onsdag den 2. marts 2011

Med fly fra Wuhan til Chengdu

d. 1 marts 2011


Vi er nu kommet helskindet til Chengdu. Flyveturen fra Wuhan begyndte lidt anderledes, end de andre flyveture vi har været på. Flyvetiden skulle have været 2 timer, men det skal så siges at der gik utroligt længe inden vi var i luften! Da vi kom om bord på flyveren, kom stewardesserne rundt med våde klude. Vi kunne tørre vores hænder og ansigt i den. Der efter kom der aftensmad. Vi anede egentligt ikke, at vi også havde betalt for et måltid mad. En lækker risret med kylling. En bolle og en banan. Hertil kunne vi vælge imellem diverse slags sodavand eller juice. stewardesserne kom endda rundt to gange med drikkevare. Da vi var færdige blev vores skrald indsamlet, og derefter kunne vi lette. Vi brugte altså utroligt lang tid i flyet på bare at spise. Det var ellers en dejlig varm flyvetur! Vi tog en shuttle bus og derefter en taxi for at komme hen til vores hostel; "Nova Travellers Lodge". Her betaler vi 90 yuan for et meget fint og lækkert dobbeltværelse. Det ville have kostet os nøjagtigt det samme, hvis vi ville have sovet på et 4 personers dorm-room. Men netop dette dobbeltværelse var billigt, da der ikke var noget vindue på badeværelset. Og det er vi sådan set fuldstændigt ligeglade med. Dorm-roomet har ikke engang et badeværelse. Her er en behagelig temperatur - og vi nyder det! Vi har begge fået et brændende varmt bad, så nu er vi fit for fight til i morgen, hvor vi vil planlægge den nærmere fremtid. 


p.s: der er ingen billeder til dette indlæg.

1 kommentar:

  1. Kære alle.
    Line og Kenneth falder af på den: ingen indlæg i 2 dage!
    Men der er nye billeder :) Så mon ikke indlægget bare skal gennem censur;)
    Kh Birgit

    SvarSlet