Idag har vi haft en lille "fridag" fra guidede ture og turisthelved. Vi startede med at sove længe, dvs. til klokken 8.00, og så var vi klar til at tage HCMC med storm. Vi havde fundet ud af, at der ligger et maked ikke så langt væk fra vores hotel. Ben Thanh Market skulle være lidt mindre end det marked man kan finde i chinatown her i Ho Chi Minh City. Vi valgte alligevel Ben Thanh Market, fordi vi ikke gad betale for en taxi. Og det var bestemt ikke for lille for os? Der var alt! Tøj, blomster, sko, tasker, smykker, make-up, slik, hårprodukter, fast food, fisk, frugt, elektronik, kjoler og meget andet. Vores første indtryk var kaos, og vi havde mere lyst til at løbe skrigende ud end at købe noget. Ved hver en lille butik stod en vietnameser og hev i vores arme, imens de fortalte os om alle deres skønne vare. "I have one in your size". De var bestemt ikke bange for at røre ved os, og hive os i retning af deres butik.
Vi styrtede igennem den første lille gade, og ramte en større gade, med mere luft og vi kunne ånde lettet op. Derefter gik vi på jagt efter nogen af de ting vi hjemmefra havde planlagt. Make-up fjerner og sko til Line og en T-shirt til Kenneth. Vi fandt pludselig os selv midt i en lang skogade, og så begyndte jagten! Skulle de være dem? Eller måske nogen af dem her? Udvalget var uendeligt, der var alt ligefra glitter og glimmer, til fodformede og brune. Gucci og D&G, eller måske nogen uden noget mærke? Line fandt et par, og hun kunne heldigvis passe den største størelse de havde - 38. Damen i butikken ville have 120.000 dong, og Kenneth sagde, at Line kun måtte give hende 60.000. Forhandlingerne foregik over en lommeregner. Først gik damen ned i pris - 100.000, Line skrev 60.000. Damen skrev 80.000 og Line skrev 60.000 igen. Så sagde damen "okay", og Line fik skoene. ØV! Dem kunne vi vist godt have fået billiger, tænkte vi da vi forlod butikken. Vi kiggede derefter videre på det meget spændende marked. Vi fandt nogle hængelåse til vores tasker og Line fandt en lille make-up fjerner. Kenneth prøvede derefter at finde en t-shirt som var værd at smide penge efter. Han fik på samme måde presset en ihærdig dame ned fra 120.000 til 45.000 for en t-shirt. Tilmed kunne han have fået 2 for 80.000 men valgte lige at se kvaliteten an. Vi kan jo altid gå tilbage i overmorgen, hvor vi har endnu en dag i byen.
Må vi ikke se dine nye sko, Line? :) Tak for snakken i dag - skønt at høre fra jer! kh. mor
SvarSletHej med jer igen. Dejligt med jeres nyhedsbreve. Nu bliver det snart en vane, at vi se, hvad i nu har oplevet. Hvad svarer 60.000 dong til i kr? Håber i er kommet over jeres mavebesvær. Kærlig hilsen fra Mormor.
SvarSlet60.000 dong svarer til 18kr. Vi er desværre ikke helt ovre med dårlig mave, men vi gør alt for kun at spise ting vi kan tåle.
SvarSlet60.000!
SvarSletOg jeg har lige fået skæld ud af gammelfar fordi jeg har købt et ugeblad med inspiration til juledekorationer til 28.50!!!!
Skoene holder garanteret længere;-)
Hilsen Birgit