lørdag den 19. februar 2011

På gåtur i Hong Kong

Jackie Chan's stjerne
Vi startede dagen med at skifte hostel. Vi bor stadig i den samme 17 etagers høje bygning, men bare på et andet hostel. Her er vi rykket ind på et 4 personers dorm room. Vi satte vores tasker ind på det nye værelse og begav os ud i Hong Kong. Dagens plan var klar: købe vintertøj og togbilletter. Vores garderobe passer ikke helt til det kolde vejr vil nu er stødt ind i. Her er 16 grader om dagen, og det bliver koldere og koldere jo længere op i landet vi kommer. Vi gik derfor efter noget lidt billigere rent prismæssigt, og ja - så selvfølgelig noget i vores størrelse. Vi er jo ikke helt så små som kineserne. Kenneth kan se hen over de fleste ude på gaden. Heldigvis fandt vi en H&M, som vi jo også har i Danmark. Her kan man få ret billigt tøj - og vi kan begge passe en medium, perfekt! Det blev til to par bukser og 3 par underbukser til Kenneth. Line fik et par lange leggins, et par lange bukser, 6 par underbukser, et halstørklæde og en varm trøje. Det kostede ca. 900 danske kr. Men vi skal jo kunne holde varmen :) Derefter prøvede vi at finde en togstation som kunne sælge os billetter til Shanghai. Vi kom hen på Canton Road, som er en gade fuld af alle de dyreste butikker. Det er sådan vi forestiller os New York i bedste "Sex And the City"-stil. Vi kom igennem nogle mindre, men skumle gange. Her fandt vi et food court med en masse spisene kinesere. Line gik forrest og pludselig var Kenneth væk. Line stoppede derfor op, og kiggede tilbage. Kenneth kom så heldigvis ud gennem menneskemængden og sagde. "Jeg kan altså ikke smutte igennem de små steder du går" sagde Kenneth. Det er der heller ikke noget at sige til. Nogen steder er der rigtigt mange mennesker - det tager en evighed at komme nogen steder. Vi gik 1,5 km i den forkerte retning indtil en sød billetmand fortalte os hvilken vej vi faktisk skulle. Vi skulle hen til "Hung Hom" Station. Vi fandt det på kortet og så at vi kunne gå langs vandet hele vejen der hen. Det blev til en meget smuk gåtur hvor vi blandt andet gik hen af "Avenue of Stars". Her har en masse kendte kinesiske filmstjerner, fået en flise med deres navn. Forståeligt nok kendte vi ikke en eneste af dem, indtil Jackie Chan dukkede op! Super - så fik vi også lige det med. Det var ingen problem at købe togbilletten, men vi bliver nød til at blive i Hong Kong en dag længere end planlagt. Toget til Shanghai går nemlig kun hver anden dag. Vi har købt 2 "Soft Sleeper " billetter, hvilket betyder at vi skal dele togvogn med to andre. Togturen tager 19 timer, så det skal nok blive spændende. Jules fra Filippinerne sagde til os, at netop denne togtur er utrolig smuk, da toget kører langs havet hele vejen. Vi sparer ca. 1200 danske kr. ved at tage toget i stedet for en flyver. Imorgen skal vi med en færge over til Hong Kong Island, hvor vi har tænkt os at gå en tur Lonely Planet anbefaler.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar