Brand på Wellington City YHA

På vej mod Wellington var der ikke de helt store ting at se. Det var først da vi kom til Wellington ved halv 3. tiden, første sight var på dagsordenen. Fra toppen af Mount Victoria kan man se ud over hele bugten, og selve city-centrum, der er klemt ind mellem bjergene. De fleste undrer sig over, hvordan man kunne finde på at ligge New Zealands hovedstad, hvor den ligger i dag. Byen ligger lige hvor 2 tektoniske plader mødes. Det gør derfor byen til et meget usikkert sted. Man kan godt regne med et lille skælv om ugen, og man regner med, at en dag kommer der et stort. Faktisk så stort at indsejlingen til Wellington havn vil lukkes. Istedet for at flytte byen, bruger man milliarder på at jordskælvssikre bygningerne. 

Grunden til vi har taget 3 overnatninger i Wellington har sådan set ikke så meget med byen at gøre. Vi blev simpelthen nød til at forlade den smukke nationalpark for at få lavet vores visum til Kina. Da vi ankom torsdag var det direkte hen til ambassaden for at stille nogle spørgsmål. Vi havde prøvet flere gange at nå dem på telefonen, men uden held. Heldigvis fik vi svar på det meste og kunne gøre det hele klar til fredag hvor vi afleverede ansøgninger, billeder og pas. Vi har derfor ikke noget pas de næste 14 dage. Når vores visumansøgninger er blevet godkendt, og visummet er i passet, skulle de gerne blive sendt til et posthus i Christchurch. Det bliver spændende at se om de er ankommet når vi selv kommer til Christchurch. 

Da vi nu alligevel var i byen, tog vi ind på Te Paka som er New Zealands Nationalmuseum. Det var nu slet ikke så dårligt et museum. Der var en god udstilling omkring New Zealands jordskælv og vulkaner som hele tiden giver dem noget at se efter. Der var også en stor udstilling med fortidsdyr og havdyr, deriblandt en kæmpeblæksprutte. 

Ved 20 tiden lørdag skulle vi til at høre noget musik på vores værelse. Men 2 sekunder efter vi havde tændt for musikken gik brandalarmen i gang. Vi tænkte en enkelt gang - hvad har vi nu gjort. Vi gik derfor ud på gangen som lignede sig selv. Hen mod brandtrappen og ned på gaden. Her samledes vi alle for at se hvad der så skulle ske. Sjovt nok ligger brandstationen i Wellington lige på den anden side af vejen. Så brandmændene hoppede ind i brandbilerner, satte blink til, åbnede den store port og kørte de 50 meter hen til hostellet. Der blev pakket brandslanger ud, og brandmændene havde deres gasmasker klar. Alarmen var gået i gang på 6. sal, i sektion 5. Vi havde som tidliger nævn benyttet os af brandtrapperner på vej ud af bygning, det står nemlig skrevet over alt at man ikke må bruger elevatoren i tilfælde af brand. De store brandmænd traskede dog ind af hovedindgangen og lige over til elevatoren. Her stod de og ventede et øjeblik før elevatoren var klar. Det så nu lidt komisk ud. Derefter stod vi noget tid ude i kulden som det er her i Wellington. Men blev så efter noget tid lukket ind igen. Det var heldigvis falsk alarm.