![]() |
| Os i det dejlige tog. |
I dag gik turen så mod Agra med de togbilletter vi fik i hus i går. Toget kørte fra spor 3 ud af 16, men det var dog alligevel ikke så svært at finde. Hver enkelt tog har navne, og togvogne med numre. Vi skulle stå ved B1 på parronen hvor toget så stansede lige ud for. Alle tog er sjovt nok fuldt booket og alle har specielle pladser på deres billetter. Man kunne godt tro at her i Indien springer man bare på et tog og kører derud af, men næh nej. Der er skam styr på det. Togturen mod Agra var rigtig fin. Vi sad overfor en spansk mand, der var på forretningsrejse. Han skulle som turist lige forbi Taj Mahal inden han skulle med flyet tilbage til Spanien. Han fortalte os om steder i Delhi der var interessante, som vi nok tjekker ud når vi kommer tilbage fra Agra. På vores taxitur fra stationen til et hotel, kørte vi igen i et virvar af indere, køer, hunde osv. Det er helt normalt at køerne render rundt på gaden. vores taxichauffør skubbede faktisk til en ko, som fik en scooter til at vælte. I morgen tager vi på heldagstur med Autorickshaw hvor vi skal se det verdenskendte Taj Mahal. Turen starter kl. 6:00 da det er flottest i morgensolen.

Det er da bare for snedigt, at man, når man ser billederne, får steds-angivelserne med :-D
SvarSletJeg vil med jer i morgen - vil også besøge Taj Mahal.... Knus fra mor Fanø
Se at få dig barberet Kenneth.. Du ligner jo en af de lokale vildmænd. ;-) Fedt at følge jer! Håber I har det godt. Glæder mig til næste update.
SvarSlet- Houlind.
har prøvet at sende en lille hilsen uden den kom igennem så jeg prøver igen .Det er rigtig spændende at følge jer, kigger med hver dag hej Kim
SvarSletMor: Ja, geotracking er en sjov ting at have når man kommer hjem. Så kan man da huske hvor billederne er taget ;)
SvarSletMichael: Jeg prøver at falde ind i mængden. men det går bare ikke så godt med den hudfarve som vi har her nede. Så nu prøver jeg med skæg.
Kim: Hej Kim, din hilsen er kommet fint igennem denne gang. Godt der er nogen der læser det vi skriver. ;)