fredag den 5. november 2010

Cat Ba Island

Efter en overnatning på båden blev vi sat af på Cat Ba Island, som er den største og eneste befolkede ø her i området. Øen ligner resten af Halong Bay, ud over at der ikke er vand mellem klipperne. Vores guide for denne lille tur har arrangeret det hele, og vi behøver sådan set ikke røre en finger. Det er nu dejligt på den måde en gang i mellem. I dag var vi så i Cat Ba Nationalpark. Halvdelen af øen er blevet fredet som nationalpark og dyrelivet kan derfor være i fred. Selve indgangen var ikke særligt informativ, og vi gik derfor bare ind. Vi fulgte en rute som gik op til en udsigtspost, og turen var hård og udmattende. Da vi endelig kom op var der rigtigt god udsigt hvor man kunne tage billeder. Vi havde dog hverken tid og lyst til at gå op i tårnet, der ikke ligefrem så særligt sikkert ud. Vi vendte derfor snuden mod indgangen, og tog den modsatte vej ned af bjerget. Inde i parken så vi ingen dyr overhovedet, ud over nogle få sommerfugle. Der er dog mere gang i den her på vores værelse, hvor et firben kravler rundt på væggen. I eftermiddags har vi været på stranden. Det var rigtigt lækkert da stranden næsten helt var tom, så vi fik os en lille en på øjet. Det blev dog ikke i dag vi tog den første svømmetur, da vandet var ret koldt.

3 kommentarer:

  1. Basse, Bertha og Tøsen sender hilsner til deres lokale "fætter".. Håber du kan sove der, Kenneth?:) ... og wauw sikke strande..
    kh. mor

    SvarSlet
  2. Jeg er da helt tryg ved at I fravlgte at kravle op i det vakkelvorne tårn!!! Kh mor

    SvarSlet
  3. Ja, og for at det ikke skal være løgn, så var der et skilt på tårnet hvor der stod: "limit 5 people", og der var omk. 20 der oppe.. Så ja - den sprang vi over :)

    SvarSlet