lørdag den 4. september 2010

Så er forberedelserne i fuld gang :D

Ja så er grundlaget for en god rejse på plads. Vi har lånt lidt bøger hist og her, og er godt i gang med at bestemme vores rejserute. Vi vil i første omgang lave en grov rejseplan, og når vi har fundet flere informationer bliver planen mere præcis. Som det ser ud nu, går turen til Delhi i Indien som første stop på turen. Her skal vi blandt andet se en nationalpark samt den meget hellige by Varanasi. Derefter videre til Nepal, hvor vi vil se nogle af områderne omkring Kathmandu. Vi flyver så til Beijing, hvor det nok ender med at vi rejser videre langs østkysten gennem landet, hvor vi blandt andet kommer forbi Shanghai og Hongkong. Vi har dog også en plan om at vi skal ind og se De 3 slugters dæmning, som er verdens største kræftværk. Fra Kina videre til Vietnam hvor vi kan tage på sejltur i Halong Bay og mod syd kigge på de underjordiske systemer der blev bygget under krigen i Vietnam. Herfra fortsætter rejsen gennem Cambodia, Thailand, Malaysia, Indonesien og Filippinerne. Asien vil derefter være et overstået kapitel og vi vil tage en flyver til Sydney i Australien. Rejsen står der på Roadtrip op langs kysten enten i bil, bus eller autocamper. Fra Cains flyver vi så til New Zealand for nogle uger, og flyver derefter videre til Fiji hvor Rejsen slutter. Vi sætter så næsen hjem efter ca. 6 måneders forhåbentligt fantastisk rejse :)

Til sådan en rejse får vi brug for en del vacciner;

  • Stivkrampe
  • Hepatitis A
  • Hepatitis B
  • Japansk hjernebetændelse
  • Malaria
  • Tyfus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar