os på hostellet kl 6:30. Vi skulle derfor op allerede kl. 5:45.
Desværre gik det ikke helt ligesom vi havde planlagt. 6:35 bankede det
på døren til vores dorm. Vi viste godt at det nok var til os, og at
vores vækkeur ikke havde ringet. En sød lille kineser stak hovedet
indenfor og spurgte om vi ikke skulle med på turen i dag. Vi svarede;
Jo, og fløj ud af sengen. Der var derfor ikke tid til at sætte håret,
og gøre sig klar. Morgenmad var heller ikke rigtigt noget der var tid
til, og vi spiste derfor lidt brød i minibussen på vej til muren. Det
tog 3 timer at køre til det stykke af muren vi skulle se. Stedet
hedder Jinshanling og er et mindre populært stykke af muren da det
ligger langt fra Beijing centrum. Men det viste sig at være lige det
vi ledte efter. Stedet var utroligt roligt, og der var nok ikke mere
end 15 turister på det lange stykke af muren. Til en sammenligning er
der sort af mennesker på Badaling-delen som de fleste tager til. Vi
havde faktisk den fornemmelse at vi havde det hele for os selv.
Normalt kan man tage en kabel-car fra bunden op til selve muren. Denne
var dog ude af drift, så vi blev nød til at gå op af bjerget for at
muren. Allerede her blev Line sat på en prøvelse. Hold op det var
hårdt! Trin efter trin; Line hostede og prustede. Da vi nåede muren,
virkede det en lille smule uoverskueligt da guiden fortalte os, at vi
nu kunne hike videre i 3 timer. Vi startede på en nyere del af muren.
Vi blev fortalt at stykket kun var omk. 300 år gammel. Senere stødte
vi på ældre stykker, nogle helt op til 500 år gamle. Det er utroligt
facinerende at det har kunne lade sig gøre at bygge muren. Selve muren
i sig selv er fantastisk, og så ligger den op midt i de kringlede
bjerge - det må have været meget besværligt.. En anden facinerende
ting var de damer som stille begyndte at følge efter os. Lokale
mongolske kvinder. De gik lige så stille ved siden af os og tilbød en
gang imellem at tage billeder af os. Meget flinke, men der var
selvfølgelig også en bagtanke. Den ene af damerne var en ældre sag, og
det var næsten ulideligt at se hende kæmpe sig op af de meget stejle
strækninger. Selvom vi bestemt ikke var specielt hurtige (Grundet den
manglende kondi som tidligere nævnt :)), kunne hun alligevel ikke
følge med. Når vi andre holdt en pause fortsatte hun beslutsom,
hvorefter vi stille indhentede hende. Alt dette hårde arbejde, bare
for i sidste ende at prøve og tjene en skilling. Hun gik sikkert den
samme tur med nogle andre turister, da vi forlod stedet. Dem som
kender Line ved at hun HADER at komme for sent! Så det var jo nærmest
katastrofe da vi sov over os. Line syntes det var såååå pinligt da vi
måtte halvløbe hen til bussen, med de andre turister som skulle afsted
på turen. Senere fandt vi dog ud af, at vi ikke var de eneste som var
kommet for sent. Med ingen tid til at sætte hår eller mascara, havde
Line medbragt diverse smukkeserings-ting. Hun fik da også lagt lidt
mascara på muren - det er der nok ikke mange andre som har prøvet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar