søndag den 7. november 2010

Hanoi City

Så blev Kenneth endelig klippet - dejligt

Efter endt bådtur gik turen ellers tilbage mod Hanoi. Busturen tog desværre længere end forventet, da vi undervejs blev stoppet af politiet. Vi fandt sådan set aldrig ud af hvad buschaufføren havde gjort forkert, men han var ikke glad da han kom tilbage igen. Det var dog den samme chauffør, som kørte os til Halong Bay, og der kørte han så vildt og pressende, at det næsten var for meget. Muligvis havde han fået en stor og velfortjent bøde. Vi ankom til Hanoi ved 18:30 tiden, og besluttede os derfor for at få vasket tøj. Vi betalte os fra det og er spændte på at få det tilbage. På jagt efter aftensmaden fandt vi en cafe, der lavede pizzaer som man kan få dem der hjemme. Det var lige hvad vi trængte til efter en lang dag.

Idag har vi brugt dagen i Hanoi. Vi synes begge byen er skøn, her er gangskevist meget trafik, men det føles som ingenting, efter at have oplevet Delhi! Vi gik på jagt efter nogle helt speciele ting idag, og vi fandt faktisk det hele. På et apotek kunne vi få nogle piller som vi snart ikke har flere af, og lidt længere ned af gaden blev Kenneth klippet! Vi betalte 80.000 for en klipning, hvilket ifølge vores hotelejer er ret dyrt her i Hanoi. Det svarer til 24 kr.
Vietnameserne bliver åbentbart gift om søndagen, fordi hele dagen har vi mødt det ene smukke brudepar efter det andet, som var nede ved Hoan Kiem søen og få taget billeder. På vores lille gåtur rundt i byen fandt vi også et supermarked. Her kunne man få alt, ligesom en almindelig butik der hjemme. Men her nede findes der bare slet ikke ret meget af sådan noget. Vi var helt oppe at køre over det brede udvalg, og endelig kunne Line få sig en læbepomade. Nu sidder vi og venter på den bus, der skal fragte os fra Hanoi til Hue.  Hue ligger en nats kørsel længere nede af kysten. Heldigvis skulle det være en Sleeperbus, så den glæder vi os til at se hvordan er.

2 kommentarer:

  1. Det var vist godt, at du blev klippet. Jeg tror, du trængte til det. Er roserne på billedet naturlige roser el. plast. De er jo helt ens allesammen. Hos os er nogle i knop, mens andre er helt udsprungne om sommeren. Meget flotte billeder. Mange hilsner og knus fra Morfar og Mormor

    SvarSlet
  2. Det var bestemt dejligt at blive klippet. Havde også ventet nogle dage på at finde et sted hvor det kunne lade sig gøre. Roserne er desværre af plast, men så står de også flot året rundt.

    SvarSlet