Happy new year!

GODT NYTÅR !

Vi har i været så heldige at komme ind i det nye år tidligt. Vi kan derfor allerede nu skrive 2011 som kalenderår. Rigtigt god fornøjelse til jer alle i aften.

I morgen kommer der billeder fra vores sidste dag i 2010 og videoer med det fantastiske fyrværkeri. 

En bid af Sydney

Da vi vågnede den 29. december skulle vi køre det sidste stykke til Australiens største by Sydney. Vi indså at det måtte have taget noget tid af lave de mange motorveje som omkrænser byen som et rodnet. Vejene er sprængt igennem bjergene og der er enkelte tunneller på ruten. Vi nærmede os byen og kørte gennem et væld af forstæder. For at finde ud af hvordan det ville være nemmest at komme til byen, kørte vi ind til en campingplads, for at få nogle gode ideer. Vi havde godt luret det ville blive  et problem at finde parkeringslejlighed til vores campervan, der ikke passer ind i diverse parkeringskældre. Vi parkerede derfor camperen ca. 12 km fra midtbyen og tog toget derind. Sydney er en sand perle af en storby, da det er en blanding af blåt vand, enorme højhuse, store parker og et væld af mennesker. Vi gik som det første mod den botaniske have, der ligger klods op af de mange højhuse. Det var næsten som at komme ind i zoologisk have, da Ibisser og flyvende hunde sad rundt omkring. Vejret var helt perfekt, og man fik virkelig lyst til bare at ligge sig ned. Ved indgangen af haven stod der også at det var tilladt at betræde græsset, kræmme træerne og snakke med fuglene. Det dansk designede Operahus, er blevet et verdenskendt ikon for Sydney, og det ligger da også helt perfekt på en tange ud mod vandet. Vi valgte dog i første omgang kun af se det udefra, da vejret var så godt. Resten af eftermiddagen brugte vi på at traske rundt i Sydneys gader. Vi gik efter den kinesiske ambassade, da vi skal have skaffet os visum. Der var dog lukket, men en kineser der ikke var gået hjem endnu, gav os dog alligevel lidt at arbejde på. Vi regner nok med at få det lavet i Auckland på New Zealand, da det tager ca. 4 hverdage. På vejen tilbage mod broen gik vi forbi en AppleStore som vi også lige måtte have et kig i. Vi blev enige om at vi ville tage turen tilbage over Sydney Harbour Bridge på gåben, for at få den gode udsigt til Operahuset med byen i baggrunden. Da vi havde fået lidt at spise og taget toget tilbage til camperen, kørte vi mod Blue Mountain.   

Sea World

Mandag stod dagen på road trip. Vi pakkede bilen ned, tændte for radioen og begyndte at køre der ud af. Vi kørte forbi de parker, vi allerede har besøgt og jokede lidt om at tage ind i WB Movie World, for at prøve Supermans Escape en sidste gang. Da skiltet med "Seaworld" pludselig dukkede op, begyndte jokene igen, men denne gang endte det med at vi rent faktisk drejede fra. Vores ny-erhvervede VIP Pass giver os nemlig adgang til denne park også. Det ville da være spild af penge, hvis vi ikke lige tjekkede den 3. og sidste park ud? Planen var fastlagt - Ind og gå en runde og ud igen. Væbnet med regnslag og kamera begav vi os ind i parken. Der var pingviner, søløver, isbjørne, delfiner, sæler, pelikaner og skildpadder. Der var også et lille badeland, og en kæmpe rutschebane. Det virkede som om, at denne park indeholdt lidt af det hele.

Det regnede en lille smule, så vi gik målrettet efter de overdækkede forlystelser. I den modsatte ende af parken holdt delfin-showet til. Showet havde været igang i ca. 10 min. da vi nåede frem. Vi fik afvide at vi måtte vende tilbage til 2. show senere på dagen kl. 15.00, da dette show allerede var fyldt op. Vi kiggede på uret - kl. var 12.00. Ja ja - så længe bliver vi ikke hængende her, vi skulle kun lige ind og kigge os lidt omkring, og så ud igen. På vej væk fra delfinshowet, kunne vi pludselig høre publikum klappe, skrige og måbe. Det var sikkert en kombination af musikken, og det måbene publikum, som fik os til at se på hinanden; "Det delfinshow skal vi bare se!".

Og så stod den på tidsfordriv - 3 timer, det er jo ingenting! Vi søgte til alle de overdækkede steder. Vi så Happy Feet i 3D, så et søløveshow, så isbjørnene, så et jetski show fik lidt mad under en parasol og så var der ikke flere "tørre" aktiviteter tilbage. En halv time før delfinshowet, stillede vi os i kø. Den næste halve time vil vi nok aldrig glemme. Himlen åbnede sig over os, og ufattelige mængder vand brusede ned. Det blæste, lynede og tordnede. Det regnede så meget, at vi kun kunne grine af det. Dér stod vi under hver vores regnslag og ventede.. Vi var ikke de eneste i køen, og alle blev plask våde. 20 trappetrin højere oppe kunne vi alle se tribunen, som var overdækket. Men de lukkede os ikke ind før tid, så vi måtte bare vente. Showet blev skubbet et kvarter pga. vejret og så blev vi lukket ind. SKØNT! 

Showet var bygget meget op omkring et budskab; vi skal passe på naturen, og ikke forurene den. Der var sommetider lidt for meget snak, men delfinerne var dygtige. De hoppede op i par og lavede saltomotaler. Hvis vi skal være helt ærlige, så var showet nok ikke så godt, at man gad at vente 3 timer udenfor i regnvejr. Men vi gjorde det, og fik en oplevelse ud af det. Og så skal det lige siges, med hensyn til det måbene publikum - det er ufatteligt så LIDT en delfin skal gøre for at få et publikum til at måbe :)

Jul i Australien

Vores Julemiddag i camperen

Først vil vi gerne ønske alle en glædelig jul. Vi har i hvert fald haft en alternativ jul, i forhold til hvad vi normalt er vant til. Regnen her tager snart livet af os. Det har nu regnet uafbrudt i 5 dage, og vi kan næsten ikke finde på mere at lave. Det er ikke optimale forhold at udforske verden, når det bare siler ned. Kameraet har heller ikke været ret meget fremme på det sidste, da det meste her bare er vådt og kedeligt. 

Selvom vejret er kedeligt, har vi dog alligevel haft en dejlig jul i hinandens selvskab. Julemiddagen var anderledes, og aftenen er dog også at foretrække hjemme ved alle traditionerne. 

Juleaftensdag startede dog med en forskrækkelse. Efter vi d. 23 december kørte op til en nationalpark i højlandet, fandt vi en mørk og dyrerig parkeringsplads hvor vi kunne overnatte. Turen derop var helt sikkert noget for sig selv, da skilte på 10, 12, 13 og 15% stigning hele tiden dukkede frem. Vores sløve camper havde problemer, og vi måtte helt ned i 2. gear og køre omkring 20 km/t for at klare de stejle stigninger. Da vi næsten var nået til tops, kom der tæt tåge ind over landskabet. Vi kunne knap se 2 meter frem, og det fortsatte indtil vi nåede vores destination.

Der var meget mørkt på parkeringspladsen til nationalparken, og vi lagde os hurtigt til at sove. Kenneth vågnede dog  kl. 1 midt om natten da noget kravlede på hans arm. En refleks gjorde at han slog ud efter dyret der IKKE var en flue... Det var stort og det gjorde ham en smule bange, Han tændte hurtigt lyset, og så en fed karkelak ligge på hans hovedpude. Den prøvede at gemme sig i vore gardiner, og blev derfor væk for os. I vores jagt for at få dyret ud gik en eftersøgning i gang. Den fede karkelak grinte af os bag en fold, men fodstod dog at den ikke var velkommen. Vi kunne derfor sove videre i frygt for om hele karkelakkens familie også var indenførs. Vi har dog heldigvis ikke set noget siden.   

Her til morgen har vi været til Australiens udsalgsdag BOXINGDAY. Der skulle efter sigende være gode rabatter at hente i de forskellige butikker. Vi har selv fået handlet lidt tøj til vores videre rejse. Folk stod i kø for at komme ind i de store butikker som David Jones og Meyr. Der var 15% på alle fladskærme, og 50% på masser af ting. Vi blev dog enige om at det ikke var i dag vi skulle have sat en 42 tommer fladskærm op i camperen.

Warner Bros Movie World og Wet´n Wild Water World

Vi har de sidste to dage gået helt amok i guldkystens temaparker. Det regner her i Australien, og vi skulle også få regn juleaften - derfor købte vi et regnslag og kastede os ud i et hvert barns drøm! Vi startede ud med at besøge WB Movie World onsdag. Det er en park lidt ligesom Disney Land, men selvfølgelig med Warner Bros figurer. Det var en skøn dag fra start til slut! Parken er helt sikkert designet for børn og barnlige sjæle, og så var det godt at vi er lidt af hvert. Der var superman, batman, hollywood bil stunts, Snurre Snup, Tweety, Harry Potter, Catwoman, Marilyn Monroe og Scoopy Doo. Line blev helt blød i knæene da et langt juleoptog ledt af Snurre Snup kom kørende fordi. Der var sang og magi! Man blev revet tilbage i tiden, til den gang man trofast hver søndag så Snurre Snups Søndagsklub. Selvom parken er for børn, har den nogle forlystelser som bestemt ikke er for børn. Vores farvorit var helt sikkert "Superman Escape". Alle forlystelserne var bygget op omkring en historie. I Superman Escape blev vi spændt fast og imens vi kørte ind igennem en bygning, kunne vi høre politimænd tale sammen om situationen. Vi befandt os i en undergrundsbane, som var ved at styrte sammen, og politimændene kunne intet stille op. MEN heldigvis dukkede superman op og imens vognen stod næsten stille sagde han: "Don´t Worry. I am gonna get you out of this mees fast - Superman fast" - og WROOOM vi blev skudt afsted med rekort fart ind igennem loops og snoninger. Det var super fedt! Vi var helt oppe at køre bagefter. Der var mange andre forlystelser, både hyggelige og uhyggelige. Og som vi gik rundt i parken stødte vi på Catwoman, Marilyn Monroe og Austin Powers. Jep - de var der alle sammen. 

Torsdag tog vi ind til Wet´n Wild Water World, eller våd og vild vand verden, som Kenneth siger :) Vi havde en del bedre vejr, og selvom der var skyer på himlen regnede det ikke en eneste gang. Line fik virkeligt prøvet nogle grænser af, fordi det var jo lidt synd, hvis Kenneth skulle prøve det hele selv. Den vildeste vandrutchebane vi prøvede havde et loop. Man skulle vandre op af trapper i lang tid og stå i kø. Man blev guidet ind i en slags topedo kabine. Kabinen blev lukket, og så stod man helt alene og ventede på det uundgåelige (troede vi). Vi stod begge klar i hver vores kabine, og kunne kigge på hinanden. Højtaleren sagde; 3, 2, 1 - og gulvet forsvandt under Line, hun faldt ned igennem røret ind igennem et loop og endte ved enden af rutchebanen. Da hun kom ned var hun lykkelig for at overleve - men hvor var Kenneth? Kenneth stod stadig oppe i sin kabine, som ikke havde åbnet, og var ved at s.... i bukserne. Personalet forstod ikke helt, hvorfor den ikke virkede, så Kenneth måtte kravle ud af kabinen, og håbe at gulvet ikke lige pludselig forsvandt under hans fødder. Over i en anden kabine med Kenneth, og han fik samme tur som Line. Det var helt klart den vildeste og mest skræmmende vandrutchebane vi prøvede. Men den fedeste var helt sikkert "Tonado". Her skulle man sidde fire mennesker sammen i en badering, og så kom man ned igennem en kæmpe tragt. Vi har desværre ingen billeder fra våd og vild vand verden, da der forståeligt nok var vådt over det hele. 

Vi skal bo på en campingplads i Brisbane juleaften. Her har vi tænkt os at fyre op for den helt store julefest i camperen. Sååå det bliver nok med lidt chips, m&m og "How I Meet Your Mother", som vi er igang med at se på computeren :) Ja, det bliver nok en lidt anderledes jul, men det gør ikke os noget. 

Vi har bestilt flybilletter til New Zealand, og derefter til Singapore. Vi har altså droppet Fiji. Det var simpelthen for dyrt - vi var alt for sent ude mht. køb af flybilletter. Vi er nu sikre på, at vi nok skal få det fedt hvorend vi kommer hen. Man vælger jo altid noget til når man vælger noget andet fra. 

Steve Irwins Australia Zoo

Line

I dag har vi været i Australia Zoo, som er en utroligt flot zoologisk have. Dyrene ser ud til at have det rigtigt godt, og der plads nok til alle. Vi havde dog regnet med at parken ville være fyldt med turister, da det både er sommer og sommerferie for Australierne. Men nej - Turister i parken var der ikke så mange af. Så man fik virkeligt øje på hvor mange dyrepassere der egentligt var. Ved indgangen fik vi et kort over parken, og dertil et showprogram. I starten prøvede vi at nå rundt til de forskellige fremvisninger, men vi gav hurtigt op da de kørte oven i hinanden. Vi fik dog set deres helt store show som foregik i en stadionlignende bygning som kaldes Crocoseum. Her blev vi introduceret for slanger, duer, papegøjer og krokodiller, som havde lært små kunstner som kunne vises for turisterne. Det var rigtigt godt og underholdende på en sjov måde. Resten af tiden brugte vi for os selv, til at gå rundt og se de ca. 1000 dyr der er i parken. De har lavet afdelinger til de forskellige dyr, og de Australske er godt repræsenteret. Der er store områder til kænguruer, som lå rundt omkring og hyggede sig, og de havde intet imod at vi klappede dem. På samme måde var koalaerne ikke menneske sky overhoved, og vi kom helt tæt på en koala som havde en lille unge på ryggen. Rundt omkring i hele parken piskede skægagamier rundt. De lever vildt her i Australien, og det var nok dem vi så flest af. Kenneth var lidt skuffet over størrelsen på kænguruerne. Han havde nu forventet af møde en kænguru, som var mindst et halvt hoved højere end ham selv. Den størrelse findes de dog ikke i.

Vi er nu kørt lidt tilbage mod nord til solskinskysten, som bestemt har levet op til sit navn. Solen har skinnet på fulde hammer, og vi har en skyfri himmel fuld af stjerner her til aften. Om natten kan vi mærke, at vi har bevæget os de ca. 1500 km nord på, vi bliver nød til at have en ekstra sovepose frem. I Cairns var det så varmt, at Kenneth ikke kunne sove.

Ud i det blå kun med klipklapper på

Rainbow Beach

De sidste par dage har næsten udelukkende været kørsel gennem det enorme land. Vi stoppede dog allerede kl. 14 i lørdags da vi trængte til at slappe lidt af på en campingplads. Pladsen lå i Rockhampton der ligger på Bruce Highway, som er vejen vi for det meste følger. Vi gik en tur i poolen fordi varmen var enorm, og det var skønt med en dukkert. Samme aften kunne vi sidde uden for vores camper, og nyde et enormt lysshow, som udspillede sig ude ved kysten. Kæmpe store lyn lyste hele himlen op, og rundt omkring kunne man høre små drenge skrige Waauuw hver gang et nyt lyn dukkede frem på himlen. Turen gik herefter videre ned langs kysten, hvor vi havde planer om et stoppe ved Rainbow Beach, som skulle være utroligt flot. Vi har på vores roadtrip set flere kænguruer - desværre døde allesammen, liggende i vejkanten. Vi møder jævnligt skilte som indikere at der er mulighed for kænguruer på vejen. De sidste par dage har der også været mange skilte med vilde heste, dem har de åbentbart også her i Australien. I går så vi rent faktisk en Emu på vejen, da den løb lige ud foran den lastbil vi kørte bagved. Emuen klarede det heldigvis uden skrammer. Vi måtte også holde i en lang kø i går eftermiddags, da en lastbil og en personbil tilsyneladende var støt sammen. Det så bestemt ikke godt ud, og det fik vores tanker over på de mange skilte, hvor der fx står: "Survive this drive" eller "rest or R.I.P". Da vi stille nærmede os rainbow beach, blev vejret bare dårligere og dårligere. Rainbow Beach har forbindelse til verdens største sandø Fraser Island, men vi blev enige om at springe den over, da vejret var for kedeligt. Vi camperede på Inskip Point til Fraser Island som er en tange en 10 km fra Rainbow Beach. Vi tog her til morgen ud for at se "Rainbow Beach stranden" som skulle have de samme træk som Fraser Island. Man kan på sandbanken se 72 forskellige farver sand og vi fandt da i hvert fald de første 15-20 stykker. Der var en super flot udsigt fra Sandbanken som faktisk ligger 40-50 meter over den almindelige strand, der lå længere nede. Man kunne også se Fraser Island ude i horisonten. Vi har i stedet vendt næsen endnu engang mod syd, hvor næste stop bliver Krokodillejægeren Steve Irwins Zoo "Australia Zoo" som ligger 60 km nord for Brisbane.   

Withsunday Islands

Dagen startede med, at der var fuglefordring på campingpladsen kl. 8:00. Vi var da nogle stykker, der var mødt frem for at se, hvad det så gik ud på. Der var lavet noget mos klar som stod til fuglene. Det viste sig, at det var en slags papegøje, der skulle fodres. De lever åbentbart her i området. I starten var fuglene lidt genert. Men da først én fugl havde taget initiativet til at tage for sig af retterne, kom alle fuglene ellers frem. Men kunne fodre dem med hænderne. Vi blev hentet på campingpladsen kl. 9.30 og kørt ned til havnen. Her fik vi uddelt en stingersuite, hvis vi vel og mærke betalte 7 dollar ekstra. En stingersuite bestykker imod de farlige Bow Jellyfish, og vi turde ikke undværde. Der har været 5 tilfælde med mennesker som er blevet brændt inde for de sidste 7 dage. Det var en fin båd, og den kunne sejle hurtigt. Det tog 45 min. og så var vi ved vores snorkeling-spot. Her fik vi endnu engang mulighed for at opleve Great Barrier Reef, men vi må indrømme at det var lidt flottere i Cairns. Båden tog os derefter videre hen til Whitsunday Island. Her var en lang hvid sandstrand (Whitehaven Beach), som egentlig godt kunne ligne noget fra Fanø. Men da vi først fik fødderne i sandet, kunne vi mærke forskellen. Sandet var næsten ligeså fint som kartoffelmel. Vi fik frokost på øen, og havde derefter omk. 2 timer til at bade, gå en tur og slappe af. Det var utroligt varmt, sandet reflekterer lyset, så det var vigtigt med solcreme. Vi har sand over det hele nu og det slipper vi nok ikke af med det næste lange stykke tid.

Line på toppen af Castle Hill

Her til morgen kørte vi til Townsville, inden vi fik morgenmad. Det er utroligt fredeligt og dejligt, ud over de grønne myrer som ikke kunne lade være med at kravle på os. Vi fik os en lille svømmetur i havet, selvom det var meget farligt pga. Box jellyfish. De havde heldigvis lavet et indhegnet område som skulle være sikkert nok. Da vi var trætte af solen besluttede vi at køre videre. Vi tog dog alligevel turen op på Castle Hill, som er et bjerg der ligger lige ved Townsville. Man kan herfra se hele byen, og ud over vandet. Det var et meget smukt syn, og vi fik taget en masse billeder. Det siges at man fra toppen rigtigt kan se koralrevne som de ser ud oppe fra, men vi er dog ikke helt enige. Måske hvis man havde en lokal med, havde man nok en ide om hvad man skulle kigge efter. Vi kørte ned fra Castle Hill, og fortsatte vores roadtrip sydpå. Naturen her i Nordaustralien er super smuk, og man får for alvor en ide om hvor stort landet i virkeligheden er. Selvom vi kører på de mest befærdede veje, kan der gå længe mellem man møder andre bilister. Vores mål var at komme til Airlie Beach som er stedet med forbindelser til Withsunday Islands. Vi har derfor booket endnu en tur ud i det blå i morgen. Vi skulle gerne se en masse flotte strande og de mange øer i området. Det bliver rigtigt spændende. 

Lake Eacham Road Trip

Efter en god nat på campingpladsen i Cairns, tjekkede vi ud kl. 9.00 og kørte mod Travellers Auto Barn. Vi havde nogle ting de skulle ordne inden turen rigtigt går i gang. De ordnede det hul, som var skyld i at Kenneth fik våde ben hver gang det regnede. Vi fik endda en flaske vin, fordi de nok godt viste den var gal. Men så kunne vores road trip for alvor starte! Vi kørte fra Cairns ned af Bruce Highway og drejede fra ved Gordonvale. Vi fortsatte op af Gillies Highway, som blev til en snoet vej op over nogle bjerge. Vi bliver hele tiden overhalet,  så de lokale er sikkert rigtigt trætte af turister som kører med sneglefart. Camperen har svært ved at holde farten op af bakkerne, og kunne godt bruge et gear mere på landevejene. De kæmpe lastbiler som kører i massevis ned af Bruce Highway, overhaler os også så snart chancen er der. De kører hurtigere end os, og er berygtet for ikke at holde til siden for en personbil. På Gillies Highway var der lidt vejarbejde, og Australierne er derfor så søde at de har placeret en mand nogle hundrede meter forinden. Han står helt alene med et skilt hvor der står "slow". Dette indikerer altså at man skal køre langsom pga. vejarbejdet. Skilte-manden kan vende skiltet rundt, og så står der "Stop". Vi grinte meget af at den stakkels mand skulle stå der hele dagen. Her er utroligt varmt, og det er derfor skønt at sidde i bilen med A/C. Men når først motoren er slukket, kommer en ulidelig varme ind i camperen. Man kører her i Australien nogle skræmmekampagner, for at få bilisterne til at sætte farten ned. Man har sat skilte op, hvor der fx. står: "Crashes kills chistmas" eller "Drive safe, get home". 

Efter noget tid nåede vi dagens mål; Lake Eacham National Park. Her var skønt! Der var ikke særligt mange mennesker, men der var toiletter, grill og en sø man kunne bade i. Vi fik os en dukkert i søen, og begav os derefter ud på en lille gåtur i national parken. Søen er dannet af to kæmpe store krater fra en vulkan. Kraterne er 65 m dybe. VI fulgte en 3 km lang rute rundt om søen, og var helt alene på hele gåturen. undervejs så vi skildpadder, fugle, firben og et dyr som lignede lidt en pungrotte. Vi er ikke helt sikre på hvad det var, men den var ret stor. Efter national parken vendte vi igen snuden ud mod kysten og endte på Bruce Highway. Vi overnattet på en rasteplads, hvor det var tilladt.  

Great Barrier Reef

Vi har fået os en rigtigt fed oplevelse idag! Vi tog med båden kl. 8.00 i morges, og var tilbage omkring 17.00 tiden. I den tid nåede vi at dykke tre gange på to forskellige rev. Det var fantastisk - der var mange fisk i mange flotte farver og koraller over alt. Det er ren luksus her i Australien. Alt dykkerudstyret er sat klar, så man behøver ikke gøre andet end at finde sin egen størrelse. I Thailand satte vi alt udstyret op hver gang vi skulle dykke. Men noget skal man vel have for alle de penge man betaler? Vores første dyk var på "Saxon Reef", og her så vi en skildpadde. Den var ret stor - ca. 80 cm lang. Vi fik begge lov at røre ved dens skjold, og det føltes lidt som en slimet sten. Line havde virkeligt håbet på at se en skildpadde, så hun var rigtigt glad. Det 2. dyk fandt sted på samme rev og vi så rigtigt mange søpølser, som vi fik lov at tage op og holde. Der er også mange nemoer her - og en helt del af nemos fætre. Guiden viste os også nogle kæmpe muslinger, som lukker sammen hvis man rører ved dem. Vores 3. dyk var på "Hastings Reef". Dette var virkeligt et smukt rev, og vi var ude og snorkle lidt inden vi dykkede. Korallerne er nogle steder ikke længere nede end 1,5 meter. Da vi kom ud og dykke så vi hele tre forskellige hajer. De var ca. 1,5 m lange og lå lige så stille på bunden og slappede af. Hvis man kom for tæt på svømmede de væk. På Koh Tao mødte vi triggerfish, som er en lidt agressiv fisk. Dem mødte vi også mange af idag, men de var noget større og mere agressive end dem vi så i Thailand. En af fiskene angreb faktisk næsten vores guide, men han nåede at vifte den væk med hånden. Triggerfisken har meget skarpe tænder, så man skal passe på hvis de angriber.

Vores guide Franky havde en rigtigt god humor, og vi har hygget os hele dagen. Nu skal vi ikke dykke mere i Australien, men måske på Fillipinerne, hvis vi kommer forbi der.

Sommer i Cairns

Vores elskede lille camper. Den er kun lidt utæt
 i Kenneths side :)

Så har vi været i Cairns nogle dage, og det er bare super varmt. Luftfugtigheden er helt i top, så man sveder bare ud over det hele. Da vi kom ind til byen midt om natten ville vi tjekke ind på Northern Greenhouse, som er et rigtigt dejligt hostel. Men kl. var 2 om natten og vi kunne ikke tjekke ind. Vi fik da heldigvis lov til at sove i deres TV-stue til klokken blev 8. Derefter fik vi så tjekket ind og tog en lille lur i nogle rigtige senge. Hostellet er rigtigt godt, og værelserne er bare helt i orden med aircon og eget bad. Vi boede der sammen med 3 fra Schwietz og en fra Finland. Der var fri WIFI og gratis grillmad om aftenen. Vi fik her noget mere Value for money, end på Discovery Hotel i Melbourne. Allerede nu har vi derfor fundet ud af der er stor forskel på de forskellige hostels. 

Men i dag er så dagen hvor vi har hentet vores camper. Sagen er ikke ny længere men den spinder dog alligevel selvom den har rundet de 410.000 km. Det er rigtigt hyggeligt inde i den, og vi har været på stort indkøb af dagligdagsting til de næste uger. I nat har vi tænkt os at sove i vejsiden da det vil spare os lidt penge, og bilen skal kun oplades hver anden dag. Vi vil så tage en overnatning på en campingplads her i Cairns inden vi tager en enkelt dag mod nord, inden det går løs mod syd.

I morgen har vi bestilt en dag med dykning. Vi skal tidligt op da turen allerede starter kl. 7.30. Vi glæder os helt vildt! Der skulle være en god chance for at se lidt større fisk, end vi så i Thailand. Vi skal ud på hele tre dyk, så vi får rigtigt travlt. Vi har bestilt en guide til det første dyk, så vi kan få rigtigt styr på dykkercomputeren og sikkerhedsstop. Derefter har vi tænk os at klare de to sidste dyk alene. Det er en hemmelighed hvad vi har betalt for dykkerturen, da det er crazy dyrt. (Men det er noget mellem $179 og $200 pr. person). Men vi er blevet ret vilde med dykning, og det er nu vi har chancen for at opleve Great Barrier Reef.

p.s Line har fået en nissehue, en chokolade-julekalender og lidt julekugler at pynte camperen med - så nu er hun glad :)

Melbourne

Kenneth i Eureka Tower

Idag har vi brugt dagen i Melbourne. Vi er helt vilde med byen! Det er super nem at finde rundt, og med den gratis sporvogn som kører rundt i hele byen, er det heller ikke dyrt. Vi har lange bukser og trøje på, fordi det er så koldt (20 grader  ;). Og så er december endda starten på sommeren her i Melbourne. Vi gik målrettet efter Eureka Tower, som er Australiens anden højeste bygning. Bygningen er den 4. højeste i verden, til at blive brugt til almindelig beboelse. Vi havde købt vores biletter i lufthavnen, så vi smuttede bare ind i elevatoren. Det tog ikke lang tid at bevæge sig de 88 etager, eller 297,3 meter. Vi er bare glade for vi ikke behøvede at tage trappen. Kenneth var ikke super tryg ved situationen. Det generer ham ikke det mindste at flyve, men stoler simpelthen ikke på at et bygningsværk som Eureka Tower kan holde. Vi kom da hele vejen rundt, og fik set den fantastiske udsigt. Det var muligt at komme ud i et rum, som havde glasgulv. Her kunne man altså stå og se direkte ned, og mærke hvordan det føles at stå 297,3 m meter over jordens overflade. Vi valgte dog i protest at springe denne oplevelse over. Det kostede nemlig 12 $ pr. person. Nej tak! Vi har da aldrig set magen til priser :) Vi må nok desværre vende os til det.. 

I aften flyver vi videre mod Cairns, her skal vi hente vores autocamper, og så starter vores road trip! 

Down Under til Melbourne

Så er det slut med Asien for en stund, for nu er turen gået sydpå til Australien. Vi tog Express-airport bussen fra Bangkok mod lufthavnen i god tid, da vi havde tænkt os at fejre vores 4 års dag med noget lækker mad i ro og mag. Men bussen viste sig dog ikke at være særligt express. Det endte med at vi pludselig ikke havde så meget tid alligevel. Det tog sammenlagt 2 timer at komme fra vores hotel i Bangkok til Bangkok lufthavn. Grunden var Rush hour, som de kalder det, og det er ikke for sjov. Bussen vi kørte med holdt på et tidspunkt for rødt lys i over 20 min. Vi troede næsten det var en joke, men det var det ikke. Da vi kom til lufthavnen havde vi ca. 35 min til at nyde vores lækre middag. Nogle andre fra bussen var vist ikke så heldige, og vi er ikke sikre på om de nåede deres fly.

Turen med fly til Australien tog 9 timer, og vi er nu 10 timer foran dansk tid. Priserne her i Australien er meget overvældende og det er nok noget nær 5 gange så dyrt at rejse her frem for asien. Vi er nu på Discovery hotel i Melbourne, hvor vi bor i 6 personers dorm room med badeværelse i den anden ende af etagen. Selvom det lyder billigt, er det det dyreste vi har betalt for en overnatning indtil videre. 

Selvom her er dyrt er det rigtigt dejligt. Der er en meget afslappet og hjælpsom stemning i byen og vi har gået en tur rundt i byens centrum for at få en bid af storbylivet. Vi endte i Chinatown hvor vi fik lækker aftensmad på en japansk restaurant. Temperaturen her i det sydligste Astralien er noget lavere end Thailand, og det er faktisk varmere indenfor end udenfor. Luften er dog utroligt frisk, og minder om en dansk kølig brise. 

I morgen skal vi på lidt mere sightseeing hvor vi vil tage deres gratis sporvogn en tur rundt i byen. Vi hopper derefter af ved floden og skal op i Eureka Tower, hvor man kan komme ca. 300 meter op i luften til den 88 etage. Her skulle der gerne være en god udsigt.

Computer, Kamera, Telefon, Musik, Film, Tv og højtaler

Kenneth er i elektronik-himlen!

Vi er tilbage i Bangkok, på vores ynglingshotel, som desværre har sat priserne op fordi det er december. Rejsen fra Koh Tao gik godt. Først ca. 2 timer med båd (Vi havde begge taget to søsygepiller, så vi sov hele vejen), derefter ca. 8 timer med bus. Bangkok ligner sig selv og her er stadig mænd over alt, som spørger Kenneth om han ikke skal have et jakkesæt. 

Vores copmuter var ude for et mindre vand-uheld i Indien, hvilket har resulteret i at fire forskellige taster ikke virker; 4, r, d og f. Det er super irriterende når vi skal skrive indlæg til bloggen. Vi tog derfor en taxi hen til et mega elektronik center. "Pantip Plaza" er et 6 etagers center fuld af alt hvad Kenneths hjerte kan begære :) Du kan både få originale vare og knap så originale vare. Første etage er fyldt med kopi vare, og som du arbejder dig op af i bygningen når du til sidst øverste etage, som skulle være det mest troværdige. Det var lige et sted for Kenneth, og her gik vi på jagt efter et nyt tastatur. Vi kunne desværre ikke få udskriftet det eksisterende tastatur, da ingen af butikkerne havde det rigtige tastatur hjemme. Det endte med at vi fandt et lille smart tastatur, som vi blev enige om at give en chance. Tastaturet kostede det der svarer til 35 danske kr, så vi kan vel altid smide det væk hvis vi bliver trætte af det. Efter elektronik centeret gik vi viderer mod sydøst asiens 2. største shoppingcenter - "Central World". Minsanten om her ikke også var noget for Line, fordi alle steder dukkede julepynten op - og inde i centeret spillede de julemusik alle steder. Turen gik endnu engang videre til vores 3 center. "Siam Paragon". Her gik vi op på 8 etage hvor vi fandt 2 store biograffer, lige ved siden af hinanden. Og hvor var vi heldige - Halv pris om onsdagen! Vi valgte at se "The Social Network", som handler om skaberen af Facebook. Vi gav 17 kr. hver, og kom ind i den største biograf vi endnu har været i. Filmen var rigtig god, og vi skal helt sikkert gense den med danske undertekster når vi kommer hjem. Det er nemlig en rigtig "snakke-film", der er stort set ikke andet end dialog i 2 timer. Men det handlede da vist lidt om facebook eller sådan noget? :)

Julehygge i regnvejret

Da vi vågnede her til morgen stod regnen ned. Vi havde derfor mere lyst til at blive liggende i sengen end at ligge ved poolen. Vi besluttede derfor at se lidt Pyrus, da vi nu alligevel havde det liggende på computeren. At det regnede gjorde sådan set julestemningen lidt bedre, da man næsten kunne forestille sig det var sne. Da vi efter noget tid gik hen og blev sulte var det på tide at søge efter noget mad. Regnslagne vi fik i Vietnam blev derfor taget op af taskerne og trukket over hovedet. Så gik det ellers vildt for sig, da vejene nærmest var blevet midlertidige floder. 

I dag købte vi t-shirts med Ban´s Diving Resort for at forevige vores dage her på øen lidt mere. Senere kunne vi sidde på vores skønne terrasse i regnvejret, og se nye gæster være i gang med at tage deres kurser i poolen overfor vores værelse. Vi var nu faktisk ret heldige med vejret, mens vi har taget vores certifikater. Vores instruktør og videografen sagde at sigtbarheden under vandet for 14 dage siden var meget ringere.

Her til aften har vi set 2 film imens vi fik aftensmad. Det er sådan at mange af restauranterne viser film hver aften for at trække kunderne til. Vi var mest til "Salt" i dag, så det blev Restaurant Toro der stod for underholdningen. Da filmen så var færdig, startede den næste film, som vi så også så færdig. Det var nu meget hyggeligt. 

I morgen tjekker vi så ud, og sætter derefter kursen mod Bangkok, som endnu engang skal være et mellemled i vores rejse videre. 9. december flyver vi mod sydøst, hvor vi skal mellemlande i Melbourne og derfra videre til Cains den 11. december.

Håber i alle der hjemme nyder den danske julestemning selvom det også inkludere sne og kulde ;)

PADI Open Water certificeret

Så er Line vist snart klar til at hoppe i vandet 2. gang

Så kan vi kalde os selv for dykkere. Efter 2 dage med i alt 4 dyk har vi været nede på havets bund flere gange. Stederne vi besøgte var White Rock, som skulle være der hvor skildpadderne holder til. Og så har vi også besøgt Twins, som er der hvor Nemo lever. Da vi besøgte White Rock var der desværre ingen Skildpadder hjemme, så vi måtte tage os til takke med en masse andre fisk, incl den lidt aggresive Triggerffish og nogle forskellige rokker. Ved Twins kunne vi dykke helt ned til de 18 meter dykkercertifikatet går til, og her så vi Nemo og hans far leve inde i en søanemone. Nemofamilien var en anden art end den vi kender fra disney, og havde nogle andre aftegninger.

Der var også mange andre sjove ting man kunne ligge mærke til under vandet. En reje og en gubbi har fundet ud af et godt sammarbejde, og kan ses overalt på bunden. De sidder begge nede i et hul og venter, og når de skal ud kigger gubbien ud om der er fri bane. Rejen der ikke kan se så meget, får lige et kærlig klap på følehornene, og render derefter ud med noget sand. Det er et rigtigt spændende at så 2 forskellige dyr vælger at leve sammen. Der er sådan lidt Timon og Pumba over det.

Vi skulle lave nogle forskellige øvelser under vandet, som fx. at tage masken helt af og på igen. Der var også god tid til bare at svømme rund og se på koralerne. Vi er helt vilde med at dykke! Når man først er blevet fortrolig med udstyret, kan man nyde stilheden og de smukke omgivelser under vandet. Vi kunne godt tænke os at tage et advanced kursus, men har besluttet at vente. Vi skal besøge mange andre gode dykkersteder på vores tur, som kunne være spændende at opleve. På vores 2 sidste dyk fik vi lavet vores video. Den er super fed!! Vi kan ikke lægge den ud, fordi der er sindsyg dårlig forbindelse, og vi har ikke noget DVD-drev. Men vi har filmet lidt af filmen med vores kamera, så i kan få et billede af hvordan den er HER.

Vi har begee bestået kurset, så nu kan vi dykke sammen alle steder, ned til 18 meter. Vi kan nu kalde os selv for fun-dykkere :)

På trekkingtur imod himlen!

Vi havde en halv fridag igår, d. 1 december. Den valgte vi at bruge på en lille selvinspireret trekkingtur. Koh Tao har nogle fantastiske udsigtspunkter, hvor man kan opleve en smuk udsigt ud over palmer og vand. Vi forhørte os lidt omkring afstanden mellem os og et bestemt udsigtspunkt, og begav os umiddelbart efter ud på en trekkingtur vi sent vil glemme. Turen startede på asfalteret vej, hvorefter den stille forvandlede sig til vild off-road ind igennem junglen. Der var ikke meget skiltning, så vi gik bare efter toppen - der måtte vi da kunne få noget udsigt. Vi var tilsyneladende de eneste, som havde fået den fantastiske idé, at tage på trekking-tur i bagende sol ved middagstid. Turen endte med at blive en del længere, end vi havde forestillet os - og der var ingen vandposter undervejs. Der var ikke andet for end at fortsætte turen op igennem løs grus, væltede træere og store huller efter regnvand, som var løbet ned af bjerget. Efter ca. en times trekking fik vi vores belønning! På toppen kunne vi intet se, fordi en kæmpe sten blokerede for alt udsyn. Men Kenneth fandt en revne i stenen, som vi kravlede igennem. Det syn som mødte os på den anden side, var ubeskriveligt smukt. Det var ligesom om vi i det øjeblik fik bekræftet hvorfor vi overhovedet var der. Vi kunne se hele stranden, nabo-øen og den frodige jungle under os.Vi havde vores egen lille personlige klippe, hvor vi stille og roligt kunne nyde alt omkring os. Det var super fedt, at vi var helt alene - og i skyggen fra kæmpe stenen, kunne vi få pulsen ned, inden vi påbegyndte vores nedstigning. Turen ned var mindst ligeså hård som turen op, fordi det er så stejlt at man skal bruge mange muskle for ikke at falde. Undervejs mødte vi mange halvfærdige huse. Det så ud som om at byggerierne har stået stille nogen år og veje, var der sådan set helle ikke der oppe. 

Hjemme igen fik vi en velfortjent dukkert i både poolen og havet, inden vi mødtes med vores dykker instruktør Signe. Vi er kommet godt igang med vores teori, og har også idag, torsdag, været i poolen med alt udstyret. Vi kan desværre ikke tage billeder, fordi det ikke er tilladt. Det er vigtigt vi ikke har vores koncentration på andet end dykningen. Tilgengæld har vi bestilt en lille dokumentar med os som hovedpersoner! Imorgen skal vi ud og dykke i havet - ned til 12 meter.

Koh Tao har ikke forstået det smarte ved internet, og internet er faktisk ikke eksisterende her. Kun om natten kan vi sommetider få tjekket vores mail, hvis vi er heldige.

Koh Tao - afslapning

At komme til Koh Tao havde vi ikke forestillet os ville være noget ud over en lille sejltur. Dette burde være rutine for os der normalt tager færgen mellem Esbjerg og Fanø. Men dette var dog en helt anden oplevelse end hvad vi er vant til. Hurtig-katamaranen fra færgeselskabet Lomprayah var hurtig, men gav ikke nogen behagelig tur. Turen føltes mest af alt, som at sidde i den gamle træ-rutchebane i Tivoli, i omkring 1 time og 30 minutter. Lige fra starten af gyngede det kraftigt, og gav voldsomme rystelse hver gang en bølge blev brudt.  Efter afgang blev der delt poser ud af personalet, og mange benyttede sig af tilbuddet. Der gik dog heller ikke længe inden folk omkring os blev blege i ansigterne og begyndte at ørle i poserne. Vi var dog også lykkelige over at vi skulle af ved første stop, og ikke videre med den samme båd til de næste øer. Vi håber at det må være pga. det lidt dårlige vejr at turen var så slem, og ser derfor frem til en spændende tur tilbage til fastlandet om en uges tid. 

Da vi hoppede af båden blev vi hentet af en Pick-up fra hotellet og kørt til resortet. Vi fik tjekket ind og sat bagagen af på værelset. Efter lidt morgenmad besluttede vi os for at poolen var det helt rigtige valg, selv om vejret ikke var perfekt. Det var super lækkert med en dukkert i det varme poolvand som nok har været 27-30 grader. Da vi lå og fik varmen af solen der var dækket af lidt skyer, begyndte det ligeså stille at dryppe på os. Dette blev dog hurtigt til kraftigt regnvejr, og vi søgte tilflugt på hotelværelset. Det stoppede dog ret hurtigt igen, og vi nåede en tur mere i poolen. 

Aftensmaden i dag var super lækker, og nok noget at det bedste vi har fået indtil videre. En bagt kartoffel, 2 spyd med kylling, oksekød og grøntsager, var lige sagen i vores maver. Vi kommer helt sikkert tilbage til restauranten, og ser hvad de ellers kan tilbyde af gastronomiske oplevelser, en anden dag. 

I morgen starter vores dykkerkursus med et informationsmøde ved 17 tiden, så vi håber på lidt bedre vejr til at nyde den ellers dejlige Ø´s klima. 

Mod Skildpaddeøen - Ko Tao

Så går det i aften mod syd, hvor toget gerne skulle sætte os af i Chumphon. Derfra med bus til havnen, hvor en færge kan tage os til dykkerøen Ko Tao. Vi har her i Thailand lært at sige lidt forskelligt, samt fundet ud af at "Tao" i Ko Tao betyder skildpadde. Vi håber derfor at navnet har noget i sig, og at vi nok skal få set skildpadder. Vi har booket værelse fra den 30. november - 5 december på Ban´s Diving Resort, som vist skulle være en af de største af de flere hundrede steder, der tilbyder dykning på den ellers lille ø. Det kan samtidigt være at Kenneth kommer til at føle sig lidt hjemme, nu hvor det er en ø, der er tale om.

Vi har nu haft endnu nogle dage i Bangkok, hvor tiden bare flyver af sted. Vi har brugt tiden til at shoppe lidt rundt, og har her for kort tid siden sendt en pakke mod Danmark. For at sende den så billigt som muligt går der ca. 3 måneder inden den er fremme. Dette gør da heller ikke det store, da vi endnu ikke er hjemme til den tid alligevel. Vi har blandt andet købt nogle lamper, som kunne være flotte, at have når vi kommer hjem, samt hvad vi ellers lige er faldet over af spændende ting.  Alt hvad vi havde stoppet vores tasker med hjemmefra, blev også revurderet og sorteret, så vi kun har det nødvendige i taskerne. Vores tasker vejer lige pt. 14 kg og 17 kg + 2 gange håndbagager.

I går var vi endnu en gang en tur i biffen, hvor den stod på Unstoppable. Denzel Washington og Chris Pine forsøger at stoppe et vogntog på 40 vogne incl. noget giftigt stads, som er kørt af sted uden en chauffør. Filmen var rigtigt god, og var bygget på en sand historie. Det var dog alligevel utroligt at man kunne få en hel film til at handle om at stoppe et tog.

I dag har vi været på hospitalet en gang mere for at tjekke op på vores dårlige maver, som kun er blevet en smule bedre. Vi har nu fået noget andet medicin som vi så prøver med de næste par dage

Jungle-trekking-tur i Chiang Mai

Os foran det første vandfald vi mødte

Så er vi hjemme fra vores 3-dages trekking tur i junglen. Det var en super fed oplevelse, som man bestemt ikke bør gå glip af hvis man kommer forbi Nord Thailand. Vi fik endelig den fantastiske natur oplevelse, som vi havde ventet på så længe. Vi har dog et råd: Hold jer  væk fra soveposer med lopper/ andre insekter! 

Vi blev hentet på hotellet kl. 9.00 d. 24/11-10. Vores gruppe bestod af 5 franskmænd og 2 schwiezere (som selvfølgelig også snakkede fransk). Det var umiddelbart ikke det bedste grundlag for spændende samtaler og nye venskab. Da franskmændende var super dårlige til engelsk, stod det på "fransk hønsegård" det meste af turen ud til junglen. Heldigvis udviklede det sig stille iløbet af turen, og ved turens ende havde vi alle udvekslet facebook og e-mail. Vi kom ind i junglen, og startede med at besøge en lille landsby beboet af Hmong-folket. Dette folk har sit eget sprog og skikke, imens de lever i bjergene i det nordlige Thailand. Guiden fortalte om, hvordan folket var udvandret fra Kina og nu boede bl.a. her i Nord Thailand. De lever utroligt primitivt i et med naturen og overlever ved at bruge junglens resourcer. Vi begyndte herefter at trekke og det var hårdt! Det gik op, op, op, og vi måtte hele tiden holde pauser for at få de sidste af franskmændene med. Vi kom til et vandfald, hvor vi fik frokost. Vandfaldet var utroligt smukt og beroligende. Her var ikke skyggen af turister, ud over os. Efter en god pause vandrede vi videre indtil vi kom til en lille landsby, hvor vi skulle overnatte. Igen var det utroligt primitivt og uden elektricitet. Man havde dog i denne landsby et slags vandsystem, således de havde rindende vand. Om aftenen sad vi rundt om bålet og spillede spil og legede lege. Stjernehimlen var utroligt smukt, og vi har aldrig set så mange stjerner før! 

Om natten var Line så uheldig at få en sovepose fuld af nogle dyr (måske lopper), som bed hende overalt. Da hun vågnede havde hun røde prikker overalt på armene og det kløede!

Vores gruppe. Fra venstre: Vores guide Kik, lokal dreng,
som sluttede sig til os, Kenneth, Line,
2 Schweiziske politimænd, 2 Franskmænd.

Dag 2 stod praktisk talt KUN på trekking. Vi var ude og vandre i bjergene i ca. 3 timer inden vi kom til vores næste lejr. Det var dybt inde i junglen, og her fik vi smagt lidt frø-ben. Nogle af de lokale kom med nogle spral levende frøer, hvorefter de stegte dem over flammerne. Det var ufatteligt umenneskeligt og frøerne sprallede for deres liv, inden de måtte give op. På samme måde viste de lokale drenge os stolt en rotte på spyd. Det var fantastisk at opleve, hvordan vi kunne få tiden til at gå. De lokale drenge viste os nogle forskellige "drillepinde", som de havde lavet i træ. Det galt om at få snoren af, eller flytte et stykke træ fra én snor til en anden. Drengene grinede højlyt hver gang vi opgivende måtte give legetøjet videre.

Dag 3 stod på elefant ridning og bamboo rafting. Vi var helt klart mest opstemte over bamboo raftingen. Vi har desværre ingen billeder, da vi ikke kunne medbringe kameraet. Vi blev nemlig alle våde imens det gik over stok og sten ned af små bitte vandfald og rundt om snoede flodsnogninger. Vi synes elefantridningen var lidt trist. Man kunne købe bananer løbende på ruten, og derefter fodre elefanten. Det er ikke det mest spændende liv elefanterne har, de går den samme rute hele dagen, men turister på ryggen. Vi var glade for det kun tog 1 time, fordi vores elefant var meget uartig, og den ville hele tiden havde bananer. På et tidspunkt nøs den også ud over Kenneth, så han fik mudder over det hele på sine bukser. 

Line bader i vandfald

Da det var tid til at tage tilbage til Chiang Mai var Line glad, det var nemlig bare blevet værre og værre, med insektbid over alt. Det lille jungledyr sætter sig i tøjet, og bliver ved med at bide. Line tog derfor et meget grundigt bad, da vi kom tilbage, og alt tøjet fra junglen blev smidt til vask. Efter et lille apoteksbesøg, hvor vi købte noget til at lindre kløen, er det allerede idag i meget bedring! 

I aften går turen tilbage til Bangkok. 

Chiang Mai

Så er vi vel ankommet til Chiang Mai efter en 15 timers togtur. Nattoget var ganske fint, selvom vi nok havde fået de dårligste pladser. Vi sad lige ved en vognsamlig og havde derfor desværre larmen at bøvle med hele natten. Den automatiske dør der skulle lukke, for at dæmpe støjen en smule, var tilsyneladende også defekt. Så det var bare helt perfekt. Billetterne tilbage til Bangkok er dog heldigvis lidt længere inde i midten af en vogn, så det bliver jo helt luksus. Da vi ankom til Chiang Mai station, blev vi hentet af en chauffør der stod med et stykke papir, hvor der stod "MS KENNETH". Vi havde fået et lille klistermærke, vi havde sat på vores tøj for at blive genkendt. Vi blev kørt til et turistkontor i byen, hvor vi fik en masse informationer omkring vores ophold her i Chiang Mai, og omkring trekkingturen vi skal på i morgen. Der blev tilmed udleveret en pakkeliste over de ting vi skal have med. Her i Thailand er det vinter, så det blev anbefalet at vi tager lange bukser og en trøje med på trekking, men det er også ligeså meget til forebyggelse mod myg. Vi glæder os rigtigt meget til at komme afsted i morgen, og er spændte på at skulle sove i junglen. Vi har set billeder af det sted vi skal sove, som er en slags shelter, der hverken har døre, AirCon eller strøm. 

Her til aften var vi på en lille gåtur ud i byen. Vi ville gerne hen til Night Bazaar, som er en masse boder, der sælger alt mellem himmel og jord. Boderne bliver sat op hver dag fra bunden, og har åbent fra ca. 18 - 24. Så man kan sige det er et rigtigt aften/natmarked. Vi var ikke rigtigt i humør til at købe noget og nød det derfor mere som en gåtur. Vi gik efter noget aftensmad tilbage til hotellet for at slappe af.

Da vi de næste par dage skal på trekking i junglen, kan vi desværre ikke skrive nogle indlæg undervejs. Derfor kommer der nok først et indlæg igen d. 26 november. 

Grand Palace og den liggende Buddha

I dag skulle vi rigtigt trækkes igennem turistkarusellen og tog derfor på tempeljagt. Den stod på must see Templet - Wat Phra Kaeo og Grand Palace, som i nogens øjne svarer til Bangkoks bud på en attraktion som Paris´ Eiffeltårn eller New Yorks frihedsgudinde. Monumenterne var da også helt enestående og utroligt smukke at se på. Det er fantastisk at tænke på det stykke arbejde, det har været at lave udsmykningen, som bare er perfekt i alle hjørner og kroge. Samtidig er det helt anderledes, end det man ellers ser, da alt er belagt med guld. Vi skulle dækkes til for at komme ind, og havde derfor udstyret os med lange bukser og langærmet trøje. Puha! Det var varmt. Sveden løb af vores ansigter. Det er også over 30 grader her i Bangkok.
Af en eller anden ukendt grund, står der ude på gaden rundt om templet Thailændere, som hiver fat i turister og siger at templet er lukket. Det oplevede vi flere gange, også da vi fortsatte vores tur hen imod den liggende Buddha. Vores ven fra igår havde dog advaret os om dette, og vi fortsatte derfor. Hverken templet eller den liggende Buddha var lukket. Det forbliver derfor et mysterium, hvorfor nogle Thailændere tilsyneladende ikke vil have turister derind. Først idag kom vi til at tænke på, at vores ven, Daing, faktisk også havde fået os med ham, ved at sige, at vi ikke kunne få adgang til Grand Palace. Det er ikke til at vide om ham også havde nogle skjulte motiver?
Den liggende Buddha var meget stor, meget guldfarvet og meget liggende. Vi må indrømme, at den enorme størrelse i sig selv var en oplevelse. Buddhaen er 46 meter lang og 15 meter høj. Resten af dagen brugte vi på at være udmattede, fordi her er sindsygt varmt! Vi har købt lidt kiks og juice, fordi i aften kl. 19.35 starter den 14 timers lange togtur imod Chiang Mai. I Chaing Mai skal vi ud og trekke, ride på elefanter og bamboo rafte. Om 7 dage sætter vi endnu engang vores ben i Bangkok,og så går turen ellers til dykkerøen Kho Tao!

Loy Katong festival

Line med vores gave til vandet

Vi har haft en lang og meget spændende dag idag. Vi gik ud i byen i morges, for at finde Wat Phra Kaeo, et must see her i Bangkok. En thailandsk mand kunne se, at vi ikke helt vidste hvad for en vej vi skulle gå, så han spurgte, om han kunne hjælpe med noget. Han fortalte, at vi ikke kunne komme ind i templet idag, fordi alle thailændere beder idag. Han havde en ide til hvor vi kunne gå hen istedet. Det blev starten på en 5 timers lang snak og en tur rundt i byen, hen til "real thai places" som han sagde. Det var en fantastisk mand - Daing - skolelære fra Chiang Mai. Han var i byen for at købe skoleuniformer til sine elever. Han viste os Wat Boworniwet templet og fortalte levende om de buddhistiske traditioner. Derefter førte han os hen til dele af Bangkok, som vi aldrig havde fundet selv. Her var ingen andre turister, kun os. Daing fortalte os også om deres konge, som alle Thailændere er ufatteligt vilde med. Faktisk har man en meget streng lovgivning, som har resulteret i at backpackere har fået flere års fængsel, fordi de grinte af kongen. Næste måned har kongen fødselsdag, og derfor er hele Bangkok (og resten af Thailand) ved at blive pyntet op! 

Vi gik hjem på hotelværelset inden vi om aftene tog til "Loy Katong"-festival. Denne festival afholdes en gang om året i hele Thailand, for at sige tak til vandet som giver liv til alt. Det var en oplevelse ud over al forventning! Vi købte en blomsterdekoration, således vi kunne sætte den ud på floden. Der var en stemning som bedst kan sammenlignes med nytårsaften hjemme i Danmark. Det var så fedt! Smukke lys, lamper, underholdning, dans og musik over alt. Vi gik mundlamme igennem det hele, imens vi sugede alle indtrykkene til os. Vi har forsøgt at tage billeder, men det er ingenting iforhold til virkeligheden. Skal man til Thailand, så gør det så man kan opleve denne festival - det var en super oplevelse!

Vi glemte vores kamera fra morgenen, og har derfor taget nogen af billederne med Kenneths telefon, det er også grunden til, at billederne ikke er i helt korrekt rækkefølge. Der er også lagt 4 nye film ud fra i dag.

Lægebesøg og Harry Potter

Efter nogle få overvejelser besluttede vi os for, at det blev i dag, der skulle gøres noget ved vores maver. Vi tog derfor en taxi mod de mere moderne dele af Bangkok. Man kan virkelig se at Bangkok har haft en vækstperiode, og at dele af byen har hvert deres præg. Stedet vi bor, er mere den gamle del af bangkok med ældre bygninger og ingen offentlig transport. Derimod er der Sky-train og Metro i de mere veludviklede områder. Thailand skulle være det mest udviklede land i Asien, og det er dog også det mest vestlige vi har set indtil videre. Da vi ankom til sygehuset fik vi næsten kongelig betjening. Der var ikke rigtigt noget ventetid og personalet var rigtig venlige. Vi fik den helt store tur med blodtryksmåling, vejning og en temperaturmåling i øret. Derefter fik vi en snak med en veluddannet kvindelig læge. Vi afgav så nogle prøver.... og fik så at vide, at vi havde nogle bakterier i maven. Vi er nu blevet udstyret med noget medicin som skulle klare sagerne i løbet af de næste par dage. Så nu venter vi spændt og håber på det bedste.

Resten af dagen brugte vi i et shopping center ved navn MBK center. Det var enormt og havde 8 etager. På øverste etage var der en biograf, så vi nappede lige den nyeste Harry Potter film. Den var rigtigt god, men ærgeligt at 2. del ikke kommer foreløbigt. Så vi må vente et års tid og så kommer sidste skud på stammen.  

Aktuel Rejserute:

Så er der lavet en aktuel rejserute, hvor man kan se hvor vi har været i løbet af vores tur.

Der kan klikkes på de forskellige ikoner, hvis man ønsker mere information.

Vis Aktuel Rejserute på et større kort

Kanchanaburi

På togtur på Death Road Rialway

Torsdag gik med en lille smule afslapning i Bangkok. Vi gik rundt i området omkring Khao San Road, og fik os lidt at spise mens vi fik kigget i en masse butikker og gadebikse. Det blev til et par badebukser til Kenneth. Det er dejligt, når man kommer til en ny by. Man kan sagtens bruge en dag på at gå rundt og mærke stemningen, og få et billede af, hvad det er for et sted man er kommet til. Vi købte en tur til Kanchanaburi, som vi tog på idag. Da vi stod op kl. 5.50 i morges, var der stadig gang i gaden, og på vej ned efter morgenmad, mødte vi adskillelige fulde mennesker med en øl i hånden. Bangkok sover aldrig.. Alt her har også åben 24 timer i døgnet! Vi havde glædet os meget til turen idag, fordi den skulle tage os ud af byens stress og jag og ud i noget af det smukke natur, som Thailand også er kendt for. Højde punktet på vores tur skulle være et smukt vandfald, hvor der ville blive mulighed for at bade. Vi så på turen bl.a. også broen, som går over floden Kwai. Man brugte under 2. Verdenskrig krigsfanger til at bygge broen og resten af togbanen. Ufatteligt mange liv blev tabt, pga sult, udmattelse og ulykker. Da vi endelig nåede til vores højdepunkt VANDFALDET, blev vi meget skuffet!! Ja, der var et vandfald, men alt omkring var menneskeskabt. Der var beton over alt, og vandfaldet lå næsten lige op til en kæmpe trafikkeret vej. Ja, den smukke, idylliske natur måtte i se langt efter! Nej højdepunktet på vores tur blev derimod de mennesker vi mødte. Vi mødte en fyr ved navn "Gabe", rigtigt Adam. En amerikansk fyr som er på rundtur i 2 måneder. Han skal være i Sydney nytårsaften, ligesom os, så vi aftalte at mødes. Vi snakkede også med to andre, en polsk pige og en anden amerikansk fyr. De var alle tre atypiske og meget spændende mennesker. Vi fik en god snak med dem, og så gik turen tilbage til byen. 

Farvel til Vietnam og hej til Thailand

Efter 14 dage i Vietnam, hvor vi rigtigt har hygget os, er vi taget videre til Thailand. Vi tog afsted fra Mai Phai hotel i morges, som har været vores hjem i de 6 dage vi har brugt i Ho Chi Minh City. Byen har været utroligt dejlig at være i, og der er altid åbent i gaderne. Efter en forholdsvis kort flyvetur landede vi i Bangkok lufthavn. Vi fandt her en airport express bus der kunne tage os til Banglamphu, som er centrum for backpacking og gang i gaden. Turen der til foregik for det meste på deres form for motorveje, som alle er hævet over byen. Disse bro-agtige veje snor sig mellem store bygninger, og hvis der kommer en vej på tværs er vejen blot hævet eller sænket i forhold til den anden vej. Dette gjorde den faktisk til den første bustur, hvor vi har nået normale hastigheder, og hvor vejen tilmed har været rimeligt jævn. Da vi blev sat af bussen, gik vi mod Lamphu Guesthouse hvor der skulle være WiFi. Det er meget forskelligt fra by til by, om WiFi er gratis, og om det også er på værelset. Her i Bangkok er der i hvert fald ikke tradition for nogle af delene. I Vietnam var det bare fast inventar over alt og med i prisen. Vi tjekkede ind for en enkelt nat, da det både er ret dyrt og at de selvfølgelig kun har Kongesuiten ledig i morgen. Vi har derfor været ude at lede efter et sted, vi kan bo de næste dage i byen. Vi blev dog næsten fristet af et hotel, hvor der var swimmingpool og inkluderet morgenmad. Men budgettet tillader desværre ikke sådan noget i længden.

Maskebal i Vietnam!

Gennem de seneste 14 dage i Vietnam har vi lagt mærke til deres storforbrug af masker i alle afskygninger. Vi har derfor taget nogle billeder som dokumentation. Der findes mange modeller ligefra engangsmasker til masker indbygget i deres jakker. Der er helt sikkert også mode i maskerne som kan fås i alle farver, og med logo som f.eks. "Hello Kitty" eller "Superman"

Når vi spørger hvorfor de har maskerne på, gives der mange forskellige svar; 

• Beskyttelse mod solen - Vietnamesere vil gerne være blege
• De mindsker smitte af sygdomme
• De undgår bil-os og scooter-os
• De er bange for at få kræft pga. solen

China Town

Sko i lange baner

Tirsdag brugte vi det meste af dagen sammen med vores nye danske venner; Malene og Marina. Vi mødte dem ude ved Cu Chi tunnellerne mandag, og spiste så aftensmad sammen med dem mandag aften. Vi var alle enige om, at vi godt kunne tænke os at se China Town her i Ho Chi Minh City, så vi delte en taxi der ud. Der var ikke mange andre turister end os, og ingen kunne tale engelsk. Vi havde derfor lidt svært ved at finde det marked, som vi havde hørt om. Efter vi havde vandret lidt rundt, kom vi hen til et kæmpe marked. Vi troede ikke det var muligt, at finde et marked større og vildere end det vi besøgte i forgårs, men der tog vi fejl. Markedet i China Town er her alle de andre markeder i Ho Chi Minh City køber deres vare. Der var den ene gade efter den anden, fyldt op med alt muligt mærkeligt. For at det ikke skal være løgn var markedet også i to etager. Vi købte ikke noget, fordi det så ud som om man kun kunne købe meget STORT ind, eksempelvis; vil du have en tandbørste? Så bliver du nød til at købe 10! Efter en time tog vi tilbage til midtbyen og fik snakket over noget middagsmad. Det err super fedt at snakke med andre backpackere (Malene og Marina er afsted i 6 måneder rundt i hele asien, og har på nuværende tidpunkt været afsted i ca. 4 måneder.), og Malene og Marina kunne give os en masse fif omkring steder de synes vi skulle besøge, og steder de ikke synes var så fedt. Efter maden gik vi hen og så "Bitexco Financial Center", en fantastik flot bygning, som forventes færdig i slutningen af dette år. Byggeriet er iøvrigt også fantastisk smukt om aftene, hvor tusinder af lys danner en flot facade. Herefter skiltes vi med de to piger, som har godt en måned i Vietnam foran sig.

Vi sluttede vores aften af med at få full body massage med varme sten. Føder, hænder, ben, arme, ryg, hovedbund. 1 time og 20 min, med afslapende musik og varme sten over alt på kroppen, imens en lille vietnamesisk pige hopper rundt og maserede. De var endda helt oppe og stå på vores ryg, og maserer os med deres fødder. Alt dette måtte vi slippe 53 danske kroner hver for. :)