lørdag den 11. december 2010

Melbourne

Kenneth i Eureka Tower

Idag har vi brugt dagen i Melbourne. Vi er helt vilde med byen! Det er super nem at finde rundt, og med den gratis sporvogn som kører rundt i hele byen, er det heller ikke dyrt. Vi har lange bukser og trøje på, fordi det er så koldt (20 grader  ;). Og så er december endda starten på sommeren her i Melbourne. Vi gik målrettet efter Eureka Tower, som er Australiens anden højeste bygning. Bygningen er den 4. højeste i verden, til at blive brugt til almindelig beboelse. Vi havde købt vores biletter i lufthavnen, så vi smuttede bare ind i elevatoren. Det tog ikke lang tid at bevæge sig de 88 etager, eller 297,3 meter. Vi er bare glade for vi ikke behøvede at tage trappen. Kenneth var ikke super tryg ved situationen. Det generer ham ikke det mindste at flyve, men stoler simpelthen ikke på at et bygningsværk som Eureka Tower kan holde. Vi kom da hele vejen rundt, og fik set den fantastiske udsigt. Det var muligt at komme ud i et rum, som havde glasgulv. Her kunne man altså stå og se direkte ned, og mærke hvordan det føles at stå 297,3 m meter over jordens overflade. Vi valgte dog i protest at springe denne oplevelse over. Det kostede nemlig 12 $ pr. person. Nej tak! Vi har da aldrig set magen til priser :) Vi må nok desværre vende os til det.. 

I aften flyver vi videre mod Cairns, her skal vi hente vores autocamper, og så starter vores road trip! 


2 kommentarer:

  1. Fantastisk flot udsigt fra Ureka Tower. Gode billeder i sender, så vi kan deltage i jeres tur på denne måde og en god beskrivelse. Håber i får en god tur med auto-camperen. Kærlig hilsen fra Mormor Inger

    SvarSlet
  2. Fantastisk byggeri! Jeg synes, at du er sej, Kenneth! Føler med dig og din skepsis.. Godt gået begge to. Håber I får en god tur rundt i autocamperen. Pas godt på jer selv. Kh. mor

    SvarSlet