torsdag den 10. februar 2011

Pool-dag i solskin

Ja nu er det ikke for at gøre jer der hjemme misundelige - jo måske lidt.. Men idag fandt vi paradis! Vi tog en båd hen til et resort kaldet "Coco Beach". Her kan man komme ind som "Walk In", hvilket vil sige, at vi som udefrakommende gerne måtte bruge deres strand, pool og restaurant. Coco Beach bød på den luksus vi engang sad i New Zealand og drømte om. Det var skønt med en pool. Indtil videre har vi faktisk kun haft mulighed for at bade ved stranden. Vi blev sejlet hen til Coco beach omk. kl. 12.00 og bad bådmanden om at komme og hente os igen kl. 17.00. Vi brugte tiden på lækker mad, milkshake og pool. Line fik en banan-shake som var helt fantastisk god. Den kostede 85 peso. Kenneth ville gerne prøve en bananchoko-shake, men den havde de desværre ikke på menu kortet. Kenneth fik dog en shake efter hans ønske alligevel, men måtte også betale for det. 165 peso! Vi var lige ved at falde ned af stolen. Men det gjorde ikke noget - fordi vi havde allerede besluttet at vores dag var dedikeret til luksus :)

Imorgen skal vi ud og dykke igen. Vi skal denne gang prøve at dykke på et vrag, og det er vi meget spændte på. Vi har også lejet et undervandskamera, så vi kan prøve at tage lidt billeder under vandet.

1 kommentar:

  1. Fantastisk sted! Men misundelig... jo, måske lidt ;) Men nu har vi snart vinterferie, og det er ikke så ringe endda! Kh. mor

    SvarSlet