Torsdag d. 3 marts 2011
Idag har vi været ude og se på pandaer. Turen fra hostellet var kort, da det kun tog en halv times tid. Vi ankom til centeret omkring 8:30, som skulle være det bedste tidspunkt at se de søde pandaer. Vi så først nogle af de voksne pandaer, men så også senere pandaunger. Pandaerne er rigtigt søde at iagttage. Og ved at kigge rundt, kunne man også se, at alle turister stod med et smil på læben. Parken havde ikke kun den sort-hvide panda, men også den lidt mindre røde panda. Da vi først havde kigget på pandaerne, gik vi ind for at se en film om dyrene. Der blev i dokumentaren fortalt alt omkring deres livscyklus, ligefra fødsel til død, ca 20 år efter. Vi så nogle pandaer som havde meget travlt med at spise bambus. De ser utroligt søde ud; de sidder midt på numsen og holder bambusbladene i den ene pote, imens de gnaver løs. Det ser på en måde lidt menneskerligt ud. Selvom der var skilte overalt som gjorde det klart, at man skulle være stille og ikke larme, er kineserne ret ligeglade. De snakker og råber hvis det passer dem. Der kan man tydeligt mærke forskel på en dansker og en kineser. Vores chauffør gik også rundt i parken og røg, selvom der udtrykkeligt stod på skiltene at rygning i parken var forbudt. Vi fandt dog hurtigt vores egen vej rundt i parken - vores chauffør var simpelthen for ulækker at gå bagved. En gang hvert 5. minut lavede han lige den klammeste grønhakker og spyttede midt på stien.
Alt i alt var det en god oplevelse, og vi havde dejligt solskin :)
Som nogen af jer har opdaget, er det lagt billeder ud.
Lidt fakta om pandan:
- Kineserne betrager pandaen som en "national skat"
- Kineserne har kendt til pandaen i mange tusinde år, men det var først i 1916 den vestlige verden opdagede pandaen. En tysk zoolog ved navn Hugo Weigold tog en unge med hjem fra en ekspedition
- For 2000 år siden troede kineserne at pandaen kunne afværge onde ånder og naturkatastrofer .
- Idag er pandaen et symbol på fred og rigdom.
- 99 % af en pandas kost består af bambus. En panda kan spise ca. 14 kg bambus blade om dagen.
- Der findes 25 forskellige slags bambus planter som pandaen spiser.
- Når en pandaunge bliver født vejer den 1000 gange mindre end sin mor.
- Pandaungen er skaldet og blind ved fødsel. Først efter 6 uger kan ungen se. Der skal gå helt op til 3 måneder før ungen selv kan gå.
- Der er i øjeblikket kun omk. 1000 pandaer tilbage i det fri.
- April måned er pandaens måned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar