mandag den 29. november 2010

Mod Skildpaddeøen - Ko Tao

Så går det i aften mod syd, hvor toget gerne skulle sætte os af i Chumphon. Derfra med bus til havnen, hvor en færge kan tage os til dykkerøen Ko Tao. Vi har her i Thailand lært at sige lidt forskelligt, samt fundet ud af at "Tao" i Ko Tao betyder skildpadde. Vi håber derfor at navnet har noget i sig, og at vi nok skal få set skildpadder. Vi har booket værelse fra den 30. november - 5 december på Ban´s Diving Resort, som vist skulle være en af de største af de flere hundrede steder, der tilbyder dykning på den ellers lille ø. Det kan samtidigt være at Kenneth kommer til at føle sig lidt hjemme, nu hvor det er en ø, der er tale om.
Vi har nu haft endnu nogle dage i Bangkok, hvor tiden bare flyver af sted. Vi har brugt tiden til at shoppe lidt rundt, og har her for kort tid siden sendt en pakke mod Danmark. For at sende den så billigt som muligt går der ca. 3 måneder inden den er fremme. Dette gør da heller ikke det store, da vi endnu ikke er hjemme til den tid alligevel. Vi har blandt andet købt nogle lamper, som kunne være flotte, at have når vi kommer hjem, samt hvad vi ellers lige er faldet over af spændende ting.  Alt hvad vi havde stoppet vores tasker med hjemmefra, blev også revurderet og sorteret, så vi kun har det nødvendige i taskerne. Vores tasker vejer lige pt. 14 kg og 17 kg + 2 gange håndbagager.
I går var vi endnu en gang en tur i biffen, hvor den stod på Unstoppable. Denzel Washington og Chris Pine forsøger at stoppe et vogntog på 40 vogne incl. noget giftigt stads, som er kørt af sted uden en chauffør. Filmen var rigtigt god, og var bygget på en sand historie. Det var dog alligevel utroligt at man kunne få en hel film til at handle om at stoppe et tog.
I dag har vi været på hospitalet en gang mere for at tjekke op på vores dårlige maver, som kun er blevet en smule bedre. Vi har nu fået noget andet medicin som vi så prøver med de næste par dage

Ingen kommentarer:

Send en kommentar