tirsdag den 2. november 2010

New Delhi & Old Delhi

Lotus Temple

Idag havde vi en hel dag i Delhi, inden vi om aftenen skulle ind til lufthavnen. Vi fandt en tuk-tuk som kunne køre os rundt til en masse forskellige templer og parker. Vi har fundet ud af, at det er klart nemmest og mest behageligt at betale én taxichauffør for hele dagen. Så holder han altid og venter på en når man skal videre, det giver en trykhedsfornemmelse. Vi har idag oplevet en mere fredfyldt del af Delhi, uden fattige tiggere og larm. Desværre var der mange af templerne vi besøgte, som forbød fotografering. Da vi var henne og se "Indian gate" fortalte chaufføren os, at det var forbudt for ham at standse. Han lavede dog et lille hold, og v sprang ud af tuk-tuken. Da han noget tid efter kom kørende igen, sprang vi samme vej tilbage ind. 20 meter efter stiller en politimand sig ud på vejen og stopper os. Vi tænkte, at vores chauffør måske skulle have en bøde, fordi han havde sat os af, selvom det var ulovligt. Men nej den Indiske politimand ville bare lige have et lift. Så han sprang ind ved siden af chaufføren og så gik det ellers der ud af.
Vi så også en elefant idag, den kom bare gående på gaden. Det har vi ikke set endnu, men selvfølgelig hvorfor ikke? Hvis der er plads til kør, hunde, katte og geder på gaden, så er der vel også plads til elefanter :)  

1 kommentar:

  1. Rigtig skønne fotos! Man kan næsten mærke varmen og lugten! Hvor er Lotus Templet smukt! God tur videre.
    Kh. mor

    SvarSlet