| Der var smil og glade ansigter i ankomsthallen i Hamborg |
mandag den 21. marts 2011
Hjemrejse og Velkomst
lørdag den 19. marts 2011
Summer Palace
torsdag den 17. marts 2011
The Olympic City by Night
Da vi i går kom hjem fra det olympiske område, fandt vi ud af, at det skulle være utroligt flot om aftenen. Derfor måtte vi afsted en gang mere. Det viste sig at påstanden var rigtig. Water Cube er utroligt flot om aftenen, hvor den skifter farve mellem gul og blå. Der var også godt gang i pladsen omkring de olympiske bygninger. Der var masser af kinesiske turister, og derfor mange sælgere. Vi følte dog hverken for at erhverve os en drage eller en lysende glas-figurer fra Olympiaden i 2008. To unge halvfulde kinesiske mænd kom hen og spurgte om de måtte få et billede sammen med Kenneth. For at gøre alle glade fik de hvad de ville have. (Derfor de sjove billeder med en kinesisk fyr). Her i dag er vi mærkeligt nok blevet spurgt flere gange, om folk måtte tage billeder af os. Man kan på en måde sige, at vores rejse derfor slutter, på samme måde som den startede.
Billeder til indlægget ligger også under mappen: 17-03-11
Temple of Heaven
onsdag den 16. marts 2011
Den Olympiske By
tirsdag den 15. marts 2011
Silkemarked samt kriminelt foretagende
søndag den 13. marts 2011
Den Kinesiske mur !
os på hostellet kl 6:30. Vi skulle derfor op allerede kl. 5:45.
Desværre gik det ikke helt ligesom vi havde planlagt. 6:35 bankede det
på døren til vores dorm. Vi viste godt at det nok var til os, og at
vores vækkeur ikke havde ringet. En sød lille kineser stak hovedet
indenfor og spurgte om vi ikke skulle med på turen i dag. Vi svarede;
Jo, og fløj ud af sengen. Der var derfor ikke tid til at sætte håret,
og gøre sig klar. Morgenmad var heller ikke rigtigt noget der var tid
til, og vi spiste derfor lidt brød i minibussen på vej til muren. Det
tog 3 timer at køre til det stykke af muren vi skulle se. Stedet
hedder Jinshanling og er et mindre populært stykke af muren da det
ligger langt fra Beijing centrum. Men det viste sig at være lige det
vi ledte efter. Stedet var utroligt roligt, og der var nok ikke mere
end 15 turister på det lange stykke af muren. Til en sammenligning er
der sort af mennesker på Badaling-delen som de fleste tager til. Vi
havde faktisk den fornemmelse at vi havde det hele for os selv.
Normalt kan man tage en kabel-car fra bunden op til selve muren. Denne
var dog ude af drift, så vi blev nød til at gå op af bjerget for at
muren. Allerede her blev Line sat på en prøvelse. Hold op det var
hårdt! Trin efter trin; Line hostede og prustede. Da vi nåede muren,
virkede det en lille smule uoverskueligt da guiden fortalte os, at vi
nu kunne hike videre i 3 timer. Vi startede på en nyere del af muren.
Vi blev fortalt at stykket kun var omk. 300 år gammel. Senere stødte
vi på ældre stykker, nogle helt op til 500 år gamle. Det er utroligt
facinerende at det har kunne lade sig gøre at bygge muren. Selve muren
i sig selv er fantastisk, og så ligger den op midt i de kringlede
bjerge - det må have været meget besværligt.. En anden facinerende
ting var de damer som stille begyndte at følge efter os. Lokale
mongolske kvinder. De gik lige så stille ved siden af os og tilbød en
gang imellem at tage billeder af os. Meget flinke, men der var
selvfølgelig også en bagtanke. Den ene af damerne var en ældre sag, og
det var næsten ulideligt at se hende kæmpe sig op af de meget stejle
strækninger. Selvom vi bestemt ikke var specielt hurtige (Grundet den
manglende kondi som tidligere nævnt :)), kunne hun alligevel ikke
følge med. Når vi andre holdt en pause fortsatte hun beslutsom,
hvorefter vi stille indhentede hende. Alt dette hårde arbejde, bare
for i sidste ende at prøve og tjene en skilling. Hun gik sikkert den
samme tur med nogle andre turister, da vi forlod stedet. Dem som
kender Line ved at hun HADER at komme for sent! Så det var jo nærmest
katastrofe da vi sov over os. Line syntes det var såååå pinligt da vi
måtte halvløbe hen til bussen, med de andre turister som skulle afsted
på turen. Senere fandt vi dog ud af, at vi ikke var de eneste som var
kommet for sent. Med ingen tid til at sætte hår eller mascara, havde
Line medbragt diverse smukkeserings-ting. Hun fik da også lagt lidt
mascara på muren - det er der nok ikke mange andre som har prøvet!
lørdag den 12. marts 2011
Første dag i Beijing
Idag ankom vi til Beijing omk. kl. 6.00. Togturen fra Luoyang til
Beijing var ganske fin. Til vores store glæde blev lyset rent faktisk
slukket om natten. Vi har oplevet det modsatte, hvor man så (især hvis
man sover i øverste køje) er tvunget til at ligge med det skarpe lys
hele natten. Man sover bare bedre i mørke! Da en baby i nat blev
utilpas, kunne vi heller ikke helt sove. Men da vi endelig faldt i
søvn sov vi også fra vækkeur og alle de andre kinesere som stod op.
Derfor blev Line vækket ved at en billet-dame ruskede i hende. Op med
os begge - og så var vi klar til at tage Beijing med storm! De første
taxi-chauffører vi mødte ville kører os til "Lama Temple" for
henholdsvis 150 yuan og 100 yuan. Vi er dog blevet gode til bare at
grine af dem og gå videre. Nogen gange er det ufatteligt hvor meget
folk prøver på at snyde os. Vi stillede os tålmodigt i "taxi-køen", og
da det blev vores tur, blev vi kørt til "Lama Temple" for 32 yuan. Vi
gav manden 40 yuan, og var godt tilfredse med os selv. Vores hostel "1
Hai Inn", ligger 50 meter fra "Lama Temple", og vi fandt det
forholdsvis hurtigt. Lige så stille fik vi listet vores bagage ind på
værelse - der lå 3 og sov. Derefter satte vi os ned i lobbyen og
ventede - ventede på at kl. blev 8.00, så vi kunne købe noget
morgenmad. Efterfølgende besluttede vi os for at tage en lille lur på
vores værelse. Ved middagstid fik vi noget middagsmad, og så gik turen
ellers ind til midtbyen. Der er en masse ting vi gerne vil se i
Beijing, men idag tog vi på en hygge tur ud i bydelen; Xidan. Her
findes et væld af butikker og 3 store markeder. Vi havde ikke
overvejer at det idag er lørdag, men det fandt vi hurtigt ud af. Der
var SÅ mange mennesker. Vi banede os vej igennem to forskellige
markeder, og fik da også købt lidt småting. Man skal som huske-regel
altid byde ihvertfald kun halvdelen af den pris kineserne vil have på
markederne. Fx. købte Kenneth et ur. De ville have 185 yuan for det.
Kenneth sagde han ville give 90. Derefter rystede kineseren på
hovedet, og pegede på de flotte detaljer uret havde. Derefter gik han
lidt ned i pris og sagde at Kenneth kunne få det for 165 yuan. Kenneth
grinte og gentog: 90 yuan. I kan nok forestille jer, hvordan det
fortsatte - og efter lidt tid havde Kenneth købt et ur for 90 yuan :)
Det skal lige siges at den model han har købt normalt koster lige
omkring 130.000 kr. - Måske er det en kopi? :P
Ved aftensmadstid tog vi metroen hen til "Houhai sø". Der skulle være
mange restauranter, og vil ville egentlig ud og gå en lille aften-tur
rundt om søen. Vi fandt dog aldrig den store sø - men kun en lille en.
Her var også hyggeligt nok. Vi tog metroen tilbage til hostellet, hvor
vi nu har fået aftensmad. Imorgen tidlig skal vi have nudler til
morgenmad, restauranten åbner nemlig ikke før efter vi er taget
afsted. Imorgen skal vi nemlig ud og se den kinesiske mur. Vi har
valgt at tage en bus ca. 150 km ud fra Beijing. Her finder man et
stykke af muren som kaldes: Jinshanling. Her skulle kun være omk. 40
turister af gangen. Vi får 3 timer til at gå på muren, hvorefter vi
kører tilbage til Beijing.
fredag den 11. marts 2011
Old Town - Luoyang
Fredag d. 11. marts 2011
I aften skal vi med toget imod Beijing. Vi har efterhånden været mange gange med tog, og er derfor blevet ret rutinerede. Kineserne har altid en KÆMPE madpakke bestående af forskellige slags nudler, slik og kager med. Så denne gang har vi også udrustet os med en sådan pose fuld af mad. Det er ret normal, at man byder sine medrejsende på noget af sin mad, når man rejser i tog. Måske skal vi prøve det i aften? Vi er blevet glade for en bestemt slags nudler, som vi også har købt med til togturen. Det er nemlig sådan her i Kina - der er ikke toiletpapir nogen steder! Det SKAL man selv medbringe.. Til gengæld kan du få fat i kogende vand over alt! En elkedel med kogende vand er standard udstyr i togene, og derfor kan man nemt få lækker varm nuddel-madpakke til morgenmad, middagsmad eller aftensmad (Hvilket mange kinesere så også gør - 3 gange om dagen!).
Selvom vi skal med tog senere idag, var vi fast besluttet på at få set lidt mere af Luoyang by. Vi tog med bus nr. 5 (1 yuan pr. mand), og 20 minutter efter var vi ved den gamle bydel. Det er den slags eventyr, som vi har været ude på idag, man husker. Ingen af vejene på kortet stemte overens med de veje vi kunne se, så vi valgte bare at gå. Pludselig så vi en lille hyggelig gade, hvor kinesere sad rundt omkring på jorden og solgte skrammel. Lidt længere nede af gaden fik vi øje på nogle skildpadder. Det er ikke unormalt at finde levende skildpadder i supermarkederne. De står for det meste ved siden af de levende frøer og fisk. Disse Skildpadder var dog ikke beregnet som mad. Det var tydeligt at disse skildpadder var ment som kæledyr. Vi gik lidt længere ned af gaden, og fandt ud af, at det nok var her man skulle gå hen, hvis man gerne ville have sig et kæledyr. Fisk og akvarier i alle afskygninger, hunde, fugle, kaniner, hamstre, mus osv. Det mindede mest af alt om et kæmpe dyreskue. Kaninerne var presset sammen i små bure, imens de mange hundehvalpe hoppede rundt uden snor på.
Vi drejede rundt om et hjørne, og så var vi i "Tøj-gaden". Her kunne købes alt indenfor tøj. Langsomt bevægede vi os ind i noget, som kunne minde om den gamle bydel. De gamle kinesiske huse kom til syne, og en aura af ro og fred lagde sig over gaderne. Kineserne kiggede meget efter os, og især de små piger vil meget gerne sige "Hallo" til os. Man kan simpelthen se på lang afstand, hvordan de mange piger diskuterer, hvem der tør sige noget, når de går forbi os. En lidt ældre pige sad i vejkanten ved et hus - da Line fik øjenkontakt med hende, sagde hun "Hallo". Line svarede tilbage; "Hallo". Pigen rejste sig op og spurgte på meget fint engelsk "Where are you from?". Vi fortalt, at vi var fra et meget lille land ved navn Danmark. Hun tænkte sig lidt om; jo hun havde vist læst en bog om Danmark engang. Der skulle være mere smukt i Danmark, svarede hun tilbage. Pigen var ikke anmassende på nogen måde, hun ville bare gerne snakke engelsk med os. Hun var meget interesseret i at høre om det danske skolesystem, og om hvor lang tid vi lærte engelsk i skolen. Efter 5 minutter sagde hun "I was very happy to talk with you", hvorefter hun forsvandt tilbage til sin lille stol. Vi fortsatte længere ned af den lidt øde gade. Pludselig kunne vi høre sirener, og en ambulance stoppede midt på vejen. Det viste sig at en kinesisk piger var kørt galt på scooter. Alle kineserne i hele området havde deres opmærksomhed rettet imod ulykken. Det var nu sjovt nok for en gang skyld, at være det 2. mest spændende.
torsdag den 10. marts 2011
Luoyang - Longmen Grotterne
Torsdag d. 10. marts 2011
Vi ankom igår her til Luoyang, som er en mindre by med kun 1.4 millioner mennesker. Man kan sagtens mærke, at turismen ikke har fået det samme tag i byen, i forhold til de større og mere kendte byer; Shanghai, Chengdu og Xian. Vores Hostel er derfor mere kedeligt og hotelagtigt. Men det kan dog ikke slå os ud, nu hvor vi er gået i gang med at nyde de sidste 10 dage af vores rejse.
I morges var det tid til at bestille billetter mod Beijing, som vil være vores sidste destination. Det viste sig dog at være mere kompliceret, end vi havde regnet med. Vi havde fået receptionen til at skrive en kinesisk seddel til billetdamerne på stationen. Efter at have stået i kø, var det vores tur. Vi kunne fornemme på damen, at der ikke var flere billetter tilbage. Og blev kun bekræftet da hun udstødte et højt "Nooo" imens hun viftede os væk. Vi havde ikke lige en plan B i baglommen, og prøvede derfor at ændre datoen til lørdag aften. Heller ikke dette var muligt, og vi vendte tilbage til hostellet. Vi fortalte receptionen om vores problemer, og de ringede lidt rundt. Af en eller anden grund var der stadig billetter, som vi så nu har bestilt igennem hostellet. Vi skal derfor mod Beijing i morgen aften d. 11, hvor vi så vil ankomme til Beijing om morgenen d. 12.
Så var det tid til lidt kulturelt, og vi vendte derfor snuden med bybus 81 mod Longmen Caves. Det var sådan set kun pga. grotterne, at vi stoppede i denne lidt kedelige by. Udformningen af grotterne startede for godt 1520 år siden. Det blev lavet som et bestillingsarbejde fra kejsere, royale familier, generaler, religiøse grupper og andre rige folk. De håbede pga. deres donationer på lykke og succes. På de næste 200 år blev der udskåret over 100.000 Budhistiske afbildninger. På vores tur langs de mange grotter, undrede det dog os lidt, hvorfor de fleste Buddhaer manglede deres hoveder. Vi har nu fundet ud af at souvenirs-jægere gennem det 19- og 20 århundrede var meget glade for området med det mange flotte stenudskæringer. Nogen tog simpelthen hovederne med hjem til deres hjemland. Derfor kan man idag opleve nogle af hovederne rundt omkring på museer i vesten. Det var rigtigt flot på tæt hold, men havde dog en mere overvældende effekt fra den modsatte side af floden. Her kunne man rigtigt se hvor mange grotter der var. Vi var derefter ved at være lidt sultne, og købte derfor nogle nudler som vi nød på en kantsten.
Billederne kommer når nettet tillader det :)
onsdag den 9. marts 2011
Tømmermænd vi ikke fortryder
Tirsdag d. 8 marts 2011
Da vi vågnede her til morgen, var det med en forfærdelig hovedpine. Vi kiggede os lidt desorienteret rundt, inden gårsdagens begivenheder langsomt dukkede frem på hornhinden. Igår havde været en lang dag, og nu var det tid, til at betale for alt det sjov vi havde haft. Men vi må vist hellere starte fra begyndelsen.
Kl. 8.45 gik vi, sammen med en gruppe fra vores hostel, hen imod en bus, som tog os ud til Terra-cotta krigerne. I bussen var der 3 nordmænd, 2 svenske piger, 2 australske piger, et amerikansk par, en fra slovakiet og 5 britter. Vores guide; Chacha, var en frisk sød kinesisk pige. Lige fra starten var hun fast besluttet på at gøre denne terra-cotta-tur uforglemmelig. Hun presenterede sig selv; "My name is Chacha, but you can call med Lady Chacha". Derefter gik en mikrofon rundt i hele bussen. I det øjeblik hun sagde, at vi alle skulle sige lidt om os selv, så vi rigtigt kunne lære hinanden at kende, kan man ikke lade være med at tænke; "Åhh nej, hvad har jeg dog rodet mig selv ud i.". Det skulle dog vise sig at være en rigtig god idé, og vi hørte her for første gang lidt om vores nye venner. På en mærkelig måde brød det isen, og da vi nåede til Terra-cotta krigerne, var snakken allerede godt igang. Chacha var en fantastisk guide, og man kunne mærke, at hun selv syntes det var super spændende hvad hun fortalte os. Vi må bare anerkende, at selvom vi ufatteligt mange gange har sparet guiden væk, er vi aldrig blevet skuffede, når vi har betalt lidt ekstra for at få en guide.
Terra-cotta krigerne blev fundet af en kinesisk mand som gravede efter vand i 1974. Ligesiden har man gravet efter krigere, og repareret det man har fundet. I dag er der bygget store haller rundt om de steder krigerne befinder sig. 200 år før kristus var der en konge i Kina som ønskede at leve for evigt. Dengang troede man på, at når man døde ville man komme videre til en anden verden. I den nye verden, ville man have lige så meget status, som i den verden man kom fra. Dvs. kongen ville stadig være konge. Han besluttede sig for, at når han døde ville han have en stor hær af krigere med sig. De skulle hjælpe ham til mere magt i den nye verden. Derfor beordrede han 1000-vis af arbejdere, til at lave alle disse terra-cotta krigere. Krigerne er lavet af ler, fra et bjerg ikke langt fra stedet kongen er begravet. Hoved, arme og ben er massive, mens krigerne er hule i brystet. Én kriger vejr derfor lige omkring 200 kg. Man ved der er flere tusinde krigere. Indtil den dag idag har man formået at restaurere 2000 krigere, og man arbejder stadig hver dag på projektet. Man har fundet 4 forskellige slag krigere. En officer, en bueskytte, en heste-mand og en general. Hver eneste figur er forskellige. Det er nemlig sådan at der skulle én arbejder til at lave én kriger. Denne arbejder ville give krigeren sit eget ansigt. Ud fra krigernes sko, kan man se om han er gift eller ej, dette er også en afspejling af arbejderen, som lavede krigeren. Krigerne blev malet med flotte farver, men denne farve er forsvundet efter figurene er kommet i kontakt med ilt. Når en arbejder var færdig med en kriger, blev arbejderen henrettet. Kongen ville have sin hær skulle forblive en hemmelighed. Ingen måtte ødelægge hæren, og dermed og ødelægge hans chancer for at blive en meget magtfuld konge i det næste liv. Arbejderne kendte godt til deres skæbne, og arbejdede derfor meget detaljeret med kriger-figurene. Nogen arbejder har endda skrevet deres navn på deres kreation. De ville gerne huskes.
Det var meget spændende at høre om, og ufatteligt fascinerende at figurene er over 2000 år gamle. Man har kun fundet én ubeskadiget kriger. Resten er alle ødelagt af jordskælv, men bliver som sagt sat sammen stykke efter stykke.
Chacha tog os også med hen til Kongens gravplads, der er en kæmpestor høj. Man ved der er flere krigere inde i bjerget, men man har endnu ikke åbnet op for det. For det første venter man på, at der bliver opfundet en teknologi som kan bibeholde farven på krigerne. Lige så snart man åbner op til gravpladsen, vil farven forsvinde indenfor 30 minutter. For det andet har man gamle skriftruller, som beskriver hvordan højen er fuld af farlige fælder. Kineserne er simpelthen bange for at komme til skade. Det lyder lidt sjovt at man i 2011 er bange for nogle fælder, som blevet lavet 200 år før kristus. Men det er ikke desto mindre sandheden. Kenneth blev for et øjeblik til en professionel fotograf, da Chacha spurgte om han ikke kunne tage nogle billeder til hende.
Efter rundturen kom vi hen på en restaurant og fik mad. Dette gav god mulighed for, at vi kunne lære hinanden endnu bedre at kende. De tre norske drenge var meget sjove at betragte. De syntes tydeligvis at terra-cotta turen var død-kedelig! Alle tre drenge havde den samme jakke og samme sko på. Dog i forskellige farve. De lignede næsten rip, rap og rup når de kom gående.
Vi tog bussen tilbage til hostellet, hvor vi ikke kom længere end til restauranten. Her sad vi sammen med Arch, Will, Adian, John, Matt og Hannah. 4 fra England og 2 fra USA. Chacha kom over for at få sine billeder fra Kenneths kamera. Hun var meget taknemmelig. Som tak, fik hele bordet en øl hver. De kinesiske øl er en del større end de danske øl. Dette åbnede ligesom ballet og det skulle vise sig at vores aftens ville fortsætte længe endnu. Der kom flere til, og vi hyggede os rigtigt meget. Flere øl blev købt, og vi besluttede at deles om aftensmad. Alle rundt om bordet købte noget fra menu-kortet, og så kunne man ellers bare spise hvad man havde lyst til. Inden længe blev nogle spillekort fundet frem, og vi lærte hinanden forskellige druk-spil fra vores eget land. Vi havde det utroligt sjovt, og alle vores nye venner var meget spændende mennesker. omk. kl. 23.30 gik vi videre til et andet hostel. Arch og Will havde aftalt med nogle andre, at de skulle mødes der. Det andet hostel var meget dyre end vores hostel. På vores hostel koster én mega-øl 6 yuan. På det andet hostel kostede én alm. størrelses øl 15 yuan. Det blev dog intet problem, vi blev på magisk vis rimeligt fulde, uden at betale en øre. Her mødte vi nemlig en anden dansker - Peter. Det er den første dansker vi har mødt i hele Kina. Han købte en øl til os, og da vi ville give den næste protesterede han. Han endte med at betale for os hele aftenen. Peter er jyde, men har boet i KBH de sidste 5 år. Han var i Kina på forretningsrejse for sit eget firma. Inden aftenen var omme havde han givet os sit kort, og tilbudt os job når vi selv skal rejse til København. Hans firma stå nemlig for studie jobs til unge, som godt kan lide at rejse. Vi havde det utroligt hyggeligt og snakken gik. Vi smuttede hjem omk. 4.15. Men det var kun fordi baren lukkede, og kineserne begyndte at gøre rent. Vi har fået e-mails på alle vores nye venner. Og der er efterhånden ikke det sted i verden vi kan rejse hen, uden vi kender en som kan give os husly.
Vi lagde os i seng, og næste morgen vågnede vi så med lidt hovedpinde. Normalt fortryder man inderligt gårdsdagens bytur, når man vågner om med tømmermænd. Vi er dog begge enige om at igår var en fantastisk dag, og vi vil for intet i verden gå glip af det bare for lidt mindre hovedpinde.
søndag den 6. marts 2011
Med tog til Xian
fredag den 4. marts 2011
Chengdu - Wenshu Temple
torsdag den 3. marts 2011
Chengdu Reseach Base of Giant Panda breeding
Torsdag d. 3 marts 2011
Idag har vi været ude og se på pandaer. Turen fra hostellet var kort, da det kun tog en halv times tid. Vi ankom til centeret omkring 8:30, som skulle være det bedste tidspunkt at se de søde pandaer. Vi så først nogle af de voksne pandaer, men så også senere pandaunger. Pandaerne er rigtigt søde at iagttage. Og ved at kigge rundt, kunne man også se, at alle turister stod med et smil på læben. Parken havde ikke kun den sort-hvide panda, men også den lidt mindre røde panda. Da vi først havde kigget på pandaerne, gik vi ind for at se en film om dyrene. Der blev i dokumentaren fortalt alt omkring deres livscyklus, ligefra fødsel til død, ca 20 år efter. Vi så nogle pandaer som havde meget travlt med at spise bambus. De ser utroligt søde ud; de sidder midt på numsen og holder bambusbladene i den ene pote, imens de gnaver løs. Det ser på en måde lidt menneskerligt ud. Selvom der var skilte overalt som gjorde det klart, at man skulle være stille og ikke larme, er kineserne ret ligeglade. De snakker og råber hvis det passer dem. Der kan man tydeligt mærke forskel på en dansker og en kineser. Vores chauffør gik også rundt i parken og røg, selvom der udtrykkeligt stod på skiltene at rygning i parken var forbudt. Vi fandt dog hurtigt vores egen vej rundt i parken - vores chauffør var simpelthen for ulækker at gå bagved. En gang hvert 5. minut lavede han lige den klammeste grønhakker og spyttede midt på stien.
Alt i alt var det en god oplevelse, og vi havde dejligt solskin :)
Som nogen af jer har opdaget, er det lagt billeder ud.
Lidt fakta om pandan:
- Kineserne betrager pandaen som en "national skat"
- Kineserne har kendt til pandaen i mange tusinde år, men det var først i 1916 den vestlige verden opdagede pandaen. En tysk zoolog ved navn Hugo Weigold tog en unge med hjem fra en ekspedition
- For 2000 år siden troede kineserne at pandaen kunne afværge onde ånder og naturkatastrofer .
- Idag er pandaen et symbol på fred og rigdom.
- 99 % af en pandas kost består af bambus. En panda kan spise ca. 14 kg bambus blade om dagen.
- Der findes 25 forskellige slags bambus planter som pandaen spiser.
- Når en pandaunge bliver født vejer den 1000 gange mindre end sin mor.
- Pandaungen er skaldet og blind ved fødsel. Først efter 6 uger kan ungen se. Der skal gå helt op til 3 måneder før ungen selv kan gå.
- Der er i øjeblikket kun omk. 1000 pandaer tilbage i det fri.
- April måned er pandaens måned.
onsdag den 2. marts 2011
Med fly fra Wuhan til Chengdu
d. 1 marts 2011
Vi er nu kommet helskindet til Chengdu. Flyveturen fra Wuhan begyndte lidt anderledes, end de andre flyveture vi har været på. Flyvetiden skulle have været 2 timer, men det skal så siges at der gik utroligt længe inden vi var i luften! Da vi kom om bord på flyveren, kom stewardesserne rundt med våde klude. Vi kunne tørre vores hænder og ansigt i den. Der efter kom der aftensmad. Vi anede egentligt ikke, at vi også havde betalt for et måltid mad. En lækker risret med kylling. En bolle og en banan. Hertil kunne vi vælge imellem diverse slags sodavand eller juice. stewardesserne kom endda rundt to gange med drikkevare. Da vi var færdige blev vores skrald indsamlet, og derefter kunne vi lette. Vi brugte altså utroligt lang tid i flyet på bare at spise. Det var ellers en dejlig varm flyvetur! Vi tog en shuttle bus og derefter en taxi for at komme hen til vores hostel; "Nova Travellers Lodge". Her betaler vi 90 yuan for et meget fint og lækkert dobbeltværelse. Det ville have kostet os nøjagtigt det samme, hvis vi ville have sovet på et 4 personers dorm-room. Men netop dette dobbeltværelse var billigt, da der ikke var noget vindue på badeværelset. Og det er vi sådan set fuldstændigt ligeglade med. Dorm-roomet har ikke engang et badeværelse. Her er en behagelig temperatur - og vi nyder det! Vi har begge fået et brændende varmt bad, så nu er vi fit for fight til i morgen, hvor vi vil planlægge den nærmere fremtid.
p.s: der er ingen billeder til dette indlæg.
tirsdag den 1. marts 2011
2 dags tur til Three Gorges Dam - anden udgave!
lørdag den 26. februar 2011
Fremtidsplaner
Fra Shanghai til Wuhan
fredag den 25. februar 2011
På udforskning i Shanghai Science and Technology Museum
torsdag den 24. februar 2011
Shanghai World Financial Center
onsdag den 23. februar 2011
Med tog til Kina
mandag den 21. februar 2011
Victoria Peak
søndag den 20. februar 2011
Hong Kong Island
![]() |
| Turen vi idag begav os ud på... |
lørdag den 19. februar 2011
På gåtur i Hong Kong
![]() |
| Jackie Chan's stjerne |



