Dagen startede med, at der var fuglefordring på campingpladsen kl. 8:00. Vi var da nogle stykker, der var mødt frem for at se, hvad det så gik ud på. Der var lavet noget mos klar som stod til fuglene. Det viste sig, at det var en slags papegøje, der skulle fodres. De lever åbentbart her i området. I starten var fuglene lidt genert. Men da først én fugl havde taget initiativet til at tage for sig af retterne, kom alle fuglene ellers frem. Men kunne fodre dem med hænderne. Vi blev hentet på campingpladsen kl. 9.30 og kørt ned til havnen. Her fik vi uddelt en stingersuite, hvis vi vel og mærke betalte 7 dollar ekstra. En stingersuite bestykker imod de farlige Bow Jellyfish, og vi turde ikke undværde. Der har været 5 tilfælde med mennesker som er blevet brændt inde for de sidste 7 dage. Det var en fin båd, og den kunne sejle hurtigt. Det tog 45 min. og så var vi ved vores snorkeling-spot. Her fik vi endnu engang mulighed for at opleve Great Barrier Reef, men vi må indrømme at det var lidt flottere i Cairns. Båden tog os derefter videre hen til Whitsunday Island. Her var en lang hvid sandstrand (Whitehaven Beach), som egentlig godt kunne ligne noget fra Fanø. Men da vi først fik fødderne i sandet, kunne vi mærke forskellen. Sandet var næsten ligeså fint som kartoffelmel. Vi fik frokost på øen, og havde derefter omk. 2 timer til at bade, gå en tur og slappe af. Det var utroligt varmt, sandet reflekterer lyset, så det var vigtigt med solcreme. Vi har sand over det hele nu og det slipper vi nok ikke af med det næste lange stykke tid.

Ha ha ha...kan godt lide at I siger Whitehaven Beach minder om Fanø strand :-) Det var ikke lige sådan vi oplevede den! Men fuldstændig fantastisk flot er den i hvert fald og de der stinger-suits, de gør jo ikke noget godt for nogen. Så ærgerligt, at man skal have dem på. Rigtig god jul dernede til jer begge, hvor skal i egentlig holde det. Knus Tine
SvarSletDejlige fotos igen! Det ender med, at I får svømmehud mellem tæerne - forståeligt med de skønne strande! Hvor er de små papegøjer dog bare fine - og Basse og Bertas fætter :) Dejligt at se I har det så godt. Vi glider rundt på isbelagte gader, og gør klar til jul. Men den helt store juleoverraskelse har vi dog fået: JULEKORT FRA JER! Tusind tak! Vi hygger os med pakkekalenderen og troldegrenen bliver flottere og flottere dag for dag! Må vi ikke se jeres julepynt? Kærlig hilsen mor
SvarSletÅh ja! Har sendt en mail til jer i dag men glemte da helt: Vi har da også fået julekort. Tusind tak. Kommer lige fra Koncerthuset hvor DRs pigekort har sunget den mest fantstiske julekoncert for os. Vildt og rigtig flot. Nu skal vi se Danmark vinde over Norge i håndbold - håber vi.
SvarSletKh os alle i kbh pt
Hej :) Vores plan nu er at holde jul på en campingplads i Brisbane. Vi ved ikke lige hvor meget der har åbent, så vi laver nok vores julemiddag selv.
SvarSlet