uendeligt, der var alt ligefra glitter og glimmer, til fodformede og brune. Gucci og D&G, eller måske nogen uden noget mærke? Line fandt et par, og hun kunne heldigvis passe den største størelse de havde - 38. Damen i butikken ville have 120.000 dong, og Kenneth sagde, at Line kun måtte give hende 60.000. Forhandlingerne foregik over en lommeregner. Først gik damen ned i pris - 100.000, Line skrev 60.000. Damen skrev 80.000 og Line skrev 60.000 igen. Så sagde damen "okay", og Line fik skoene. ØV! Dem kunne vi vist godt have fået billiger, tænkte vi da vi forlod butikken. Vi kiggede derefter videre på det meget spændende marked. Vi fandt nogle hængelåse til vores tasker og Line fandt en lille make-up fjerner. Kenneth prøvede derefter at finde en t-shirt som var værd at smide penge efter. Han fik på samme måde presset en ihærdig dame ned fra 120.000 til 45.000 for en t-shirt. Tilmed kunne han have fået 2 for 80.000 men valgte lige at se kvaliteten an. Vi kan jo altid gå tilbage i overmorgen, hvor vi har endnu en dag i byen.

Anden dag i Mekong Deltaet

Efter en enkelt overnatning i Can Tho startede dagen ellers rigtigt tidligt. Det var en af de dage det kunne være en fordel at være A menneske. Afgang fra hotellet var nemlig 5:00. Vi skulle med en båd ud og se de flydende markeder som er dagligdag her i Mekong deltaet. Programmet stod på et stort, og et lille flydende marked, og derefter til en lille fabrik hvor der laves rispapir. Bønderne der bor i Mekong Deltaet, kommer dagligt ind med deres produktion for at sælge det til folk fra byen. Der sælges alle former for frugter, ligefra ananas og meloner til frugter vi aldrig havde set før. I Mekong Deltaet er der også en enorm produktion af ris. De kan nemlig høste 4 gange om året, hvor man i resten af Vietnam kun kan høste 2 gange. Vegetationen her nede er bare så produktiv, og det udnytter beboerne derfor. 
Efter vi havde set de flydende markeder, blev vi sat af  hos en fabrik der laver risnudler. Risen blev her presset til en væske, hvorefter det blev bagt som pandekager. Produktet blev fine runde stykker rispapir. Rispapiret blev så tørret og til sidst skåret i strimler, til det man kalder risnudler. Efter at have set flere fabrikker både her i Vietnam og i Indien, kan man godt forstå at mange firmaer bliver nødt til at flytte deres produktion til udlandet. Her kan alting nemlig laves til det halve, da timelønnen nærmest ikke er eksisterende. Og samtidigt ses der i de små vietnamesiske virksomheder også stort på hygiejne og sikkerhed. Det ville ikke være godt at få besøg af fødevarestyrelsen eller arbejdstilsynet her.  
Derefter gik turen ellers tilbage mod Ho Chi Minh City. 4 timer tog det Vietnamesisk tid, som hvad der svarer til det vi kalder 5½ time.

Mekong Deltaet

Idag startede vores to dages tur til Mekong Delta. Fra begyndelsen var der kaos, det var heldigvis ikke os der havde problemer, men derimod nogle af vores medrejsende. Det viste sig at 4 fra vores bus havde bestilt turen ved et andet firma - de var altså i den forkerte bus. Istedet for at handle hurtigt og prøve at finde deres rette bus, blev de stædigt siddende, imens de informerede vores guide om, at det da måtte være hans problem og ikke deres. Vi må sige, at på denne tur har der efterhåndet dannet sig et mønster; Australier er svære at gøre tilfredse.. Vi har i hvertfald flere gange oplevet Australier brokke sig ufatteligt meget over ingenting. Vores turguide fik fat i deres rigtige bus, og fortalte de 4 australske personer, at de skulle gå 100 m længere hen af gaden for at finde den. Det nægtede de selvfølgelig, "If we are going to the same place, then why cant we just go with you??". Efter yderliger 5 min fik de 4 lov at blive, og så kunne resten af bussen få ro - troede vi.. Fordi da guiden begyndte at fortælle om dagens program, sprang to andre personer pludselig op af sædet; "Mekong Delta? No! we have already done that!". Seriøst?! Hvordan kan man sidde i en bus, der kører ud af byen, og overvære 4 skrigende Australier, som bare vil til Mekong Delta, uden at der er en klokken, der ringer? Når men disse to person sprang dog glædeligt af bussen, og det fik os til at overveje, hvad vi var igang med at begive os ud i..
Da vi ankom, gik vi igennem en slags jungle ned til en lille flod. Der var kokusnødtræer over alt. Det var fantastisk smukt på floden! Vi var langt væk fra byen, og nu sad vi i en lille båd, kun plads til 4 personer. Det var meget eksotisk, og lignede noget man kun har set på film. Vi kom hen til en lille "fabrik", hvor de producerede kokus-karameller. De smagte faktisk okay. Det er helt vildt alt det arbejde de lægger i det, alt laves manuelt - og det endelig resultat kan man købe for ingenting! Det samme sted kunne man få lov at holde en pythonslange. Manden med slangen må have kunne se Lines øjne lyse, da han kom gående med den, for hun var den første der fik slynget slangen op over nakken! Hvor var den sød! (Syntes Line..) (Se video HER) Kenneth vidste ikke om han turde, men efter et lille skub fra Line våvede han pelsen. Sikke en oplevelse! Vi sejlede videre og fik frokost et andet sted. Efter lidt mere tid på båden nåede vi breden, hvor en bus ventede på os. Vi blev kørt hen til en by, hvor der var en kæmpe buddha figur, her fik vi kun lov at være i 10 min. Derefter skulle vi igen ud og køre, og guiden fortalte os ikke hvor længe. Efter 2 en halv time i bussen, fik vi taget os sammen til, at spørge hvor langt der var endnu. Det endte med en 3 timers tur. Nu er vi på et hotel, nydeligt værelse. Vi skal sove, fordi i morgen starter vores dag allerede kl. 4.30.

Se også video af traditionel vietnamesisk musik (læg mærke til det enorme trommesæt i starten) HER

Ho Chi Minh City

Line foran Notre-dame-katadralen

Idag har vi brugt dagen på at komme lidt rundt i Ho Chi Minh City. Ho Chi Minh City er med sine 5.387.100 inddbyggere Vietnams største by. Byen hed tidliger Saigon, men i 1976 ændrede man navnet, for at ære den afdøde kommunistiske leder: Ho Chi Minh. Vi oplever byen som værende mere civiliseret end Hanoi. Restauranter, cafeer og butikker minder mere om noget vi kender hjemme fra kolde Danmark. Selvfølgelig er her stadig mange mennesker på gaden, som forsøger at sælge os solbriller, en cykkeltur eller diverse madprodukter. Vi havde begge håbet på at få brugt vores engelsk på denne tur, og en ting har vi da lært at sige: "No Thank you".
Vi gik først hen til Notre-Dame-katedralen, denne kirke er bygget mellem 1877 og 1883. Kirken er et meget vigtigt symbol for de katolske vietnamesere. Vi ville gerne indenfor, men desværre var stedet lukket indtil kl. 15. Vi betragtede derfor kun bygningen udefra, hvorefter vi gik videre til Diamond Plaza. Det er et kæmpe shoppingcenter, som har alt man kunne ønske sig; Tøj, sko, køkkengrej, bowling, biograf, senge og sengetøj, sports-afdeling, smykker og ja, vi kunne blive ved. Vi kom op på øverste etage, som indehold; bowlingbaner, Pizza Hot, KFC og så en helt masse spillemaskiner! Kenneth blev helt vild; "Vi bliver da nød til at prøve nogen af dem!!" og han købte spillemønter for 5 danske kr. Vi fandt et skydespil, og det skulle da prøves. Da vi havde spillet lidt begyndte Kenneth at beklage sig, han syntes ikke at han kunne ramme noget. "Det må være min skyder som sigter vildt dårlig!" Sagde han lige inden han døde. Line forbarmede sig og gav ham lov at spillede videre med hendes skydder, eftersom hun ikke var død endnu. Men efter 2 sek. døde Kenneth så også der.. Ja, vi må vist bare konstatere at Line åbenbart er lidt bedre til det med skydevåben end Kenneth :).

stor tank

Vi begav os endnu engang ud i varmen og hen til "War Remnants Museum". Det var en meget skræmmende oplevelse! Museet vise billeder af sårede og døde vietnamesere. I den vietnamesiske krig døde ca. 58000 amerikanske soldater, imens krigen kostede mellem 2 og 6 millioner vietnamesere livet. Det er meget svært at fastsætte antallet af døde vietnamesere, fordi en meget stor del af dem var civile. I Vietnamkrigen brugte USA kemiske våben, og de skrækindgydende billeder viste os resultatet af dette. Amerikanerne brugte bl.a. Napalm, som er en slags benzin-gele. Hvis først et menneske var blevet udsat for Napalm, var det praktisk talt umuligt at slukke for ilden igen. Det skrræmmende er, at USA også har brugt Napalm i Irak. USA brugte også et andet stof ved navn Agent Orange. Dette stof kastede man ned over skove, for at få ætset bladene væk, sålede vietnameserne ikke havde noget sted at gemme sig. Nogle dage efter døde træet. Blev et menneske udsat for Agent Orange havde det også katastrofale følger, og vi læste på museet om en familie, som stadig 3 generationer efter en Agent Orange ulykke, fik vandskabte børn. Vi synes det er godt museet er der, så man aldrig glemmer hvad der skete, men vi behøver nu ikke at se det igen. Det var meget brutalt.

Imorgen skal vi ud på en to dages tur til Mekong delta.

P.s vi har vedlagt en film, som giver et billede af hvordan man krydser en vej her i Vietnam.

Med morgenflyet til biografen

Igen i dag startede dagen tidligt, da vi havde bestilt flybilletter til Ho Chi Minh City fra Hue. Der er ingen af os der før har været i så lille en lufthavn, men vi kom da alligevel igennem både check-in og security, hvis man da kan kalde det det. Flyturen foregik med Jetstar Airlines, som er et lavprisselvskab. Vi har også allerede nu bestilt billetter ved samme firma, når turen om 1 måned går videre til Australien. Vi har undersøgt markedet godt, og valgt at købe nogle billige billetter til Melbourne fra Bangkok. Vi tilbringer så et par dage der, inden vi tager til Cairns hvor vores Camper venter. Men nok om fremtiden. Det kommer i helt sikkert til at høre meget mere om.

Da vi i morges efter 1 times tid ankom med flyveren til Ho Chi Minh City, tog vi en taxi ind til byen. Det første af de 2 hoteller vi havde tænkt os at bo på, var fuldt booket. Så vi blev lidt nervøse for, om der ville være fuldt booket på alle de billigere hoteller i området. Men det andet sted vi havde overvejet, havde dog et lille hyggeligt værelse til os. Hotellet hedder Mai Phai, og ligger på Pham Ngu Lao street, som er hovedvejen i det område hvor backpackerhotellerne holder til. En overnatning koster 17 dollar, men er dog så også incl. morgenmad og trådløst Internet.

RED - med Bruce Willis og Morgan Freeman

Hurtigt efter vi havde fået smidt bagagen op på værelserne, var vi ved at være sultne. Vi gik derfor ud for at finde noget at spise. Naboaddressen til hotellet var en hyggelig indrettet restaurant med fint påklædt personale. Vi fik med det samme serveret noget vand med en forfærdelig kunstig smag, som vi derfor kun nippede til. Da det åbentbart var happy hour midt på dagen, tog vi derfor en Limejuice. Personalet havde dog lidt svært ved at forstå, da vi spurgte ind til isen der var brugt i juicen. Men til sidst fik vi at vide at isen var lavet af "pure water" som fra flaske. Juicen smagte super lækkert, mens maden kun var acceptabel.    

For at slappe lidt af ville vi idag i biografen. Vi fandt en biografkæde i Ho Chi Minh City og tjekkede trailere ud på nettet. Det blev til filmen RED, der handler om nogle pensionerede CIA agenter, der pludselig ønskes dræbt. Dette bliver dog hurtigt til opklaringsarbejde for de ældre agenter, som naturligvis ikke er begejstrede for systemets beslutning. Filmen var til vores fordel med engelsk tale og vietnamesiske undertekster. Forestillingen for 2 personer kostede kun 21 kr.

DMZ-bar

Vores sidste dag i Hue, blev vi enige om at deikere til afslapning! Vi har begge stadig problemmer med maven, så det er altid rart at være i nærheden af et toilet. Desuden var vi begge enige om, at vi havde fået set nok på vores lille tur igår. Vi fik morgenmad på en restaurant, og gik derefter på jagt efter et supermarked! Vi er bange for at spise alt for meget mad på restauranterne, fordi der er en risiko for, at vi bliver syge. Derfor ville vi prøve at finde noget, der mindede bare lidt om dansk mad. Vi fandt et kæmpe supermarked, som kunne tilbyde næsten alt hvad hjertet kunne begære! Vi blev enige om at lidt brød og ko-ost var da lige sagen.. De har ikke rigtigt andet pålæg, som vi kender..Senere på aftenen gik vi ud i Hue, for at finde den DMZ-bar som Jesper, Lines far, besøgte sidste år (SE HER). Vi fandt det ret hurtigt, og sikke et sted! Det var super fedt, med høj musik og en cool stemning. Alle vægge og loft var dækket af autograrfer, og vi gik på jagt efter Jespers. Den var svær at finde, men det viste sig at være fordi, personalet havde sat et nyt stykke papir hen over det sted hvor Jesper havde skrevet. Vi blev enige om at vores blog også skulle udødeliggøres, og fandt et passende sted på væggen. Efter Kenneth havde fået noget lasagne, gik vi tilbage til hotellet, og så en film på vores lille computer. Imorgen skal vi afsted kl. 6.30 med taxi ud til Hue lufthavn, hvorfra vi skal flyve til Ho Chi Minh City.

Dagens Kenneth: "Jeg synes aldrig, min appetit bliver bedre af, at der kravler myre rundt i min the, så få dog en elitesmily-ordning og få lukket nogle af de her restauranter!"

Hue - Sightseeing

Så er vi ankommet til Hue som skulle være Vietnams kulturelle og spirituelle hjerte. Desværre er byen her på østkysten også ramt af et hårdt regnvejr, som må give bønderne nok at se til. Ud fra vores bus kunne vi se den ene mark efter den anden stå under vand. Selve busturen var ikke så slem, som man kunne forvente, men vi har dog lidt ondt i bagen. Motorveje findes der nok ikke her i Vietnam, og det føles som om vi kørte på en trafikvej med mange ujævnheder og huller hist og her. 

Vi har brugt dagen i Hue på, at komme rundt og se nogle af de seværdigheder, byen har at tilbyde. I starten var vi meget facineret, men efterhånden som vi så flere og flere steder, må vi indrømme, at det blev lidt ensformigt. Vi var så heldige, at det først begyndte at regne igen, da vores tur var ved at være slut. Vi blev fragtet rundt fra sted til sted på scooter, hvor vi begge sad bag på. To fra hotellet kørte os. Det var en spændende oplevelse lige pludselig, at være en del af trafikken på den måde. Der hjemme har vi årligt MC-træf rundt omkring i Danmark. Her i Vietnam er der scootertræf i alle større byer, hver eneste dag!

Resten af aftenen vil vi slappe af. Det er nu alligevel hårdt at ligge i en bus 12 timer i træk. Vi har besluttet at blive en dag ekstra i Hue, hvorefter vi tager et fly direkte til Ho Chi Minh City. Det dårlige vejr gør simpelthen, at vi vælger resten af vores open-bus-tur fra. I nogle af de næste byer skulle der i løbet af de næste dage falde mere en 400 mm regn. Nogle steder 200 mm på bare en enkelt dag, og det er vel og mærke steder i Vietnam, hvor den normale regnmængde ligger på 50 mm i hele November. Vi tager derfor videre til Ho Chi Minh City og ser hvad byen kan tilbyde. 

Som i nok også kan se på billederne er der faldet utroligt meget regn her i Vietnam, og det lader til at det ikke er slut.  

Hanoi City

Så blev Kenneth endelig klippet - dejligt

Efter endt bådtur gik turen ellers tilbage mod Hanoi. Busturen tog desværre længere end forventet, da vi undervejs blev stoppet af politiet. Vi fandt sådan set aldrig ud af hvad buschaufføren havde gjort forkert, men han var ikke glad da han kom tilbage igen. Det var dog den samme chauffør, som kørte os til Halong Bay, og der kørte han så vildt og pressende, at det næsten var for meget. Muligvis havde han fået en stor og velfortjent bøde. Vi ankom til Hanoi ved 18:30 tiden, og besluttede os derfor for at få vasket tøj. Vi betalte os fra det og er spændte på at få det tilbage. På jagt efter aftensmaden fandt vi en cafe, der lavede pizzaer som man kan få dem der hjemme. Det var lige hvad vi trængte til efter en lang dag.

Idag har vi brugt dagen i Hanoi. Vi synes begge byen er skøn, her er gangskevist meget trafik, men det føles som ingenting, efter at have oplevet Delhi! Vi gik på jagt efter nogle helt speciele ting idag, og vi fandt faktisk det hele. På et apotek kunne vi få nogle piller som vi snart ikke har flere af, og lidt længere ned af gaden blev Kenneth klippet! Vi betalte 80.000 for en klipning, hvilket ifølge vores hotelejer er ret dyrt her i Hanoi. Det svarer til 24 kr.
Vietnameserne bliver åbentbart gift om søndagen, fordi hele dagen har vi mødt det ene smukke brudepar efter det andet, som var nede ved Hoan Kiem søen og få taget billeder. På vores lille gåtur rundt i byen fandt vi også et supermarked. Her kunne man få alt, ligesom en almindelig butik der hjemme. Men her nede findes der bare slet ikke ret meget af sådan noget. Vi var helt oppe at køre over det brede udvalg, og endelig kunne Line få sig en læbepomade. Nu sidder vi og venter på den bus, der skal fragte os fra Hanoi til Hue.  Hue ligger en nats kørsel længere nede af kysten. Heldigvis skulle det være en Sleeperbus, så den glæder vi os til at se hvordan er.

Cat Ba Island

Efter en overnatning på båden blev vi sat af på Cat Ba Island, som er den største og eneste befolkede ø her i området. Øen ligner resten af Halong Bay, ud over at der ikke er vand mellem klipperne. Vores guide for denne lille tur har arrangeret det hele, og vi behøver sådan set ikke røre en finger. Det er nu dejligt på den måde en gang i mellem. I dag var vi så i Cat Ba Nationalpark. Halvdelen af øen er blevet fredet som nationalpark og dyrelivet kan derfor være i fred. Selve indgangen var ikke særligt informativ, og vi gik derfor bare ind. Vi fulgte en rute som gik op til en udsigtspost, og turen var hård og udmattende. Da vi endelig kom op var der rigtigt god udsigt hvor man kunne tage billeder. Vi havde dog hverken tid og lyst til at gå op i tårnet, der ikke ligefrem så særligt sikkert ud. Vi vendte derfor snuden mod indgangen, og tog den modsatte vej ned af bjerget. Inde i parken så vi ingen dyr overhovedet, ud over nogle få sommerfugle. Der er dog mere gang i den her på vores værelse, hvor et firben kravler rundt på væggen. I eftermiddags har vi været på stranden. Det var rigtigt lækkert da stranden næsten helt var tom, så vi fik os en lille en på øjet. Det blev dog ikke i dag vi tog den første svømmetur, da vandet var ret koldt.

Halong Bay

Halong Bay - Floating village

Torsdag morgen blev vi hentet af en bus, som skulle køre os til Halong Bay. Det tog over 4 timer, og bussen var fuld af mennesker. I Bussen var også et dansk par, som var afsted med deres to små børn. Det er ret sejt at rejse til Vietnam i en måned på backpackertur med to blebørn! Da vi kom til Halong Bay, kom vi hen på et skib, og allerede her havde vi lært en stor del af vores medrejsende at kende. Der var amerikanere, spanier, franskmænd, australier og danskere. På båden fik vi mad, og er værelse. Vi sejlede ud fra havnen og det var fantastisk! Her er gudesmukt, og det var så skønt at sidde på toppen af vores båd. Undervejs på turen sejlede vi forbi en flydende landsby. Vi kunne her stå af og kigge på deres fisk, som var i en slags bassiner i vandet. Derefter sejlede vi videre til nogle grottehuler. Vi har noget lignende i Danmark, men det gjorde det ikke mindre smukt. Senere på dagen fik vi aftensmad på båden, og så begyndte vores guide ellers også bare at fyre op for festen! Han havde flere gange i løbet af dagen sunget Mickael Jackson imens han dansede helt ustyrligt, og nu kom tidspunktet han havde glædet sig til hele dagen! KARAOKE! Det startede ud med at vores guide dansede og sang i vilden sky, og så ligeså stille kom alle med på den. Her havde de fleste om bord på båden også fået en øl eller to, og det endte i vild fældessang på "I will survive". Det var nogle utroligt venlige mennesker, vi var sammen med på båden, og vi hyggede os enormt!

Vidunderlige Vietnam!

Hvem ville have troet, at vi
skulle møde Sawyer i Delhi?

Så gik turen endelig væk fra Indien og videre til Vietnam. Efter en nat og formiddag i fly og lufthavn, ankom vi til Ha Noi. Vi havde undervejs problemer med lufthavnspersonalet, da vi ikke havde nogen gyldig billet ud af Vietnam. Dette skulle vi dokumentere for at få visum. Vi havde derfor 45 minutter til at anskaffe flybilletter til et eller andet sted i verden. Vi begynde at løbe mod en information, mens svedperlerne begyndte at komme frem på panden. Vi fandt en Internetcafe hvor man kunne printe, og så gik kampen mod tiden igang. Det blev til billetter fra Ho Chi Minh City til Bangkok. Da vi skulle betale virkede det ene af vores kort ikke, og og vi skulle derfor udfylde alt engang mere. Heldigvis fik vi printet billetterne inden vores internettid var opbrugt og inden deadlinen for Check-in. Af en eller anden mærkelig grund blev der booket en fast plads (19E) til Kenneth, hvor imod Line fik No Seat. Lufthavnspersonalet godtog dog dokumentationen og vi kunne så komme afsted.

Aftenhygge i Hanoi

Ha Noi
Da vi kom til Vietnam var det som at komme til en hel anden verden. Menneskemængden var reduceret til en brøkdel af Delhi, og kun få Vietnamesere prøvede at sælge os en super hurtig taxi til byen. Vi hævede nogle millioner og tog en taxi mod Old Quarter. Chaufføren kunne intet engelsk, men fandt dog alligevel det sted vi søgte. Lines far Jesper var nemlig samme sted for ca 10 måneder siden. Stedet er rigtigt hyggeligt og personalet er rigtigt søde. Vi har nu booket en 3 dages bådtur tur til Halong Bay, hvor vi skal se mere end 1000 kalkstensbjerge der er blevet formet af vind og vejr. På samme tur sejler vi også forbi Cat Ba National Park. Og vi glæder os rigtigt meget til at slappe lidt af.

New Delhi & Old Delhi

Lotus Temple

Idag havde vi en hel dag i Delhi, inden vi om aftenen skulle ind til lufthavnen. Vi fandt en tuk-tuk som kunne køre os rundt til en masse forskellige templer og parker. Vi har fundet ud af, at det er klart nemmest og mest behageligt at betale én taxichauffør for hele dagen. Så holder han altid og venter på en når man skal videre, det giver en trykhedsfornemmelse. Vi har idag oplevet en mere fredfyldt del af Delhi, uden fattige tiggere og larm. Desværre var der mange af templerne vi besøgte, som forbød fotografering. Da vi var henne og se "Indian gate" fortalte chaufføren os, at det var forbudt for ham at standse. Han lavede dog et lille hold, og v sprang ud af tuk-tuken. Da han noget tid efter kom kørende igen, sprang vi samme vej tilbage ind. 20 meter efter stiller en politimand sig ud på vejen og stopper os. Vi tænkte, at vores chauffør måske skulle have en bøde, fordi han havde sat os af, selvom det var ulovligt. Men nej den Indiske politimand ville bare lige have et lift. Så han sprang ind ved siden af chaufføren og så gik det ellers der ud af.
Vi så også en elefant idag, den kom bare gående på gaden. Det har vi ikke set endnu, men selvfølgelig hvorfor ikke? Hvis der er plads til kør, hunde, katte og geder på gaden, så er der vel også plads til elefanter :)  

Afslapning og dårlig mave..

Vi er begge enige om, at Delhi bestemt ikke er vores ynglingsby. Det lader til, at vi er de eneste hvide her, og vi kan derfor ikke gå nogen steder uden at blive overbegloet. Vi har hele tiden følelsen af, at alle andre vil snyde os, og ja - så er her bare sååå mange mennesker! Det er lidt sindsygt at tænke på, at Delhi med sine 15 millioner indbyggere slår befolkningsantallet i Danmark flere gange. Og for at det ikke skal være løgn, er Delhi faktisk kun Indiens anden største by. Intet her er som i Europa, og det er da en oplevelse! Vi tog blandt andet afsted på denne tur for at opleve andre kulture, og det må man sige at Delhi indfrier! Det lader til, her ingen trafikregler er. Hvis nogen har oplevet trafikken i fx. Rom eller Paris, og har måtte konstatere at dette var vanvid, må vi lige påpeje, at det er vand imod Delhi! Vi føler os ikke helt tilpas her, og efter 3 dage i byen, er vi klar til at komme videre. Vi har derfor booket to flybilletter til Vietnam til i morgen. Den oprindelige plan var, at vi skulle til Nepal, men det har vi droppet. For at komme væk fra Nepal igen, skulle vi igennem en 21 timer lang flyvetur fordelt over 3 forskellige fly. Og for at det ikke skal være løgn, er billetterne super dyre! Derfor blev det Vietnam - og vi glæder os! Flyet flyver i morgen kl. 1 om natten (Indisk Tid). Nu må vi bare håbe, at vi når at blive helt raske, inden vi skal afsted. Vi er nemlig blevet ramt af en god gang dårlig-rejse-mave.. Vi begyndte begge at få ondt i maven på samme tid, og efter nogle timer stod det ud i begge ender. Vi har nu brugt en hel dag på hotelværelset, og det ser lyst ud. Vi regner begge med at være helt friske imorgen når flyet letter. Vi har regnet os frem til, at det må være burgeren på billedet, som er skyld i vores lille nedtur. Vi kan ihvertfald nu konstatere, at vores rejseapotek er en super dejlig ting at have med!