Nytårsaften

Uden den helt store plan havde vi torsdag pakket en taske med til slik, solcreme, regnslag (man ved jo aldrig) og et håndklæde. Onsdag morgen kl. 6.30 tog vi tasken på ryggen og tog toget ind til Sydney. Vi havde besluttet os for at prøve og komme ind i botanisk have. Vi vidste at man her kunne få en god plads med udsigt ud over Harbour Bridge og Opera Huset. Vi syntes selv vi var stået rimeligt tidligt op, men åbentbart ikke tidligt nok. Da vi ankom var der en kæmpe kø. Vi snakker ikke bare om en ret lang kø, med måske 1000 mennesker, men nærmere en mega, mega lang kø, med omkring 5000 mennesker. Imens vores kæber faldt længere og længere til jorden, fulgte vi køen hele vejen til dens ende. Her stod en mand med et skilt: "queue starts here". Der var ikke andet for end at sætte sig ned og vente. Indgangen blev først åbnet kl. 10.00, og så kunne vi begynde og bevæge os stille frem af. Der ville kun blive lukket 20.000 mennesker ind, og derefter ville de lukke portene. Det var dog intet problem for os at komme ind, fordi der var jo KUN 5000 foran os. Da vi kom ind i selve botanisk have, gik vi målrettet efter det gode udsigtspunkt. Vi kom igennem endnu en port, hvor man også kun lukkede et begrænset antal ind. Vi blev udstyret med et armbånd, således vi kunne gå frit ud og ind af porten. Ufatteligt mange asiater og fotoentusiast havde fundet deres vej ind i botanisk have, men vi fik os klemt ned på en skråning med god udsigt til broen. Så var der bare at vente. 12 timer i bagende sol, på en skråning som var så stejl at man gled ned i dem foran en, hvis man ikke brugte kræfter på at blive siddende. Kenneth fik dog løst problemmet med skråningen. Efter omk. 4 timer have han udviklet en smart lille stol ud af en tom vandflaske og vores håndklæde. Den ene "stol" blev hurtigt til to. Der kunne vi så sidde uden af anstrenge os alt for meget. Hvad angår problemmet med den bagende sol, så blev det løst helt af sig selv. Solen gik nemlig ned omkring kl. 20.00, og så begyndte Line pludselig at fryse istedet.

Kl. 9 begyndte det første fyrværkeri endelig. Et familieshow koreograferet til musikken fra flere forskellige børnefilm var en appetiser til os der ventede på det store fyrværkeri. Efter de 7-8 min show var vi rigtigt tændte på hvad der ville ske kl. 12. Allerede til det mindre show var der godt med stort fyrværkeri, og musikken vi hørte på en af vores telefoner var fantastisk tilpasset. De næste timer blev der hver gang, hver halve og hele time, fyret noget krudt af for at holde stemningen. Efter 16 timers venten kom det store fyrværkeri. Et 12 minutters show gav os lidt af hvert at se på. Igen var der koreograferet musik til fyrværkeriet, og det var fantastisk hvordan det hele var synkroniseret sammen. Alle kunne lytte med hvis de lystede på FM. 104,1. Showet startede med en nedtælling hvorefter starten var storslået, derefter var der mindre gang i den mindt i showet som udviklede sig til en masseaffyring til sidst, hvor de fleste åbnede munden da hele himlen blev lyst op. Der var ikke noget kedeligt fyrværkeri som vi er vant til, da alle eksplotioner var kuglerunde, elipseformede eller hvad de nu skulle forestille. Broen blev i showet kl. 12 taget godt i brug, og det gav en rigtig fed effekt. Vores pladser på den stejle skråning var helt perfekt og vi fik en uforglemmelig aften.