søndag den 30. januar 2011

Fra Down under mod Asien

Vores sidste aften på New Zealand blev brugt på lokalt besøg. Vi tog et smut forbi danske Birthe som har boet på New Zealand i 13 år. Kenneth havde hørt noget om at Vinnie (Kenneths gamle tysklærer) havde en søster bosat på New Zealand. Vi købte derfor en fin blomst og gik afsted mod Birthe, som ville give middag. Aftenen gik med hygge og snak, hvor vi hørte hvad der havde bragt Birthe her ned, samt om jordskælvet i september. Maden var super lækker, og var lige hvad vi havde brug for til at starte vores lange rejse tilbage til Asien. 
9000 km og 16 timer i flyveren, og så alligevel så langt fra Danmark. Vi er nu ankommet til Singapore, hvor vi i går måtte bo på hotelværelse da der ikke var plads på hostellerne i byen. Heldigvis var der plads i dag, og vi bor derfor nu på Travellers Inn, hvor personalet er rigtig venlige, samt der er gratis WIFI og morgenmad. Vi har i dag slappet af og sundet os lidt over den lange flyvetur. Men alligevel skulle vi allerede her til aften ud og lege turister. Vi har ikke så meget tid her i Singapore og derfor kan vejret ikke stoppe os. Nat Safari er et hit her, og det var rigtigt hyggeligt at køre med et lille tog igennem parken. Dog er vi meget forarvet over hvor larmene andre turister kan være. Hver gang de så det midste dyr, rejste de sig op i togvognen og nærmest råbte og skreg. Meget besynderlig opførsel efter vores smag. Det er åbentbart helt normalt hvis man kommer her fra Asien.
Vejret her i Singapore er helt forfærdeligt. Det regner, regner og regner. Ud fra hvad vi kan se på vejrprognoserne fra det meste af Asien, er det også hvad vi kan forvente os de næste 10 dage. Vi har derfor snakket om at vi skal have købt nogle paraplyer og evt. nogle regnjakker. Vi håber nu stadig at de hele vil gå i sig selv, så vi kan få noget solskins-badeferie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar