Taupo - SKIDIVING

Efter nogle dage i Rotorua var Taupo næste destination . Det var super lækkert at slippe af med den stank, som ligger over hele byen. Men der gik ikke længe inden vi mødte stanken igen. 25 km fra Rotorua ligger Wai-O-Tapu som er en stort termisk park med mere af den samme stank og boblende huller. Vi blev dog enige om at vi allerede havde set rigeligt at det og sparede de penge til noget andet sjovt. Vi fik dog alligevel set den store Geiser Lady Knox, som hver dag spøjter kogende vand op i 15 meters højde. Det var et særsyn i sig selv, at se så mange mennesker hver især stå med deres kamera parat til at fange det perfekte motiv. Selve Geiseren begyndte at sprøjte da en ansat på området smed et stykke organisk sæbe ned i hullet. Dette gøres hver dag kl. 10:15

Kenneth beretter...

I dag, den 11/1/11 som det sjovt nok er, var det tid for mig at tage sig et SKIDIVE. Der hjemme i Danmark kalder vi det normalvis for et faldskærmsudspring, og det var noget af en oplevelse. I nogle dage havde jeg overvejet om jeg skulle gøre det eller ej. Lidt snak frem og tilbage med folk der har prøvet det, fik mig til at springe ud i det. De sidste par dage har vi været sammen med et andet dansk kærestepar, som er ude at rejse noget i stil som os. Rasmus som drengen hedder, fandt ligepludselig også på den ide at han skulle Skidive, og så var vi da 2 til at gøre det sammen. Line og Daniella var dog så heldige at der også var plads i minibussen til dem da vi skulle til flystationen. Vi valgte begge Silver-pakken, som inkluderede Freefall DVD, freefall fotos, T-shirt og det vigtigste til sidst, et 15.000 fods skidive. Vi blev udstyret med grej fra top til tå, og så var det ellers bare afsted. Op, op, op og op imens hjertet pumpede afsted. Vi fik nogle små søde iltmasker på da luften blev tyndere og tyndere. Døren blev derefter åbnet, og det var åbentbart tid til at komme afsted. Som 2 små babyer sad vi fastspændt til vores tandemspringere der gerne ville hen til hullet. At sætte sig på kanten af flyveren med benene frit hængene ud i luften var ikke behageligt i maven. Der var ingen vej tilbage. 

Derefter gik alting bare stærkt. De første sekunder fatter man ikke noget, andet end at man falder. Pludselig hænger man der i luften og flagrer. Udsigten er helt perfekt, og alt nede på jorden er bare så småt. Man skulle fra de 15.000 fod kunne se begge sider af den nordlige ø, men det var ikke lige det der blev lagt mest mærke til. Kameradamen (En anden faldskærmsspringer, som sprang på fuldstændigt samme tid som os) var inde og give hånd for at tage nogle gode billeder. Derefter gik der ikke længe inden noget trak i os fra oven. 60 sekunder gik ualmindeligt hurtigt, og faldskærmen var ude. Herefter var der den helt store udsigt over den store sø og den lille by. Landingen gik perfekt og vi var tilbage på jorden allerede 20 min efter vi lettede.     

Sikke en oplevelse, og hvor var det dejligt at være tilbage på jorden. Mickey (tandeminstruktøren) havde allerede sprunget 7 gange tidligere i dag og har mere end 11.000 spring i rygsækken. Sikke et job at have. og nej tak...

Billederne fra springet kommer senere, når vi får adgang til en computer med et DVD-drev.