![]() |
| Os foran det første vandfald vi mødte |
Så er vi hjemme fra vores 3-dages trekking tur i junglen. Det var en super fed oplevelse, som man bestemt ikke bør gå glip af hvis man kommer forbi Nord Thailand. Vi fik endelig den fantastiske natur oplevelse, som vi havde ventet på så længe. Vi har dog et råd: Hold jer væk fra soveposer med lopper/ andre insekter!
Vi blev hentet på hotellet kl. 9.00 d. 24/11-10. Vores gruppe bestod af 5 franskmænd og 2 schwiezere (som selvfølgelig også snakkede fransk). Det var umiddelbart ikke det bedste grundlag for spændende samtaler og nye venskab. Da franskmændende var super dårlige til engelsk, stod det på "fransk hønsegård" det meste af turen ud til junglen. Heldigvis udviklede det sig stille iløbet af turen, og ved turens ende havde vi alle udvekslet facebook og e-mail. Vi kom ind i junglen, og startede med at besøge en lille landsby beboet af Hmong-folket. Dette folk har sit eget sprog og skikke, imens de lever i bjergene i det nordlige Thailand. Guiden fortalte om, hvordan folket var udvandret fra Kina og nu boede bl.a. her i Nord Thailand. De lever utroligt primitivt i et med naturen og overlever ved at bruge junglens resourcer. Vi begyndte herefter at trekke og det var hårdt! Det gik op, op, op, og vi måtte hele tiden holde pauser for at få de sidste af franskmændene med. Vi kom til et vandfald, hvor vi fik frokost. Vandfaldet var utroligt smukt og beroligende. Her var ikke skyggen af turister, ud over os. Efter en god pause vandrede vi videre indtil vi kom til en lille landsby, hvor vi skulle overnatte. Igen var det utroligt primitivt og uden elektricitet. Man havde dog i denne landsby et slags vandsystem, således de havde rindende vand. Om aftenen sad vi rundt om bålet og spillede spil og legede lege. Stjernehimlen var utroligt smukt, og vi har aldrig set så mange stjerner før!
Om natten var Line så uheldig at få en sovepose fuld af nogle dyr (måske lopper), som bed hende overalt. Da hun vågnede havde hun røde prikker overalt på armene og det kløede!
![]() |
| Vores gruppe. Fra venstre: Vores guide Kik, lokal dreng, som sluttede sig til os, Kenneth, Line, 2 Schweiziske politimænd, 2 Franskmænd. |
Dag 2 stod praktisk talt KUN på trekking. Vi var ude og vandre i bjergene i ca. 3 timer inden vi kom til vores næste lejr. Det var dybt inde i junglen, og her fik vi smagt lidt frø-ben. Nogle af de lokale kom med nogle spral levende frøer, hvorefter de stegte dem over flammerne. Det var ufatteligt umenneskeligt og frøerne sprallede for deres liv, inden de måtte give op. På samme måde viste de lokale drenge os stolt en rotte på spyd. Det var fantastisk at opleve, hvordan vi kunne få tiden til at gå. De lokale drenge viste os nogle forskellige "drillepinde", som de havde lavet i træ. Det galt om at få snoren af, eller flytte et stykke træ fra én snor til en anden. Drengene grinede højlyt hver gang vi opgivende måtte give legetøjet videre.
Dag 3 stod på elefant ridning og bamboo rafting. Vi var helt klart mest opstemte over bamboo raftingen. Vi har desværre ingen billeder, da vi ikke kunne medbringe kameraet. Vi blev nemlig alle våde imens det gik over stok og sten ned af små bitte vandfald og rundt om snoede flodsnogninger. Vi synes elefantridningen var lidt trist. Man kunne købe bananer løbende på ruten, og derefter fodre elefanten. Det er ikke det mest spændende liv elefanterne har, de går den samme rute hele dagen, men turister på ryggen. Vi var glade for det kun tog 1 time, fordi vores elefant var meget uartig, og den ville hele tiden havde bananer. På et tidspunkt nøs den også ud over Kenneth, så han fik mudder over det hele på sine bukser.
![]() |
| Line bader i vandfald |
Da det var tid til at tage tilbage til Chiang Mai var Line glad, det var nemlig bare blevet værre og værre, med insektbid over alt. Det lille jungledyr sætter sig i tøjet, og bliver ved med at bide. Line tog derfor et meget grundigt bad, da vi kom tilbage, og alt tøjet fra junglen blev smidt til vask. Efter et lille apoteksbesøg, hvor vi købte noget til at lindre kløen, er det allerede idag i meget bedring!
I aften går turen tilbage til Bangkok.



Kan godt lide, at guiden tager turen i badesandaler!!! Ligner som om I har haft en dejlig tur trods jungledyr;-)
SvarSletKh mor og far
Dejligt at I har haft en god tur:) Og super fotos igen! Håber det går bedre med de røde bidmærker. Godt at se, I har det godt.
SvarSletKærligst mor
Det går bedre med de røde bidemærker, så det er Line rigtigt glad for. Vi har godt, og glæder os til at komme ud og dykke ;)
SvarSlet